fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Hej igen! PEEK 2020!

Så er PEEK 2020 skudt igang! Jeg har glædet mig utrolig meget til at deltage igen!
Igen? Ja nogle kan måske huske mig fra sidste år og andre aner måske slet ikke hvem jeg er? Så her får i lidt info omkring mig og mine skønne heste!

 

Hvem er jeg?

Hejsa, mit navn er Rikke Kristensen, jeg er en ung kvinde på 22 år uddannet som skilteteknikker . Jeg har redet siden jeg var 5 år gammel og vi har altid haft heste. Egentlig er jeg mest spring rytter og har startet MB spring for ponyer og 90cm for hest. Derudover har jeg også startet LB3 dressur for pony og LA2 for hest. Min personlige rekord er 75,345% i en LB3 A.

Hvorfor er jeg med igen?

Jeg er her for at vise at Fjordheste også kan være med i sporten! Sidste år deltog jeg i finalen med min spring fjordhest Sylvfin Skovå. Det var simpelthen en af de fedeste oplevelser. Jeg synes jeg lærte en hel masse som jeg har taget med mig hjem og arbejdet videre på og det har hjulpet en hel del på springbanen. desuden var det også rart at får andre øjne til at se på og hjælpe med min ridning. Derfor har jeg valgt at jeg i år vil dele min hverdag som dressur rytter. Da jeg købte en ung fjordhest sidste år som er utrolig god til dressur. Derfor vil jeg gerne videre udvikle mig i dressuren.

Lidt video fra sidste år.

https://www.instagram.com/p/B6Gu_01hkE0/?utm_source=ig_web_copy_link

 

 

Mine heste.

Vikkelsøe’s Agent

5 årig vallak efter Fjordbækkens Sidan og Vikkelsøe’s Jasmin. Agent har jeg været den heldige ejer af i 1 år nu! Han har udviklet sig utrolig meget på dette år. Da jeg købte ham var han lige blevet redet i 2 måneder. Målet for Agent i år var at kvalificere ham til 5 års championatet i dressur, det klarede han ved at vinde sin aller første LB med 68,5% mod de store heste! Han har også startet LB3 til 75,345% og vandt igen over det store heste.

Vikkelsøe’s Agent

 

Sylvfin Skovå

9 årig vallak efter Finfin og Lilje Skovå. Sylvfin har jeg haft siden han var 2 år og har lært ham alt! Han har haft debut i LA2 og 90cm. Sylvfin blev jyskmester i spring for senior 2019 for fjordheste. Målet med Sylvfin i år var at kvalificere ham til DM og EM. Det klarede vi i første forsøg til 2 stævner. Desværre er EM aflyst og DM flyttet til Sjælland i år.

Sylvfin Skovå over 85cm

 

Lille Gilhøjs Alfred

3 årig hingst efter Model Skovå og Lotte. Alfred købte jeg som 1årig hingst. Målet for Alfred i år var at gøre ham rytter vant, hvilket han har klaret vildt godt. vi har allerede haft vores første galop tur og mini spring på 30cm som han egentlig bare travede over.

Lille Gilhøjs Alfred med rytter

Lukas

23 årig vallak efter Indy og Mia. Lukas har vi selv avlet og har både gået som spring og dressur pony. Jeg har startet enkelte heste stævner på ham. Nu er han gået på pension og nyder livet. Samtidig opdrager han på Alfred, som til tider kan være en lille bølle.

Lukas i hans yngre dage til Pony uge i Hammerum

 

Hvis i har lyst, har jeg en Instagram som i er mere end velkomne til at gå ind og kigge på og evt. følge med på. Derudover har jeg også en Youtube kanal Youtube Kanal hvor der ligger nogle videoer af mig og mine heste. Den er i selvfølgelig også velkommen til at følge hvis i har lyst!

 

Har i nogle spørgsmål er i mere end velkomne til at skrive!

Næste indlæg vil komme til at handle om Agents udvikling og om vores rejse mod 5års Championaterne i dressur.

Håber i vil følge med og så håber jeg vi ses i næste indlæg!

 

Gå gerne ind og tag et kig på min Instagram

Mine andre indlæg!

#1 Hej igen

#2 Vejen mod Dressur Championat

#3 Dressur Championat 2020 (Video)

#4 Stævne opdatering #1 (Spring)

#5 Ungheste i ridning

#6 Staldmiljøet er vigtigt for både hest og rytter

#7 Tillid mellem hest og rytter

#8 Så kom vi til undervisning igen! (Dressur undervisning)

#9 Det er bare lidt sjovere

#10 En helt almindelig hverdag

#11 Stævne opdatering #2 (Dressur debut)

#12 Uden mad og drikke, duer hesten ikke!

#13 Hov hov… ” ingen hov, ingen hest”

#14 Skån hestens ryg (Video)

#15 De sidste sjove point

#16 LB 1, 2, 3 GO!

#17 Det handler ikke altid om at vinde

#18 Det er aldrig hestens skyld

#19 Et uheld kommer sjældent alene

#20 Når “bare en hest” er hele ens verden

#21 Lad heste være heste

#22 Husker du skridten?

#23 Nej! Ikke det igen…

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *