fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Heste i trafikken – sikkerhed frem for alt

Det kan være rigtig hyggeligt at ride en tur langs vejen. Solen skinner, himmelen er sky fri og der er vindstille, men tænker du dig om når du rider en tur i trafikken?

Lige ud af landevejen

Jeg har redet og rider rigtig mange ture. De fleste ture forgår langs vejen i trafikken, da der ikke rigtigt er nogle skovområder her ude. Derfor kan det godt være farligt hvis ikke man lige tænker sig om. Her ude på landet, mest om sommeren, kommer der rigtig mange maskiner, biler og cykellister.

Mine heste er heldigvis vant til div. Maskiner/køretøjer, men derfor kan de stadig give et lille sæt i dem hvis ikke de lige har opdaget dem, når de kommer bagfra. Da hesten jo er flugtdyr og har flugt instinkt, ved man aldrig med 100% sikkerhed, hvad hestens reaktion er.

Flugtvej til et flugtdyr

Som sagt er hesten et flugtdyr. Derfor føler jeg mig mest tryg, hvis jeg ved at hesten har mulighed for at flygte, uden at man kommer i fare.

Kommer jeg f.eks. Ridende og der kommer tætte buske/træer på begge sider af vejen og jeg kan se en bil kommer kørende. Så holder jeg hellere end gerne tilbage og venter på at bilen har passeret. Der er ingen grund til at hesten skal føle sig presset op ad noget og at den samtidig panikker.

Man skal holde til højre når man rider på sin hest. Ja det er rigtig nok. Men kommer jeg til et sted, hvor træerne er vokset helt ud til vejen og der ikke er mulighed for at ride i kanten. Skifter jeg altså til den anden side.
Hvorfor gør jeg så det? Fordi der er meget mere plads til at trække ud i rabatten i den anden side, samt skal min hest have mulighed for at flygte uden at vi flyver ud foran en bil eller traktor. Heldigvis har jeg nogle fantastiske trafiksikre ponyer, som stort set ikke vrikker med et øre!

Tung trafik og lille mig

Når jeg rider en tur og der kommer tungtrafik, rider jeg gerne så langt ud i rabatten som muligt. Så har min hest mulighed for at se trafikken på lidt afstand og bilisterne kan måske også fornemme at jeg har set dem. Andre gange skridter jeg ud i rabatten og holder stille, her har hesten også mulighed for at se hvad det er der kommer. Også her skifter jeg gerne vej side, hvis der er træer eller buske helt op ad vejen.

 

De lydløse trafikanter

Jeg endnu ikke mødt en el-bil når jeg har redet ture i trafikken. Men hvis jeg en dag gør det, ville jeg gøre det samme som når der kommer en cykel bagfra. Når der kommer trafik bagfra, vender jeg gerne hestens hoved ud mod vejen så den kan se hvad der kommer. I andre tilfælde skridter jeg ud i rabatten og vender hesten med hovedet ud mod vejen. På denne måde kan hesten se hvad der kommer fra siden og bliver måske knap så forskrækket.

Når mørket falder på

Det bliver mørkere og mørkere og derfor kan det være svært for trafikanterne at se os, hvis vi rider en tur om aftenen i skumringen. Her synes jeg, at det er en rigtig god ide at gøre opmærksom på sig selv. Det kan man gøre med både reflekser, veste, jakker, lygter osv.

Jeg rider selv med reflekser på hesten, lys og en refleks jakke. Jeg har nogle reflekser lavet til brug på hestens ben samt nogle slap wraps reflekser, som mine heste får på. Så har jeg nogle refleksbånd med røde dioder, som jeg også bruger. Der er velcro på så de kan sættes på rundt om ens arm eller hjelm. Derudover har jeg også en lygter, som lyser rødt bagud og hvidt fremad, som sættes på ens ben. Til sidst har jeg enten en refleks vest eller jakke på.

En refleks vest eller jakke er rigtig god at ride med. Da de ses på rigtig god afstand og man er ikke i tvivl om at der går en, hvis de har en refleks vest/jakke på.

Det kan godt være man synes det ser dumt ud, men det er virkelig en genial opfindelse! Jeg bruger dem gladeligt!

Better safe than sorry!

Jeg er faktisk begyndt at overveje om jeg måske skal have fat i et refleks lændetæppe, så vi bliver endnu mere synlige i trafikken.

 

Pas nu godt på jer selv og jeres heste når i rider en tur! Tak fordi i læste med, jeg håber vi ses i næste indlæg!

 

Mine andre indlæg!

#1 Hej igen

#2 Vejen mod Dressur Championat

#3 Dressur Championat 2020 (Video)

#4 Stævne opdatering #1 (Spring)

#5 Ungheste i ridning

#6 Staldmiljøet er vigtigt for både hest og rytter

#7 Tillid mellem hest og rytter

#8 Så kom vi til undervisning igen! (Dressur undervisning)

#9 Det er bare lidt sjovere

#10 En helt almindelig hverdag

#11 Stævne opdatering #2 (Dressur debut)

#12 Uden mad og drikke, duer hesten ikke!

#13 Hov hov… ” ingen hov, ingen hest”

#14 Skån hestens ryg (Video)

#15 De sidste sjove point

#16 LB 1, 2, 3 GO!

#17 Det handler ikke altid om at vinde

#18 Det er aldrig hestens skyld

#19 Et uheld kommer sjældent alene

#20 Når “bare en hest” er hele ens verden

#21 Lad heste være heste

#22 Husker du skridten?

#23 Nej! Ikke det igen…

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *