❤️Hesteverden, på godt og ondt💔

Hesteverden er en speciel forsamling. Lige fantastisk den kan være, lige så modbydelig kan den det være næste sekund. Nogle gange tager jeg mig til hovedet og overveje, hvorfor jeg er en del af hesteverden. For det er ikke alle værdier, jeg personligt vil stå indefor.

Alle de mange fordele

Der er et væld af fordele og fede muligheder du får som medlem af hesteverdenen. Du venskaber på tværs af alder, niveau, køn og ikke mindst bopæl. Gennem alle hestegrupperne på fx Facebook, kan man stifte nye bekendtskaber på tværs af alder, niveau, køn og ikke mindst bopæl. Den fælles interesse i heste gør resten ligegyldig, og man kan stifte venskaber for livet. Det har jeg benyttet mig af masser af gange, og det er virkelig en af de goder, som vægter meget i bog. For det er ikke alle sportsgrene der på samme måde kan føre så forskellige folk sammen!

Derudover giver hestene muligheder for masser af frisk luft, og en undskyldning til at forlade hjemmet. Hvilket især blev brugt af mig under corona-nedlukning, hvor det ellers hed online-undervisning og ingen unødig udgang.

Du får trænet personlige træk så som evnen til at samarbejde, evnen til at holde hovedet koldt og din tålmodighed. For ikke at glemme alt det motion man får ved at muge bokse, fylde hø, flytte spring, lukke ud/ind, feje staldgangen og ikke mindst ved selve rideturen.

Kort sagt er fællesskabet i hesteverden den største fordel. Det kan bruges til så meget positivt og praktisk, og der kan slet ikke sættes værdi på sådan et fællesskab. For når først vi ser ud over egen næsetip, har vi en fantastisk forsamling af venlige og hjælpsomme hestemennesker, der kun vil os det bedste.

Bagsiden af medaljen

Selvfølgelig er der også en bagside af medaljen. Hesteverden er en benhård verden at befinde sig i. Den dyrt, uretfærdig og ikke mindst en smule snobbet. På godt og ondt har hestefolk en tendens til at prioritere sig, for at bruge et alment eksempel så kan det ofte ses opvarmningen. Som pony-springrytter er opvarmningen det mest farlige sted at befinde sig. Ikke fordi det er farligt som sådan, men mere fordi man ikke ved om man overlever alt det kaos, som en opvarmning indeholder. Der er ponyer og børn over det hele. Let irriteret mødre og fædre på barrieren og inde på midten ved springene. Trænere som forsøger at hjælpe deres ryttere, koste det hvad det vil. At blive råbt af på opvarmningen af en anden rytters sure træner/mor/far, er ikke noget unormalt.

Alle har en tendens til at sætte sig selv først, i håbet om at kunne nå længst frem på konkurrencebanerne. Som om at opvarmningen er en kamp om overlevelse i junglen. Dette er både upraktisk og ikke mindst en smule ucharmerende. Jeg ved, at man gør det af god vilje, men jeg synes at hesteverden er blevet for meget: “mig, mig, mig”. I stedet for: “lad os holde god sportsånd og være fair”.

Flere af mine ikke-hesteintersseret siger som det første, at de har hørt, at hesteverden er snobbet. Jeg ville gerne kunne afvise det, men det er jo på en måde ikke løgn. Der er en tendens til snobbethed i vores kære heste-fællesskab.

Det er ikke alle

Ikke alle ryttere er snobbet. Ikke alle ryttere glemmer at tænke på andre på opvarmning. Men det er alligevel nogen. De få kan nogle gange ødelægge det for de mange, da de få giver hesteverdenen dårlige fordomme. Jeg handler helt sikkert ikke korrekt hver gang, og jeg set nok ikke ud over min egen næsetip hver gang. Men hvis alle er villige til at forsøge at gøre sit bedste, så kan jeg ikke bede om. for hesteverden er jo faktisk et ret fedt fællesskab er at være en del. Dog kan man altid blive bedre ikke sandt?

Jeg ville ikke undervære hestene og hesteverdenen. Men det er ikke altid en verden, der er lige sjov at være i.

Tusind tak for din tid!

Domino & Clara