fbpx
Dressur,  PEEK 2019,  PEEK 2020,  Spring

Hold din gamle hest glad 👵🏼 #15 – @camillawitte

En hest skal være sund og rask og i min optik også glad. Det er uanset alder. Men med den ældre hest, kan det blive en udfordring at holde humøret oppe. Jeg vil her komme med tips til hvordan man kan holde sit gamle guld glad. Tipsene kan også bruges til de yngre heste, da alting jo skal være individuelt tilpasset hesten.

6 tips til en gladere aldrende hest:

#1 Et godt hverdagsmiljø

For den gamle hest er rutiner i hverdagen alfa omega. Heste er vanedyr så at dagligdagstingene er så ensformig som mulig. Der er nogle holdepunkter som jeg altid fokuserer på skal være i top. Det er et meget omdiskuteret emne, jeg er dog af den holdning at lidt foldtid er bedre end ingen foldtid og jo mere jo bedre. Se ældre heste har jo ofte lidt slid hist og her. Bevægelse er faktisk med til at smøre leddene, da bevægelse flytter rundt på ledvæske som er smøremidlet i både mennesker og dyrs led. Til trods for den store mulighed for hele tiden at kunne bevæge sig jeg har dog aldrig været tilhænger af døgnfolde og løsdrift. Hestene har også brug for ro også fra hinanden. Især til madsituationer, hvilket leder mig til det næste.

#2 Hold fysikken ved lige

Man skal altid sikre sig at hesten ikke har fysisk ondt nogle steder. Jeg sørger for at holde øje med min ved at ordner fra top til tå ofte – så jeg ved hvor der evt. gemmer sig skrammer osv. Ældre heste kan nemlig lettere få en infektion, da deres immunforsvar med alderen falder. Jo ældre hesten bliver, jo ringere bliver også pelsens evne til at isolere og holde hesten varm. At give din gamle hest et dækken på kan faktisk have en dobbelt virkning: først bliver kroppen bliver holdt varm, og fordi den gør det, så tager hesten lettere på – dobbelt konfekten på virkning er at de ekstra kilo er også med til at holde den varm.

Og giv din aldrende hest motion dagligt. Men husk at heste keder sig også ved kun at springe, kun at ride dressur ol. Den ældre hest har måske lært de tricks den skal, den skal måske egentlig bare holdes i form og være glad i arbejdet. Variere din træning – rid en masse skovture, hvis det er det din hest synes er fedt. Lav forskelligt bomarbejde eller pro prio, måske noget longearbejde, hvor den ikke har vægt på sig. Måske en løbetur for hånd hvor der er motion til både dig og hesten. Eller gå en tur og græs med din hest fra hånden. Giv den en massage, en lang strigletur – skab et bånd til din hest.

#3 Kig efter god huld

Hestes forbrænding kan ændre sig med alderen og den ældre hest skal have huld nok til at kunne holde varmen, især om vinteren. Særligt for hestens evne til at holde vægten er fibrene i grovfoderet meget vigtige, så man bør naturligvis give hesten godt stråfoder så længe, som det overhovedet er muligt. Det er dog ikke unormalt, at en ældre hest kan få lidt problemer med at tygge sin mad.

Hvis tiden kommer, hvor den ikke længere kan tygge stråene ordentligt, er det dog bedre at erstatte det med en anden fiberkilde. Det vigtige er dog at give hesten rette mængde grovfoder, så har gang i tyggeprocessen i løbet af dagen og den samtidig holder tarmene i gang og selv er beskæftiget.

#4 Sørg for socialisering

Heste er et flokdyr. De har brug for at socialisere sig med andre dyr, allerhelst heste Alt efter om din ældre hest er vant til at gå i folk eller med kun et par enkelte kammerater, så er det vigtigt at det er det den bliver ved med. Så  længe den er tryg i det. Rangordnen kan skifte i flokken i forbindelse med den aldrende hest og hvis din hest pludselig bliver udskud, kan det være den skal i en mindre flok med sine bedste venner. Mange timer på folden med sin bedste makker er for mig meget vigtig og min hest.

#5 Tilpas din træning til din hest i dag og ikke omvendt

Hvis din gamle heste har en off dag i ridning, så lad vær med at rid den i lang tid for at få tingene til at lykkes. Off dage har vi alle oplevet. Og hvordan bliver du selv, hvis du bliver presset på dine off days? Det vigtige er her at tilpasse dagens træning til din hest, som det er lige nu. Det vil sige, at du må gå endnu langsommere frem og måske endda et par skridt tilbage i din træning.

Faktisk uanset, om du træner en unghest, gammel hest eller en projekthest, så har du med stor sandsynlighed et mål for øje. Fordi du gerne vil opnå noget med din træning. Det kan være, du træner op til et vigtigt stævne med nogle helt specifikke øvelser, der udfordrer. Problematikken ved at have et mål med sin træning er dog, at du let kommer til at presse træningen ned over hesten og på en måde forsøge at tilpasse din hest til den træning, du gerne vil i gang med. Det kan man ikke. Derfor skal man altid kigge på sin hest og tilpasse træningen derefter. Husk masser af ros uanset dagsformen.

#6 Træn med overskud

Sørg for at være et godt sted mentalt, når du træner. Der vil sjældent komme noget godt ud af det, hvis man er stresset eller presset, når træningen startes. Fokusere positivt. Sørg for at have styr på dig selv, grav din positive sindstilstand frem og gem frustrationer væk. I hvert fald så længe du er ved hesten. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis du slet ikke kan ryste irritationen af dig i dag.

Jeg håber, at du har nydt og måske fået noget ud af mit indlæg. Måske har lyst til at følge lidt med i mit hesteri i den kommende tid her på bloggen eller måske følge med på Instagram (@camillawitte) 😊 Her vil jeg poste en masse fra min hverdag.

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

fb-share-icon

Hej alle, jeg er en 28 år gammel. Springrytter og bosat i Aarhus. Udover at være en inkarneret hestepige, der bruger alt min tid på hest, så læser jeg en Kandidat i sygepleje på linjen avanceret klinisk ekspertise på Aarhus Universitet og er færdig i Juni 2021. Sideløbende arbejder jeg som sygeplejerske i akutmodtagelsen i Skejby og på hjerte sengeafsnittet i Herning som vikar. Hesten jeg primært bruger min tid på, er min galme konkurrencehest Le'Anna, som jeg har købt tilbage dec. 2020. Hun er 18 år og Dansk Varmblod efter Leandro og med Royal Z II som morfar. Jeg deltager i PEEK 2020, og håber du har lyst til at følge med - vi ses! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *