fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

🤍Hvad er en god træning?🤍

Som rytter er der mange ting vi skal huske hver evig eneste træning. Korrekt opstilling, grundtempo, eftergivenhed, præcision – jeg kan blive ved. Alt dette og mere til skal vi fokusere på at lave til perfektion hver eneste træning, men er det den rigtige måde at gøre det på?
Hvad er en god træning?

Det varierer meget fra rytter til rytter, hvad en god træning er. For mig er det vigtig, at både hest og rytter nyder træningen og ikke mindst, får noget ud af træningen. Man kan desværre ikke lave en opskrift på ‘den gode træning’, men gid hvor ville jeg ønske man kunne! Dog kan vi alle sammen blive enige om, at en god træning (helt lavpraktisk) er en træning, hvor hest og rytter er tilfredse og gør, hvad der bedes om. Det er ikke nødvendigvis en træning, hvor alt er til et 10-tal og alle afstande rammes. Derimod en træning, som man kan gå fra og tænke: “det var squ en fed træning”. 

Forventningsafstemming, hvad er det?

Min første dressurunderviser sagde altid: “du skal vide, hvad du vil have ud af træningen, ellers kan det ikke blive en god træning”. Jeg har altid set det som en abstrakt udtalelse. Og umiddelbart gav det hellere ikke mening, da jeg første gang fik det af vide som 12 årig. Dog er jeg begyndt at forstå, hvad hun mente. Du kan ikke forvente, at alt sidder lige i skabet hver evig eneste træning. I stedet for at forvente den perfekte træning, så skal du derimod finde ud af, hvad du vil fokusere på i dag. Du skal altså på forhånd forventningsafstemme og gøre op med dig selv: “Hvad vil jeg have ud af træningen i dag, og hvor perfekt kan jeg forvente det bliver?”.

På denne måde ved du som rytter, hvad du skal ligge vægt på i træningen. Er det overgangene eller 15m volterne? Er det changementerne eller at lave de tætte afstande? På samme tid kan du så sikre dig en større chance for, at du går fra banen med en succes. Og det skal man ikke undervurdere vigtigheden af. 

Ikke alt kan være perfekt

Det velkendte ordsprog lyder jo: “man lærer af sine fejl”, og i ridningen er dette ikke en undtagelse. Du kan ikke forvente, at alle træninger er lige gode. Dog kan du forvente, at alle dine træningspas er med til at udvikle dig. Når du laver en fejl, er du mere tilbøjelig til at huske, hvad du gjorde forkert. Dermed kan du forbygge at samme fejl sker igen. Det er vigtigt at sige, at man kan ikke kun have gode træninger. Uanset hvor dygtig en rytter man, og hvor god en hest man har, vil der altid være dårlige dage. Dage hvor intet fungere og alt virker som noget pis. Men så er det heldigt der også er en dag i morgen!

Ikke alle træninger kan være gode. Det er fysisk umuligt. Men hvis man forventningsafstemmer og husker at fokusere på få ting ad gangen, når man rider. Så er man godt på vej mod en masse gode træninger! 
Sidst men ikke mindst, hæng dig ikke i de dårlige træninger. Der kommer også en træningen igen i morgen!

Tusind tak fordi du læste med!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *