fbpx
Agent i skridt
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Hvordan går det? Agent

Når man køber en ny hest vil der altid være fremskridt, men nogle gange går det også tilbage.

Nu har jeg haft Agent i 1 måneds tid og vi er stadig ved at lære hinanden at kende. Jeg har fået undervisning på ham 3 gange, hvor jeg synes at det kun går frem ad.

3. Undervisning

I går 23/10-19 havde vi vores 3. Dressur undervisning sammen. Jeg synes selv det er gået fremad. Han gør alt hvad han kan, for at gøre det så godt som muligt. I starten da jeg travede ville han ikke rigtigt lægge sig ordentligt ned. Nu er han er begyndt at lægge sig ned og går stabilt momentvis. Igår var også første gang vi galoperende til undervisning. I starten havde han slet ikke balancen og changerede på bagbenene, rundt i hjørner og volter. Nu har vi trænet en masse galop hjemme, hvor han lægger sig pænt ned. Han kan nu galopere rundt på 16m volter, uden at changere. Samt han kan rides rundt i hjørnerne, også uden at changere galoppen på bagbenene. Kurt synes også han gik godt rundt og jeg har også snart vænnet mig til hans store galop.

Jeg er også ved at have vænnet mig til hans store gang i trav. Jeg har aldrig haft en hest med så meget gang, som han har. Så jeg har lige skulle vænne mig til den.

Når hesten ikke vil

Desværre har han valgt ikke at ville gå op i traileren. De første par gange vi har læsset ham, er han gået op rimelig hurtig op. I går valgte han så at han ikke ville mere. Vi har gået og tænkt over hvorfor han lige pludselig ikke vil mere, men vi har ingen ide. Så i dag har vi trænet med ham. Vi valgte at læsse Sylvfin sammen med ham og lokke ham med godbidder, foder og wrap.

Vi fik ham op 3 gange på 30min, uden at han skulle tvinges, så det var jo PERFEKT! Da han gik op fik han en masse ros og godbidder. Han skulle nemlig gerne synes det er sjovt og hyggeligt at komme med.

Imorgen prøver vi at læsse ham igen og så må vi se hvad han siger til det.

Stævne

Jeg har nemlig meldt ham til et dressur stævne. Så ville det jo være fantastisk hvis han så også ville med. Jeg har valgt at starte ham på hjemme bane, da det ikke er langt væk. Samt han skal ud og se og prøve at komme til stævne. Jeg glæder mig meget til at se hvordan han tager det hele. Jeg er lidt nervøs for hvad han siger til de store heste, som kommer galoperende mod ham. Jeg tror godt at han vil føle sig klemt ude på opvarmningen.

Idag har vi haft sidste træning inden stævnet og han gik rigtig godt. Vi øvede midterlinje, hvor han bare gå lige ned ad. Volterne er han ved at have rigtig godt styr på. Galoppen har aldrig været bedre. Jeg glæder mig rigtig meget til at have ham med!

Her er lidt video fra træningen, hvis man har lyst til at se det.

Men altså han er ung og skal lære. Så vi tager det som det kommer og så må vi arbejde videre derfra.

Vi ses i næste indlæg!

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *