Hvorfor vælge ridning?

Jeg er nogle gange blevet spurgt, hvorfor at jeg rider. Der er mange andre fede sports man kan dyrke.

Svaret er meget indviklet men i får den her.

 

Jeg har gennem mit opvækst gået til forskellige ting inden at jeg startede til ridning. Jeg gik til dans, gymnastik og håndbold inden at jeg kom på hesteryg. Det er mine skønne forældre der har fået mig til at gå til de forskellige ting, men jeg sad hjemme foran fjernsynet og fulgte med i tv-serien rideklubben. Det er nok pga. serien at jeg blev vild med heste og plagede endda i mange år om at få lov til at gå til ridning. Min mor har engang gået til ridning men syntes at det var en asocial sport.

Jeg har nogle fysiske udfordringer når det kommer til stykket. Jeg er døv og bruger Cochlear Implant for at høre. Jeg fik den første CI som 3 år gammel. Det betyder også at der er mange udfordringer i sociale sammenhæng.

Dans – det var sjovt

Dans var meget sjovt og jeg nød det. Det var egentlig let nok at følge med underviseren, fordi man skulle efterligne dansetrinene. Jeg husker lidt fra det og det var meget sjovt og jeg var til opvisninger osv.  Det dans jeg gik til var først børne hip hop, så disko, men det er slet ikke som man kender det, hvis man ser de professionelle danse det. Mit hjerte bankede stadigvæk for heste. Jeg stoppede med at danse da jeg var omkring 7-8 år gammel.

På ingen måder smidigt

Så kom gymnastikken. Det var egentlig meget sjovt, men jeg var på ingen måde god til det. Der var meget larm og man stod i lang tid i kø til at kunne udføre øvelserne. Jeg er ikke smidig eller stærk i kroppen og jeg lærte aldrig at lave en pæn vejrmølle. Kan jeg den dag i dag? Nej det kan jeg ikke. Det varede i 4 år. Jeg gik nok til gymnastik mens jeg dansede. Det værste ved det hele var, til gymnastik opvisning og generelt træning var jeg døv mens jeg udførte øvelserne. Mine CI røg hele tiden af og det var ikke sjovt.

Bold i mål

Så startede jeg til håndbold. Her følte jeg at jeg kunne være med. Det var meget sjovt men også fysisk hårdt. Det var tit meget svært til opvarmning, fordi at nogle øvelser gør ondt på mig at udføre, især dem som krævede at man skulle ligge på gulvet på maven. Jeg spillede mest venstrefløj eller streg. Jeg kan huske til kampe at det var meget svært at høre, hvis træneren skulle sige noget til mig. Jeg var med nogle håndboldture og de var meget hyggelige. Man spillede kampe og var socialt på tværs af holdene. Det mest irriterende ved håndbold for mit vedkommende var at jeg skulle spille med svedbånd bare for at holde CI’erne på plads.

Kærlighed ved første vrinsk

Endelig endelig, fik jeg overtalt mine forældre til at starte til ridning. Det var en lang kamp og mange fortalte mine forældre at de skulle sætte mig på hesteryg. De gav endelig efter og jeg kom til prøvetime på en rideskole. Der fik jeg min første rigtige ridetur på en sød pony Ping.

Der var flere grunde til at mine forældre ikke ville have at jeg skulle starte. En af dem var pga. min mave. Jeg er født med omphalocele og har derfor et plade under huden som holder arret på plads (kun fordi at den gik op). Det er også pga. arret at det er svært for mig at ligge på maven (se Bold i mål). Jeg var så lykkelig at jeg kunne komme ud og ride og har ikke set tilbage. I starten spillede jeg håndbold, men da jeg fik min første part, så stoppede jeg med at spille.

Det går fremad

Jeg er glad for at være der hvor jeg er i dag. Jeg har min egen hest og jeg elsker ham overalt på jorden.

Hvorfor er ridning så den rigtige sport for mig?

Det er der mange grunde til og mange af af dem er pga. min hørelse. Når jeg rider skal jeg kun koncentrere om hesten og underviseren. Der er ikke mange mennesker omkring en som kan gøre mig mentalt træt. Alt det larm der var til dans, gymnastik og endda håndbold er helt væk når jeg rider. Ja det er hårdt at ride, men det er endnu hårdere at koncentrere sig bare for at lytte hvad de andre siger til en kamp, gymnastiktræning eller dans. Jeg er glad for at der er værre mennesker omkring mig. Jeg får brugt min krop på en god måde og holder mig meget aktivt pga ridningen.

Hvad gør jeg i en undervisningssituation?

Det er selvfølgelig ikke altid nemt at høre hvad underviseren vil have mig til at gøre. Kommunikationen mellem underviser og mig er udfordret når jeg er til hest. Jeg hører dårligt når hesten traver og galoppere. Jeg skal endda have fokus på hvad hesten laver under mig. Derfor er jeg nød til at bruge hjælpemidler som gør kommunikationen meget lettere for mig. Underviseren har mikrofon på og så har jeg en modtager som sidder på mine CI’er. På den måde kommer underviserens ord klar og tydeligt ind i mine CI’er og jeg skal derfor ikke koncentrere så meget på at lytte, fordi at der er god lyd på. Det virker som en slags hovedtelefon, dem i bruger til at høre musik på telefonen, så andre ikke kan høre det. Det bliver forstærket og omverden bliver dæmpet.

Det kan være lidt svært at se på billederne, men underviseren har en mikrofon på, hvor jeg har en halsslynge på med modtager som sender lyden til mine CI’er. Jeg har sidenhen fået et andet mikrofon, hvor at modtageren sættes fast på CI’erne og derfor ikke kan ses.

Hvad med ridehjelm?

Jeg synes at det er virkelig rart at have ridehjelm på. Det klemmer ikke på mine Ci’er, men samtidigt bliver de holdt på plads når jeg falder af. Det er yderst sjældent at jeg har oplevet dem falde af, når jeg er faldet af hesten. De røg af under dans, gymnastik og endda håndbold.