fbpx
PEEK 2020

Hvornår er det nok? – Alvorligt tilbagefald

 Øv øv øv…. Det var endelig begyndt at gå rigtig god med Calli både med helbredet, vægten og genoptræning. Men det holder åbenbart ikke længe for os. Calli blev alvorligt syg igen i dag hvor der stod slim ud ad både mund og næsen. Han havde det rigtig dårligt og da vi kunne se at det ikke blev bedre ringede vi og fik Torben vores dyrlæge ud. Han kom efter 30 min, men det føltes som evigheder. Især når Calli blev ved med at have det dårligt.

Vi fik konstateret at han havde slugt maden forkert igen, og der sad noget mad fast i spiserøret. Vi kunne dsv ikke “masere” det væk, og derfor måtte vi give ham noget beroliger for at få en slange ned i spiserøret.

 

Calli hader at blive stukket, men da han var så afkræftet fik vi klaret det hurtigt, og bedøvelsen satte hurtigt ind. Med Torbens hjælp fik vi spiserøret tømt og Calli virkede mere tilpas.

Der løber stadig lidt slim ud af næsen på ham, men han virker til at have det bedre. De næste par dage holder vi ekstra godt øje med ham, og så får han selvfølgelig helt fri. Derefter må vi se hvad der sker, men det burde ikke tage ham mere end et par dage for at komme på toppen igen.

Hvornår er det nok?

De sidste to måneder har været utrolig hård for os, men især Calli. Han har været syg on-off og har nu flere gange fået maden galt i halsen. Det er frustrerende og vi ved ikke hvad vi kan gøre. Ingen har oplevet noget ligende, selv Torben er rystet. Vi har flere gange været klar til at sige farvel for altid, og har haft emnet oppe at vende mange gange. Men hvornår er det tid til at stoppe? Hvis nogle kender svaret vil jeg meget gerne have det!

Calli er min bedste ven som jeg har et helt specielt bånd med. Jeg har kun haft ham i 10 måneder, men det føltes som evigheder. Jeg forstår ham som ingen anden, og han forstår mig. Det føles som at have fundet sin soulmate. Men det er problemet. Hvis det havde været en andens hest som var igennem alt dette, ville jeg tænke det var på tide at give slip. Men når man har så stærke følelser for et dyr er det ikke til at sige farvel. Jeg kan ikke forstille mig en hverdag uden ham, og vil aldrig blive klar til at han skal forlade mig. Slet ikke endnu. Vi har så meget mere vi skal opleve! Vi har alt i vente og mulighederne er mange. En så talentfuld hest som Calli burde have hele livet foran sig, være sund og rask.

Men intet er fair. Livet udsætter os alle for udfordringer. Det er os selv som må overvinde alle forhindringer, indtil vi når grænsen. På et tidspunkt bliver det for meget, og der er det måske bedre at sige farvel. Heldigvis er både Calli og jeg klar til at kæmpe videre. Uanset hvorlangtid det kommer til at tage vil jeg kæmpe. Aldrig stoppe og give op. Når tiden er inde vil jeg gøre hvad der er rigtig, men der er forhåbentlig længe til.

 

Hvis nogle er ekstra gavmilde i år har jeg en juleønskeliste i meget gerne må opfylde!

  1. Et gavekort til vores dyrlæge Torben
  2. Betalte dyrlægeregninger
  3. En Callisto som er helt rask

PS: Ironi kan forkomme.. hihi

 

Hej alle sammen! Jeg hedder Luna og er ejer af Callisto. Her vil jeg dele ud af vores oplevelser, op og nedture som vi står overfor. Jeg håber at i vil følge med. Jeg lægger dagligt indhold op på min instagram som i er velkommene til at følge rider_lunaranyue!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *