fbpx
Pavo,  PEEK 2019

Igang efter sommerferien | *2 @janniegregersen

Cazo har haft ferie i knap 2 uger og derfor ikke lavet noget som helst ud over at blive striglet og fodret.

Nu er ferien forbi og vi skal stille og roligt igang igen. Tidsmæssigt regner jeg med at “efter-ferie-genoptræningen” vil tage 4-5 uger, før vi er tilbage i samme form som inden ferien. Det lyder som lidt lang tid  for 2 ugers fri for en hest på døgnfold, men da han er 21 år vil jeg helst ikke risikere overbelastninger. I stedet for at blive utålmodig undervejs, har jeg taget Anke Ter Beek’s rås til mig, og ser en mulighed for at arbejde på vores grundarbejde og få det på plads igen. Jeg har selvfølgelig en plan for hvordan “genoptræningen” skal foregå, så man ikke forhaster sig. Min plan er inspireret af Anke Ter Beek, med justeringer tilpasset Cazo.

Uge 1-2
– 3-4 dages motion (Cazo går normalt 5-6 dage om ugen)
– Let longearbejde, lang og dyb
– Løsgørende ridning, 15 min skridt, ca. 10 min. trav for længere tøjler, 2-3 min. lidt let galop
– Rideture i det fri

Uge 3-5
– Samme udgangspunkt som uge 1-2, dog  øges træningstiden til 4-5 dages motion.
– Påbegyndelse af lette sidebevægelser, flerer volter og overgange.
– Ved longering tilsættes lidt bomarbejde.

Efter 4-5 uger regner jeg med at Cazo gerne skulle være tilbage i form igen.
Det skal nævnes at selvom Cazo er 21 år, så er han i rigtig fin form, hvorfor jeg “kun” afsætter 4-5 uger. Jeg er så heldig at han ikke mister/taber formen på 2 uger.
I ferietiden har foderet selvfølgelig været tilpasset herefter, og vil takt med træningen vil han blive sat op i foder.

Rigtig god dag

-Jannie

 

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *