fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

🏅Jeg bliver aldrig verdensmester🏅

Spoiler alert, jeg bliver ikke verdensmester. Det ved jeg med mig selv, at det kommer aldrig til at ske. På godt og ondt så er jeg ikke hårdfør eller dygtig nok, og jeg ønsker simpelhen ikke at konkurrere på elite-niveau. Dog er det faktum helt okay. Det gør mig ingenting, at jeg ikke bliver succesfuld for de største nationale og internationale baner. Så længe hesten er glad, og jeg hygger mig, så er det mere end rimeligt for mig.
Jeg vil ikke være eliterytter

Når du spørger de fleste ryttere, vil en stor del af dem sige, at de drømmer om at leve af deres ridning. De ønsker at komme op, og ride på de store internationale og konkurrere til de store mesterskaber. Det lyder også virkelig fedt, ingen tvivl om det! De drømmer om at blive olympiske medaljetager og verdensmester. Dog er det ikke noget som jeg drømmer om. Jeg vil ikke leve af min ridning, og konkurrere i ind- og udland. Tværtimod drømmer jeg om at hygge mig (ikke at man ikke kan det på højt plan), men jeg vil bare ride små klasser. Klasser hvor jeg kan ride med i omspringningen, men hvor jeg også udfordres en smule. Jeg vil ikke hoppe højhuse. Det ved jeg godt, at jeg ikke er hårdfør og sej nok til at gøre. Jeg har stor respekt for ryttere, der kan ride hen mod trippelbar på 145 uden at tvivle på sig selv. Det har jeg bare indset, at det kan jeg ikke. Derfor bliver jeg aldrig olympisk medaljetager, Verdensmester, Europamester eller Danmarksmester. Det er den barske sandhed, som faktisk ikke gør mig noget. 

Det skal være sjovt

For det vigtigeste ved ridning er, at man skal have det sjovt. Hvis ikke man har det sjovt, er det en dyr fornøjelse at have hest. Alle de penge og timer vi kaster efter vores sport er spildte, hvis ikke vi hygger os med det. Derfor har jeg også forventningsafstemt, hvad jeg vil med min karriere inden for ridningen. Jeg vil hygge mig. Jeg vil kunne kigge tilbage og sige, at jeg elskede at ride. Derfor er jeg på de niveau jeg er i dag. Dette lyder bare som en super dårlig undskyldning for mit manglende mod, men jeg mener det. Hvis ikke det er sjovt, bliver ridningen en sur tjans, hvilket tager lysten fra det hele.

Egne drømme – ikke andres 

Ikke nok med, at det skal være sjovt. Så skal man også huske, at man skal følge egne drømme og forventninger. For det er dig, som er rytteren og skal gøre det hårde arbejde – både fysisk og mentalt. Det er ikke andres forventninger og drømme, der udelukkende skal styre, hvilken vej du går i. Selvfølgelig skal man ikke være totalt egenrådig og ikke gide lytte til, have andre siger. Dog skal man huske, at du selv skal være glad i det. Du skal ikke følge dig presset til at være eliterytter, hvis du drømmer om at være skovtursrytter, så er det bare det, du skal være. 

Dette dilemma har jeg aldrig stået i. Mine forældre har været de mest støttende og forstående personer nogensinde. De var helt okay med, at nu skulle vi hygge os og starte c-stævner når det passede ind i kalender. Der var ingen ambitioner om MB og B-stævnerne, de drømme fik mine veninder lov at være ene om. Jeg har aldrig været gladere, for jeg er virkelig glad for, hvor jeg er endt henne som rytter. Og Domino er virkelig min drømmehest (når ikke han opfører sig som en stor idiot😂). 

Så ja. Jeg er ikke sej nok til at blive verdensmester i ridespringing, tilgængel hygger jeg mig og nyder hver evig eneste dag med hesten. Og det må da tælle noget. Måske kan jeg blive verdensmester i hygning med hest, men det er nok ikke så erkendt et mesterskab😂

Tusind tak for jeres tid. Jeg håber i er kommet godt ind i December!

Domino & Clara 

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *