Jeg er bange!

 

 

Som overskriften siger, så er jeg bange! Jeg er bange for en masse ting, men det jeg er mest bange for at når jeg skal ud ad min seng om morgenen. Jeg kan blive helt panisk.

 

 

 

Helt oppe i halsen 

Eller den første halve time er okay, men så kommer det. Så kommer det at jeg sidder og bliver helt nervøs for hvordan dagen skal gå, hvad kommer der til at ske. Mit hjerte sidder nogle gange helt oppe i halsen. Så meget at jeg har lyst til at græde. Nogle morgener går det godt, mens andre gange knap så  godt. I her en dag i sidste uge var sådan en morgen.

 

 

Er jeg god nok?

Jeg stod op og havde det egentligt okay, men da jeg så sætter mig ud i bilen og M kører afsted, så kommer angsten. Angsten for at der skal gå et eller andet galt eller at der er noget jeg slet ikke kan finde ud af. Angsten for at jeg ikke er god nok. Alle de her katastrofetanker kommer og jeg kan slet ikke koncentrere mig eller få dem væk igen. Så det er lidt svært at skulle sidde der i skolen og være med, når alt inde i en skriger at man er bange.

 

 

Hvad med Gitte? 

Men jeg kan også være bange på Gittes vegne. Hvad skal der ske med hende? Hvordan mon hendes ben kommer til at være. Bliver hun mon nogensinde min? Der er dog noget af det jeg kan svare på allerede nu, men det holder jeg lige for mig selv, da jeg begyndte at tude da jeg fik det at vide. Gitte er min soulmate i hesteverdenen og hvis hun ikke skulle være ved mig, ja  så ville jeg gå ned. Jeg ville slet ikke kunne klare det. Det ville være alt for svært. Siden min drøm om Gitte der skulle væk fra mig og jeg kunne mærke hendes angst, så har jeg været så bange for at det en dag skulle ske!

 

 

Hader at være her 

Men nu sidder jeg i min egen lejlighed. Jeg har ikke været her i en måned, da jeg har været hjemme hos M og mine forældre. Jeg har stearinlys tændt for at gøre det lidt hyggeligt, men jeg kan ikke slappe af og jeg kan mærke angsten krybe op i mig igen, for jeg hader, som i virkelig HADER  at være her! Det er ikke mit hjem længere og det gør faktisk pisse bange at jeg skal sove helt selv i nat. Jo det har jeg da også gjort når jeg har været hjemme ved mine forældre, men ikke når jeg har været hjemme ved M. At jeg havde indbrud og har en ja undskyld sproget, lorte underbo, har heller ikke gjort det bedre. Jeg føler mig ikke tryg her og er faktisk lidt bange for at gå udenfor min egen dør.

 

 

En snorkende bjørn 

Jeg kan slet ikke finde roen til at kunne sove, selvom jeg er pænt træt efter en lang weekend og dag, men jeg mangler en der ligger og snorker ved siden af mig, da jeg af en eller anden grund bare sover meget bedre når M snorker. Forstår ikke helt hvorfor, men det gør jeg altså bare. Dog måtte M ligge sig ud på sofaen natten til søndag, da jeg ikke kunne sove og lå og fyrede rundt, hvilket han blev pænt træt af. Men jeg kan godt forstå at han gik derud. Det ville jeg nok også have gjort. Han kom dog ind og ligge igen tidligt søndag morgen, da jeg hentede ham ude fra stuen af.

 

 

Med lidt overbevisning 

Så ja jeg er ret bange og er faktisk bange det meste af tiden. Alt det der kan ske forestiller jeg mig inde i mit hoved sker og så bliver jeg jo rigtig bange! Men jeg ved at jeg skal prøve at bevare overblikket og jeg har i dag også turde (okay skulle lige overbevise mig selv lidt) at gå uden for min dør. Jeg var dog stadig lidt utryg og lidt bange. Men Rom blev jo ikke bygget på en dag vel?!