Jeg er blevet usikker for at springe – kan vi så godt tage til stævne?!

I går havde Sol og jeg en ret ubehagelig springtræning. Sol var ret frisk, og blev en lille smule voldsom for mig. Hun var vanvittigt frisk efter klipningen, og det forstår jeg godt. Efter i går er jeg bare blevet nervøs for, om vi bliver klar til springstævnet på søndag.

Vi fik en lidt ubehagelig oplevelse

Sol sprang faktisk fint i går, men tog styringen lidt meget. Jeg havde i hvert fald svært ved at få hende tilbage til mig, så hun var langt over alle stepper, og det endte med, at jeg ikke havde ret meget kontrol over afstandene. Det er jo egentligt rart at Sol trækker så meget, og faktisk gerne vil. Det er bare lidt svært for mig (som kontrolfreak) at turde slippe kontrollen. 

Uanset hvad, så synes jeg også at det er mindst lige så fedt at springe, som Sol gør. Specielt når Sol er så god og sød, og det er så nemt at mærke hvordan vi udvikler os med lynets hast. Lige pludselig har jeg lært om afstande og temposkift, og springene bliver højere og banen bliver sværere og så videre, og så videre. 

Jeg blev nervøs

Trods jeg havde forberedt mig på at Sol ville være frisk efter klipningen, kunne jeg alligevel godt mærke, at jeg blev lidt mere usikker end normalt, når hun løb sådan for mig. Ikke fordi at jeg er bange for, at hun gør mig noget eller at jeg falder af. Jeg har mere en frygt om, at hun kunne finde på at sætte kæmpestort af, og ende i et styrt. Det ønsker jeg ikke for nogen af os. 

Sol mærkede at jeg blev usikker og hang tilbage i hende, og så stoppede hun foran et spring hun ellers lige havde sprunget. Jeg var ikke forberedt, så jeg fik mig næsten en flyvetur. Jeg faldt ikke af, men slog min nakke ret voldsomt. Jeg døjer i forvejen rigtigt meget med spændinger i min nakke, så min underviser blev også en smule bekymret for mig. 

Jeg ville ride videre

Min underviser spurgte, om jeg nu var sikker på at jeg skulle ride videre med nakken. Jeg sagde: “Det vil jeg gerne, fordi…”, så afbrød hun mig med: “ja, fordi der er stævne på søndag”. Det var lige netop derfor, selvom jeg ikke helt ville stå ved at det KUN var derfor. Jeg sprang et spring igen, men blev derefter nødt til at stoppe, fordi jeg var så svimmel. Min veninde endte endda med at trække mig rundt, for der var ikke nogen som var helt fan af, at jeg sad på Sol med ondt i nakken og svimmelhed. 

Jeg kan umuligt være den eneste

Jeg tror at det er ret normalt at man undertrykker sine følelser, når man har et kommende stævne, eller noget andet, man rigtigt gerne vil kunne ride til. Det er ret normalt at ville presse sig selv dét ekstra, fordi man selvfølgelig vil gøre sit bedste. Man skal nok bare passe på med, at undertrykke sig selv for meget. Det er nok ikke noget man vil kunne holde til, hvis man rider stævner hver eneste weekend. Desuden skal man selvfølgelig ikke gå hen at blive usikker. 

Det jeg har lært af træningen er, at jeg skal blive bedre til at mærke efter i mig selv, hvornår jeg skal ride videre – og hvornår jeg ikke skal. Jeg er fan af, at man altid skal op på hesten igen når man falder af. Eller at man altid skal have et godt spring til sidst. Det er bare den bedste måde at få selvtilliden tilbage. Jeg har lagt en video fra gårsdagens træning her. 

https://www.instagram.com/p/CGnMoATBaij/

Jeg føler mig klar til stævnet igen nu, for jeg ved at Sol nok skal hjælpe mig igennem. Jeg har lidt færre forventninger til runderne nu, men det er også det. Hvis du har lyst til at følge med i, hvordan det kommer til at gå, så kan du følge os på instagram her.