fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Jeg går all in! PEEK 2020

Jeg glæder mig hvert år til PEEK-konkurrencen skydes igang. Jeg synes det er sådan en hyggelig konkurrence, mest fordi den er så personlig som den er. Man får en helt unik chance for at lære en masse nye mennesker at kende. Ja godt nok har jeg ikke mødt de andre deltagere. Dog føler jeg alligevel, at jeg er kommet til at lære dem en lille smule at kende, ud fra de mange personlige indlæg, der er blevet postet her i de sidste mange måneder. På den måde er PEEK ikke kun en konkurrence for mig. PEEK er så meget mere for mig. For mig er PEEK sammenhold på tværs af aldersgrupper og på tværs af disciplin og niveau. I PEEK støtter vi op om hinanden, selvom om vi er konkurrenter.

Inspiration

PEEK har igennem de år, konkurrencen har løbet af stablen, mest af alt givet mig inspiration. Det samme gør sig gældende i år. Jeg læser med spænding alle indlæg herinde, og jeg synes det giver mig masser af inspiration, gode grin, men det giver også tid til eftertænksomhed, når der bliver delt følsomme indlæg.

Den PEEK-rytter, der har inspireret mig mest igennem tiden, var sidste års vinder i dressur Rie Obling, som var en for mig meget værdig vinder. Jeg har fulgt Rie’s rejse igennem det sidste år, og følger hende stadig på Instagram. Hun har i den grad motiveret mig til at give gas i årets konkurrence. Jeg føler nærmest, at jeg kan mærke hvordan det må have været at være i hendes krop, da hun blev udnævnt til vinder sidste år. Nøj, hvor brænder jeg efter at opleve det samme! Ligesom Rie, så ville jeg også føle det som et kæmpe selvtillidsboost, at andre tror på én. Jeg er dybt fascineret af Rie’s rejse, Rie’s mod til at give ALT hvad hun har i sig og satse totalt på ridningen!

Give it all you got

Her i 2020 har jeg selv taget et stort valg for at satse mere på min ridning. I starten af året sagde jeg mit faste job op, og kastede mig ud i et nyt arbejde. Jeg havde længe ønsket at få mere frihed og tid til min ridning, og til hestene. Jeg er gået fra et mandag-til-fredags-job, til nu at arbejde alle ugens dage, døgnet rundt på en akutmodtagelse. Nu har jeg både dagvagt, aftenvagt og nattevagter.

Det kan være lidt hårdt med de skiftende arbejdstider, men jeg har mulighed for at arbejde lidt mindre end før, og pga. at jeg arbejder alle ugens dage, så har jeg mange fridage. Fridage som jeg kan bruge på hesten og på undervisning, uden at skulle være underlagt en stram tidsplan. Jeg har også stor indflydelse på hvornår jeg vil arbejde, så jeg selv kan planlægge min tid, passe stævner ind osv. Det passer mig bare rigtig godt, det skulle jeg have gjort for længe siden.

Mit drive

I det hele taget er mit drive, siden jeg er kommet godt igang med Rocky efter tabet af min forrige hest Fairytale, bare vokset og vokset. Jeg vil dét SÅ meget! Jeg vil det hele. jeg vil lære. Jeg vil udvikle mig. Jeg vil blive en bedre udgave af mig selv. Jeg vil nyde processen. Og så vil jeg bare SÅ gerne være PEEK-finalist. Det kunne være så fantastisk en oplevelse! Jeg ville også lyve, hvis jeg ikke sagde, at min helt store drøm er at stå som vinder af PEEK 2020. For det er virkelig en drøm. Den er faktisk så stor, at det føles som en næsten urealistisk drøm, men hold op hvor kunne det bare være et kæmpe skub og en kæmpe mulighed.

PEEK – The dream team

Jeg bruger jo alligevel rigtig mange penge selv på udstyr og ting fra PEEK-sponsorerne. Blue Hors, Catago, Ecco, og Pavo har været en fast del af mit sortiment i lige så mange år, som jeg kan huske, så selvfølgelig ville jeg da elske at promovere de her ting. Det føler jeg nærmest allerede at jeg gør 😛 Jeg mangler selvfølgelig bare lige, at alle hestearrangementerne åbner op igen, så vi rigtigt kan komme ud og vise tingene frem, både på stævnepladserne, til undervisning, når jeg er ude og behandle heste, til kåringer og meget, meget andet.. Men altså, nu skal vi jo først lige have udnævnt nogle finaledeltagere, og DET glæder jeg mig til. Det bliver godt nok vildt spændende, kan næsten ikke vente på resultatet kommer på mandag 😀 Konkurrencen er sindssygt hård, og jeg under virkelig alle en finaleplads!

Held og lykke til alle

Til slut vil jeg bare lige sige til alle årets PEEK-deltagere:

At I mine øjne er I alle vindere. I har turdet at åbne op og dele ud af Jer selv. I har trodset janteloven, og I har så meget at byde på alle sammen! Tak for Jer, og tak til PEEK og sponsorerne for igen i år at have gjort dette muligt!

Måske bliver dette mit sidste PEEK-indlæg for i år, jeg håber det ikke, for jeg har stadig masser at dele med Jer, men nu må vi se hvor det hele ender på mandag. Tak til alle der har læst med herinde. Pas på Jer selv derude, og bare klø på med de mål I hver især har! Held og lykke 😀

Håber I fortsat vil følge med på Instagram: @thrivester, hvor jeg deler stort og småt fra hverdagen 😊

Glædelig Jul

Thrine & Rocky

LIDT LÆSNING TIL DE MØRKE VINTERDAGE (Mine tidligere indlæg):

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk – men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner. 

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

19. Den lange vej til den gode overlinje

20. At lægge planer i en uforudsigelig tid

21. Hvor god er din balance? Koordinations- og balanceøvelser (Video)

22. Instagram vs. Reality. Få et billigt grin

23. Tabubelagt emne. Aflivning eller beholde hesten?

24. Tag med en tur til Kleppenhus (Video)

25. Jeg går all in! PEEK 2020

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *