Det der løb der, det er kun for tosser.

Kender i det. I har idræt i skolen er ude og løbe sammen med nogle andre, eller måske til motionsdag. Også efter måske 200 meter så er i snot forpustet. Det har altid været mig. Det der med at løbe det var tortur. Jeg følte simpelhen ikke jeg kunne få ordentlig luft. Især ikke når jeg løb med andre. Følelsen af at være for tyk, eller i for dårlig form i forhold til de andre. Jeg endte altid med at føle mig så pinligt berørt. Øjene de andre sendte, mens de susede afsted, og sveden der dryppede ned af min hud.

Bare jeg havde løbet få hundrede meter så var jeg rød i hele hovedet. Min vejrtrækning var ikke i nærheden af normal, men hvis der var en bold eller noget andet at løbe efter. Så kunne jeg sagtens løbe rundt på hele banen, uden det store besvær.

Ridning og det med at være i god kondition?

har selv 2 egne heste og rider en tredje, hvor jeg rider op til internationalt. Når jeg rider rundt på dem har der aldrig været noget problem. Det var hverken hårdt eller jeg blev i hvertfald ikke forpustet, når vi lavede styrketræning til idrætstimerne. Kunne jeg sagtens følge med i alt andet end armbøjninger. Men det løb der det kunne jeg bare ikke følge med i.

Frustrationen bag, ikke at være god nok.

Min seneste eks-kæreste han løb selv halvmarathon osv. Jeg synes han var så crazy at jeg faktisk endte med at kalde ham tossen. For hvordan i HEDE hulens navn kunne man løbe så langt uden en pause. Det kunne jeg i hvertfald overhovedet ikke. Bare en kilometer det var jo urealistik. Jeg forstod simpelhen ikke hvordan man kunne trække vejret så godt.

Selvom jeg aldrig har været overvægtig, eller spist meget usundt, har jeg bare aldrig været hende den sporty, som jeg ønskede at være

Jeg har længe snakket om at jeg gerne ville i bedre kondi, og det har nok altid været et mål at kunne følge med de andre. Dog har jeg aldrig sådan rigtig kunne få mig selv i gang, for jeg kunne simpelhen ikke finde ud af at løbe, for det kunne ikke passe at det skulle være tortur på den måde. Måske en løbetur en gang hver halvår eller sådan noget blev det til.

• Lige lidt bonus, hvis du selv går rundt, og har det svært, så kan man altid ringe ind til børne telefonen, og eller tjekke deres hjemmeside. De står klar til at hjælpe dig, hvis du har det svært.

https://bornetelefonen.dkhttps://bornetelefonen.dk

Rideturen der ændrede alt.

Vi var afsted til mit første internationale ridestævne, nemlig equitour. Belondo var egentlig super sød, men han sprang mig simpelhen så meget ud af sadlen at jeg nærmest ikke kunne blive på, og da jeg nåede halvvejs rundt på banen, nåede jeg helt der ud at tænke. Shit jeg kan nærmest ikke få vejret. BOOOM også stoppede Belondo med et brag ind i b’eren i dobbeltspringet.

Fra den dag kan jeg lige love jer for at jeg kom igang med at dyrke konditionstræning udover ridning.

Endelig fik jeg nosser nok til at komme igang.

Efter det stævne så kom jeg rigtig igang. Købte et 10 turs kort til DGI i Vejle, og fik hevet min veninde med, og vi meldte os til min. 2 forskellige hold med noget cardio træning hver uge. Dog havde vi været lidt igang siden jul, men det var gået lidt i stå igen.

Nordic trail

Jeg var et smut på facebook engang lige før sommerferien, og i en joke taggede jeg en af mine veninder der lige have løbet et løb, om vi skulle deltage. Det så hyggeligt ud, men jeg vidste godt at 7 km det kunne aldrig lade sig gøre. Månederne gik, og efter sommerferien hængte min veninde mig op på det løb, og vi blev tilmeldt.

Så startede løbetræningen for alvor

Nu ved i efterhånden hvor groft jeg hader at løbe. Men når jeg først havde sat mig et mål så skal jeg fuldføre det. Jeg var godt igang med en massen styrketræning også nede i DGI. Men det løb skulle jeg igang med. Jeg startede med en masse løb på løbebåndet, bare den følelse af at løbe, og svede som en gris efter 200 meter, og bare mærke hvordan ens krop hungre efter mere luft, og mærke hvordan ens krop bare smadre sig selv for hvert skridt der går. Mens der er en ved siden af som er igang på fuld sprint efter 10 km, og du selv står der og føler du er lige ved at dø efter 200 meter. Der følte man sig i hvertfald ikke særlig god.

Træningerne gik, og jeg nåede faktisk op at løbe 4 km på løbebåndet. Dog skulle jeg med 3 uger til løbet nok igang med at løbe udenfor for det var trods alt et rigtig trail løb, op og ned af bakker inde i skoven.

Den første store succes følelse

Jeg var afsted på en science camp som jeg var udtaget til fra gymnasiet, en aften ville jeg ud at løbe for at blive klar til det her kommende løb. Jeg ville bare tage en tur rundt om den lille sø, som ikke så særlig stor ud, men det endte med at den lige var 9,2km hele vejen rundt. DET BEDSTE AF DET HELE!! Jeg kunne løbe hele vejen rundt, uden at jeg synes det var hårdt. Der var mange gange at mine tanker blev sorte, og jeg bare ikke gad mere, men jeg blev ved, og løb hele 9,2km!!! i et HUG!!!. Det havde jeg aldrig i mit liv troet kunne lade sig gøre, endda uden at puste.

Nordic trail løb

• https://www.facebook.com/nordictrail.dk/
  • Lige et link til deres løb.

I dag kom dagen så hvor vi skulle løbe løbet. Jeg har aldrig i mit liv deltaget i et løb. Så da starten gik, gik mine tanker tilbage til grundskolen, hvor jeg. til hver idrætstime skulle tortureres ved at puste helt vildt bare efter få hundrede meter. Jeg startede ud, og løb den første km, men så kom tankerne over mig, og jeg følte mig presset over alle de andre. Så efter et par mentale breakdowns, så løb jeg turen rundt, som båd på de sygeste bakker i mit liv, men det bedste af det hele var at jeg løb de sidste knap 2 km, uden en eneste pause, op og ned af bakker, og bare susede der ud af. Mine ben op ad den sidste bakke, der kunne de ikke løfte sig selv mere, men jeg havde den aller bedste makker, som bare støttede mig, og hjalp mig, så jeg løb i mål, og endte med at blive nummer 40 ud af 79 kvinder. på 7,5 km trail løbet.

Pushline

Det her løb har givet mig så meget. Selvfølgelig gad jeg godt at have løbet hele vejen rundt. Især når jeg havde løbet væsentlig længere før uden en pause, men bare det at jeg løb så meget rundt af løbet, og deltog. Løb sammen med en masse andre mennesker, og rent faktisk kunne holde til det, og trække vejret. Det var så fed en succes, at jeg har aftalt med min veninde at vi skal løbe et løb en gang om året hver år. Det bedste af det hele var at jeg ikke skænkede de andre en tanke, hverken hvordan de så mig (hende i verdens dårligste kondi, i den usunde krop), en jeg følte mig så godt tilpas, og som en del af det her skøre løbe fællesskab. Jeg er pave stolt af mig selv, og de 10 km skal jeg nok komme ud og løbe med den kære tosse, der løber alt for langt til hverdag 😀

Så hvis du selv går rundt der ude, og synes at motion er svært, eller føler folk kigger dumt på dig, så bare gør dit aller bedste. Den eneste der rent faktisk kigger på dig og dømmer dig. Det er kun dig selv! Du kan alt hvad du vil, det vigtigste er bare at du siger det højt for så sker det!!!!

•