fbpx
ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Kæmpe HEJ til jer alle sammen

HEJ

Okay! Det her med at have en blog er bare helt nyt for mig, så jeg er super spændt – og også lidt nervøs.

Sidste år fulgt jeg med i PEEK konkurrencen på afstand og tænkte, at det simpelthen er en kæmpe mulighed! Når man er en helt “almindelig” person, så er det ret fantastisk, at der er nogle folk, som har lyst til at hjælpe en lidt på vej i ride-verdenen.

Lidt om mig og Store

Jeg er en pige – det synes jeg stadig selv, at jeg er – på 28 år. Jeg bor på en gård i Nordsjælland med min kæreste, vores datter, min svigermor, vores 3 heste, vores 2 hunde, staldkatten Charlie og inde i min mave gror der pt. endnu en beboer på gården. Jeg arbejder til daglig som jurist og så underviser jeg nogle meget søde ryttere og heste i dressur en gang imellem. Jeg har redet i lidt over 20 år, men det er kun i de sidste 3-4 år, at jeg har redet seriøst dressur.

Mit helt store fokuspunkt, udover min graviditet, er rent kropsligt at tabe mig og blive stærkere. Jeg tror det vil betyde hele verden for min ridning, så jeg er mega motiveret. Jeg har termin den 2. november, men selvom man er gravid kan man jo godt træne lidt og spise sundt. Efter jeg har født er planen, at jeg går all in. Det bliver dumt og hårdt, men også det hele værd. Det vil i også høre mere om i senere indlæg.

Min hest hedder Furst Donnerhall, men vi kalder ham bare Store. Han er en stor rød vallak på 16 år og sammen er vi på PSG niveau. Han bliver derudover redet rigtig meget i skoven og i øjeblikket får jeg lidt hjælp til at ride ham, da min graviditet er lidt hård. Han er verdens sødeste hest og en rigtig drengerøv. Jeg synes, at det er ret fantastisk, at vi den ene dag kan vinde en PSG klasse og den næste dag kan vi ride i skoven med hackamore og helt løse tøjler. Han vifter bare aldrig med et øre. Han har 7-9-13 aldrig tabt mig, og jeg er enormt taknemmelig over, at han for nu anden gang bærer mig og min baby i maven sikkert rundt.

Jeg glæder mig til i kommende indlæg at fortælle meget mere!

 

Lidt om drømme

Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg drømmer stort med min ridning. Jeg drømmer om at ride til hingstekåringen eller world cup i Herning. Der er bare en fantastisk stemning og hele set-up’et er simpelthen så stort. Jeg drømmer om, at nå Herning med Store – det ville være fantastisk at dele med ham. Han har prøvet det niveau før og hvis han er klar på det – både i sin krop og sit sind, så kan jeg ikke komme i tanke om en bedre kammerat at dele det med, end ham!

På den lidt kortere bane, drømmer jeg om at ride Internediare1, måske endda 2, på distrikts -og landsplan.

Selvom jeg drømmer og har ambitioner, så lever jeg primært for de daglige oplevelser med hest. De gode ture i skoven, de fede træninger, hvor man rykker sig og bliver bedre og så kan jeg rigtig godt lidt al dagligdags staldarbejdet og nusseriet.

Samtidig med alle mine drømme er der også ting som økonomi, dagligdagsarbejde, praktik og andre begrænsninger, som der skal tages hensyn til. Mere om det på et senere tidspunkt 🙂

 

Jeg håber, at i vil følge med i de næste måneder – jeg glæder mig i hvert fald til at dele min hverdag med jer.

I kan også følge med på Instagram.

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *