fbpx
Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Kan man godt være urutineret, med en urutineret hest? (video fra første møde med tempospring!)

For få dage siden, lagde jeg et indlæg op, hvori jeg fortalte lidt om Sol og jegs historie. Heri nævner jeg blandt andet, at vi er startet helt fra bunden, begge, sammen. Altså fik jeg mig en ikke-redet pony, mens jeg knapt nok turde galopere på elevhest. Nu har vi bestemt begge fået mere rutine, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke støder på nye udfordringer. 

Hvordan tackler man lige et førstegangsmøde med nye udfordringer?

Der er jo ikke meget andet at gøre, end at gøre et forsøg. Forrige onsdag prøvede Sol og jeg for første gang, kræfter med tempospring og afstandsbomme – og nøj, hvor var det svært! Vi har aldrig haft mulighed for at få springundervisning før her på efterskolen, og alt spring er vi derfor nye i. Da jeg fik hende havde hun aldrig nogensinde haft rytter på over bom eller spring, og det tog da også langt tid, før vi fik bare lidt succes, når jeg red hende rundt på græsplænen, over små, hjemmelavede spring. Sidenhen har vi få gange haft mulighed for at springe på lidt forskellige steder. Blandt andet på ridelejr. Derudover har vi bare, når vi har haft mulighed for det, øvet os hjemme. 

Video fra første møde med tempospring

Ja, det så sådan her ud. Sol protesterede lidt i starten, for det så selvfølgelig svært og uoverskueligt ud. Efter nogen forsøg, hvor vi lige fandt hinanden og lærte, at det ikke var så farligt, tog Sol over og hjalp mig igennem opgaven. Jeg ved at det er væsentligt at kunne ride tempospring, fordi det vil gøre det nemmere for os i fremtiden, når vi skal springe mere end dobbeltkombination. Som man kan se i flere af klippene, sprang Sol mig lidt ud af sadlen en gang imellem. Hun er utroligt klog til det med afstande, og hopper altid, selvom det ser helt tosset ud. Selvom vi begge er urutinerede, udvikler vi os med lynets hast, nu hvor vi endelig er begyndt at springe undervisning. En drøm jeg har haft, meget længe. 

Jeg har også lige vedlagt en ekstra video, fra springtræning i onsdags. Følg Sol og jeg på instagram her. 

https://www.instagram.com/p/CFNH22mBA0e/

https://www.instagram.com/p/CFfKEWUhca_/

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *