Dressur,  ECCO,  Pavo,  Spring

Kan man leve af heste?

Kan man leve af heste?

Lige nu, er perioden hvor en hel masse folkeskoleelever, inklusiv mig selv, skal finde praktikpladser. Jeg ser mange tråde på blandt andet Facebook, omkring hvilke uddannelser man kan tage, hvor heste indgår. Langt de fleste ryttere, vil selvfølgelig arbejde med heste. 

Det er vigtigt at drømme stort hvis du vil blive til noget i hesteverden. Dét er en erfaring jeg allerede nu, som 15´ årig har med i bagagen. Den første idé der slog mig, var selvfølgelig at jeg ville i praktik hos en berider, men en masse hestekyndige omkring mig, fortalte hvor svært det ville blive at finde et arbejde med dén uddannelse.

At starte fra bunden. Hvis man vil noget i hesteverden er det næsten som et spil. Når først du har taget en berideruddannelse vil det være svært at finde arbejde, og når arbejdet er fundet vil du måske bare være hjælper i en stald. Herefter kan du være så heldig at du bliver groom, og måske får lov at ride nogle få heste. Hvis ikke du selv har mange penge og har vundet mange konkurrencer, skal der ihvertfald meget til, at du ender med dit eget sted. Det er selvfølgelig ikke for at slukke nogle drømme, og hvis man har nok ildsjæl til det, er det jo bevist at det vil være muligt at nå til tops. I Danmark bliver hestefolk desværre ikke behandlet mega godt i branchen, så det kræver hårdt arbejde og både en stærk fysik og -psyke. Et af de tips jeg læste var, at det ville være bedre at blive til noget med heste i udlandet.

Forbered dig inden! Tænk over, hvad der er vigtigt før du tager en uddannelse indenfor noget med heste. Hvad vil du skulle bruge? For eksempel er Tyskland et af de helt førende lande inden for hestesport, så det er måske en rigtig god idé at lære tysk. Det vil også være godt at have styr på, hvordan man får en god økonomi og et godt budget, inden man kaster sig ud i køb af hammerdyre heste. Biologi er et vigtig fag indenfor avl, for hvilke gener går egentligt videre? Mon vi kan klone et føl, skal det foregå helt naturligt eller skal vi bruge en rugehoppe? Dét er jo meget individuelt.

Da jeg var så heldig at få en rundvisning på Helgstrand Dressage, fortalte de, hvor vigtigt det var, at kunne sprog. Alene på Helgstrand havde de vidst 17 forskellige nationaliteter, så især engelsk var rigtig vigtigt. De fortalte også, at de grooms de havde, ofte kun fik lov at være der i et år. Simpelthen fordi, at de vil have at man også har en uddannelse. Mange af dem, der arbejder som grooms deroppe, holder nemlig sabbatår.

Andre uddannelser? Hvad så, hvis det hele ender galt, selvom man havde forarbejdet nogenlunde på plads? Hvis man kommer ud i en så voldsom rideulykke, at man bliver tvunget til at stoppe med at ride på grund af skader. Det er ikke usandsynligt, for ridning er en farlig sport. Jo, altså min mening er jo, at man bør have taget enten nogle år på gymnasium, HF, en erhvervsuddannelse og evt. med EUX. Bare for at have en baghåndsløsning, hvis man kommer i nød. Uanset hvad, vil der jo desværre være en dag, hvor man når en alder så kroppen ikke kan følge med på at ride hestene længere. Det er svært at træffe et valg om, hvad man vil som 14-20´ årig, så det er også godt med et par ekstra år at løbe på. Man ved aldrig hvad der kan ske.

Jeg glæder mig meget til at fortælle jer om min praktik, når vi når længere derhenad.

Hvis I syntes at det var spændende at læse med, kan I følge min hverdag lige her: https://www.instagram.com/liv.haumann/

Mit navn er Liv, jeg er 15 år gammel, og rider til dagligt dressur på min pony Sol. Ridning er for mig ikke bare en fritidsaktivitet, sportsgren eller hobby. Sol holder mig oppe i de sværeste tider, og jeg vil gøre mit bedste for at trække jer med ind i vores liv, vores hverdag og vores historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *