“Keep smiling”

Puha! Træningerne er simpelhen så hårde for tiden, og selvom der er en masse poesitiv fremgang, så er det stadig bare så mega monster hårdt. Man vil så gerne have, at alle de nye øvelser bare skal side i skabet, og man kan ride et flydende og fejlfrit program – men sådan er det ikke altid.

Det er ingen hemmlighed, at jeg mere end noget andet gerne vil med til DM for arabere i år! Der er ikke længe til, og vi har ikke tilmeldt endnu. Det er nok først efter stævnet i weekenden, hvor vi skal prøve kræfter i LA2 vi beslutter os 110%. Det er nemlig et stort sats.

Denne uges program

I denne uge har vi derfor et stramt program, nu når vi skal ride den første LA2 i weekenden. I dag stod den på hyggeligt løsgørende arbejde, hvor vi bare red en kort men god ridetur. Vi havde fokus på smidighed, og det gik så fint!

I morgen står den på dressur UV, onsdag en god lang skridtur, torsdag skal min træner ride hende, fredag skal vi nok ride vores programmer m.m. igennem. Jeg ved ikke om vi skal ride undervisning eller hvad vi skal, det må vi se på. Lørdag = STÆVNE!

Utraditionel Familie

Vi er lidt en urationel familie hos mig. Jeg bor alene med min mor, der har et ganske normalt jop. Men alligevel så får vi alt til at løbe rundt, og sammen bruger vi mange timer i stalden. Min far og mor er skildt, og min far bor i Jylland mens min mor bor på fyn. Heldigvis støtter min far mig stadig, meget i min ridning. 

Vi kan ikke købe en dygtig dressur-hest til 200.000, men istedte har min mor givet mig mulighed for at udvikle mig. Immi kunne ikke rigtigt noget specielt dressur da jeg fik hende, men vi har begge lært så meget!

Da jeg kom til min mor og sagde tilbage i Juni, efter jeg lige havde været rigtig syg og stadig var sygmeldt fra skole, at jeg rigtig gerne ville det her. At jeg synes vi skulle prøve at gå efter at ride DM, smilede hun bare og sagde “Så gør vi det!”. Hun støtter mig heldigvis rigtig meget, og er med til alle træninger, stævner m.m.

Ups and downs

Der er så mange ups and downs hele tiden, men vi bliver ved, og smiler igennem de dårlige træninger! Selv efter en dårlig træning, så formår Immi altid at få et smil frem på mine læber. Hun er min bedsteven, og helt unik. Hun er så glad, men også meget speciel og man skal tackle hende på en helt særlig måde. Men vi kender efterhånden hinanden så godt, og ved næsten hvad hinanden tænker. Hun har løftet mig igennem de svære tider, og især i hele efteråret gjorde hun så jeg stadig smilede. Derfor er hun helt unik ❤️

Succes er ikke held, det er hårdt arbejde, udholdenhed, læring, studering og mest af alt, kærlighed til det du laver. Jeg elsker simpelhen bare, at kunne danse afsted. Jeg bliver overrrasket hver gange, at jeg rider Immi og dybt taknemlig

Jeg kan umulig være den eneste, med denne følelse til de kære heste 🌟

Knus Immi og Lykke