fbpx
Pavo,  PEEK 2020

Kuldekolik 🥶 – @camillawitte

Sibirisk kulde – sådan kunne det i hvert fald godt føles da kulden rigtigt var over os. Hos os i Østjylland havde vi i weekenden d. 12-14. februar i hvert fald ned til -15 gr. Alting bundfrosset og hestene derfor ikke ude i mere end ca. 4-5 timer, da vi ikke kunne holde vand til dem på foldene. Frosten og sneen og den øgede tid i boksen betød også mindre aktivitet til hestene.

Så på trods af at jeg pakkede Turbo ind i 550g dækken og dagligt rev isen af bajlen på folden, sørgede for vandspand med lunkent vand i boksen og en rigelig vandig mash til Turbo, så var det ikke helt nok til at holde gang i maven på min gamle stjerne der lige måtte have et besøg af Dr. Dyr en søndag ved middagstid (og det er jo altid på en søndag!). Hun ville nemlig ikke spise sit foder til morgen. Var urolig, skrabede bunden i boksen ind under sig og kiggede om på bugen. Jeg vidste præcis der hvad der muligt var i vejen. Så jeg var hurtig til at fodre de andre heste og så måtte vi ud og se om vi kunne nå at walk it off.

I løbet af formiddagen virkede hun bedre tilpas, men sidst på formiddagen steg hendes respirationsfrekvens og hun virkede træt og mat – så jeg valgte at ring til dyrlægen og lige få han ud og tjekke hende. Hun stod med en stor forstoppelse og fik 5L olie hældt indenbords og så stod den ellers på en uge kun med vandig mash x2 dagligt og hendes wrap fordelt over tre gange i døgnet, samt en daglig gåtur på ca. 1 time. Hun er heldigvis en sej gammel dame, så hun var hurtigt på toppen igen. Og ja, jeg gik i naboens ridehal med en pandelampe for at finde frem og tilbage i mørket.

Det jeg selv tror havde bedst effekt var klart Pavo SlobberMash som jeg priste mig lykkelig for i denne situation. Hun fik det 2 gange om dagen med ca 5-10L lunkent vand pr gang. Nu får hun frem ad rettet altid sin mash helt vandigt i en stor spand.

Gode råd til forebyggelse af kolik hos hest

Kolik er en tilstand, som de fleste hesteejere allerede har oplevet eller kommer til at opleve på et tidspunkt. Men her kommer lige et par råd til hvad man selv kan gøre for at forebygge at det opstår:

  • Sørg for regelmæssig gødningsprøver.
    • Selv får jeg det gjort 2 gange årligt, én i foråret og én i efteråret.
    • Man kan evt. mindske parasitbyrden ved at fjerne gødningsklatter fra foldene med jævne mellemrum.
  • Sørg for at hesten får ordnet tænder regelmæssigt
    • Som hovedregel 1 gang årligt, nogle heste kræver ½ årligt besøg.
  • Sørg for at din hest fodres med et grovfoder af god kvalitet og at måltiderne er fordelt jævnt ud over døgnet.
    • Her ved sikre du arbejde til mave-/tarmsystemet det meste af tiden, sådan at det ikke går i stå.
  • Foderskift bør foretages gradvist og gerne over 14 dage.
    • Så tarmfloraen kan vænne sig til den anden omsætning.
  • Sørg for at hesten altid har vand tilgængeligt, også på folden.
    • Væske er vigtig smørremiddel i mave-/tarmkanalen.
    • Jeg bruger Pavo SlobberMash på daglig basis for at sikre noget af væsken.
  • Sørg for at hesten får regelmæssig motion.
    • På den måde sikre man at holde gang i tarmbevægelserne.

Hvis ikke du har nået, at læse nogle af mine tidligere indlæg, kan du læse dem her under. Og eller kan du følge med i de finurlige ting, som jeg lægger ud på min instagram @camillawitte 😻

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

fb-share-icon

Hej alle, jeg er en 28 år gammel. Springrytter og bosat i Aarhus. Udover at være en inkarneret hestepige, der bruger alt min tid på hest, så læser jeg en Kandidat i sygepleje på linjen avanceret klinisk ekspertise på Aarhus Universitet og er færdig i Juni 2021. Sideløbende arbejder jeg som sygeplejerske i akutmodtagelsen i Skejby og på hjerte sengeafsnittet i Herning som vikar. Hesten jeg primært bruger min tid på, er min galme konkurrencehest Le'Anna, som jeg har købt tilbage dec. 2020. Hun er 18 år og Dansk Varmblod efter Leandro og med Royal Z II som morfar. Jeg deltager i PEEK 2020, og håber du har lyst til at følge med - vi ses! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *