fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Lad os lave en hestejulekalender!

I sidste uge skrev jeg, at jeg ville lave et indlæg her på PEEK, når jeg blev færdig med Sols julekalender. Der er sket lidt siden da, og derfor trak det nogle dage længere ud, end først forventet. Nu er jeg dog færdig, lige akkurat i tide! Jeg er selv blevet tilfreds nok med resultatet, for mine kreative evner, rækker ikke ligefrem langt. Der er nogle fejl, men der er vel det mest charmerende (håber jeg). 

At samle ting ind

Mine veninder og jeg har for længe siden aftalt, at vi ville samle godt ind af godbidder og foderprøver mm, så vi ville have nok til kalenderne. Vi havde bestemt også rigeligt at fylde i vores pakker, da det hele kom ud på bordet. Vi havde for eksempel både foderprøver, godbidder i mange arter, biotinpulver, sukkerknalder, tørrede hyben og julesmåkager som pebernødder og vaniljekranse. Det er bestemt ikke sundt, men hestene skal også kunne mærke, at det er jul. Vi er heldige at have heste der ikke er så kræsne, så kun fantasien satte grænser for os. Sol elsker for eksempel digestive-kiks, men dem havde vi ikke lige nogle af, haha

Her er hvad jeg puttede i Sols kalender. Likit-posen og rosenknobnålen er hendes julegave.
Vi havde en hel masse ting, at fylde i hestenes julekalendere.

Derudover gælder det bare om at pynte som det lyster!

Egentligt var det ikke ret svært, vi pakkede bare alle vores gaver ind og hængte dem på nogle snore, samt satte tal på hver pakke. Jeg lavede kun frem til 18. December, da det er den dag, jeg tager hjem på juleferie fra efterskolen. Det er stadig ret uvist om jeg får lov at have Sol med hjem på juleferie, så det må tiden vise. Alt i alt ér tiden forud bare lidt uvis pt., men det er jeg begyndt at vænne mig til. 

Udover de 18 pakker, har jeg også hængt Sols julegave på snoren. I år får hun en lille pose Likit-godbidder og en nål, til rosenknopper. Jeg tror at de fleste, som kender mig, ved at jeg elsker, elsker, elsker at flette rosenknopper i alle anledninger! Jeg gjorde det endda til vores springstævne her for et par måneder siden…

Snart skal julehumøret findes frem!

De sidste par dage har for meget været ret så turmulte, og jeg skal lige tilbage i mine hverdagsrutiner. Jeg kommer til at have mindre fritid det næste stykke tid, og det håber jeg virkelig ikke at man kan se på min PEEK! Jeg må bare tage det som det kommer, frem til jul. I morgen hvor det er første advent, har mine veninder og jeg aftalt, at vi skal tage julebilleder. Det er virkelig blevet koldt meget hurtigt de sidste par dage, så det skal nok blive godt, satser vi stærkt på. Vi har alle en hel masse juleudstyr, som vi har skaffet gennem årene. Lad os bare lades som om, at det ikke er halvt dyrmishandling. Hahah. På det punkt, kan jeg nu om noget godt mærke at jeg er blevet ældre og meget mere ridesportsbevidst siden sidste og forrige jul. 

Sådan endte Sols færdige julekalender.

Jeg håber at I har fået lidt inspiration af at læse med, eller at I i hvert fald har syntes at det var hyggeligt. Tak for at have læst, det betyder meget. Følg med i Sols og min hverdag på instagram her. Der kommer helt sikkert en masse gode julebilleder og hyggelige videoer op.

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *