fbpx
Pavo,  PEEK 2019

Mål for 2020: Almased Dressage Amateurs og en stævneplan for foråret!

Ambitiøst; tjek! Vildt; tjek! En drøm; tjek!

Ikke desto mindre, så er mit helt store mål for 2020, at ride med i Almased Dressage Amateurs. Allerhelst vil jeg gerne ride både i Uggerhalne og Herning, men ellers “bare” en af afdelingerne.

I 2019 har Uggerhalne været i maj og Herning er jo i oktober.

Grunden til, at det skal være netop i år er fordi, jeg har barsel nu, så jeg skulle gerne have fin tid til at få redet og trænet optimalt. Derudover så er Store 17 år i 2020, så det begynder, at være sidste udkald for store internationale stævner. Det er dog et kriterie, at jeg føler han er klar og med på opgaven. Mine håb, drømme og mål intet værd, hvis Store ikke trives og er glad. Jeg har det sådan, at det er min hest herhjemme til daglig, som jeg elsker og jeg kan sagtens leve uden stævner. Men så længe Store trives med at komme ud og vise sig en gang imellem, så synes jeg også det er sjovt.

 

Stævneplan frem mod maj

Store har nu været i dressurtræning i en uges tid og det går virkelig godt. Jeg lover at få optaget lidt video enten i morgen eller i weekenden 🙂

Omkring nytår: C-stævner for at få kvalifikation til landsstævner i hus. Jeg regner med at ride noget MB0. Det er helt indenfor vores komfortzone og et godt sted at starte for os efter så lang en pause.

Januar/februar: Prix St George og Intermediare I til klubstævner, så vi kan få programmerne i benene. Vi har jo redet en del Prix St George før, men Intermediare I har vi ikke prøvet før. Vores dygtige underviser Leif Sørensen mener dog ikke, at det skulle blive et problem. Jeg synes det er en vildt høj klasse og jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle ride sådan nogle fine klasser 🙂

Marts/april: Jeg tænker lige nu, at der her skal være stævnepause, så vi kan blive top-motiverede, få redet i skoven og få trænet en masse frem mod Uggerhalne i maj. 🙂

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *