fbpx
PEEK 2020

Mål og drømme

For mig er det super vigtigt at have mål og drømme for min ridning. Det at have noget at se frem i mod, og i sidste ende forhåbentligt at opnå, har været en kæmpe motivation for mig. Og når jeg siger mål og drømme, mener jeg både de drømme, der er så store at man knap tør sige dem og højt, og de mål som føles som om de er lige rundt om hjørnet. Der er ingen større tilfredsstillelse, end når jeg kan vinge en ting af på listen, som jeg har håbet på at opnå en dag. På den måde kan jeg også se mine fremskridt, og det er tydeligt bevis på, at jeg bliver bedre.

Billedet her er fra første gang, vi var til stævne sammen, som var et af vores mål for 2020.

Det er vigtigt både at have de små mål og de store. Hvis jeg kun har små, bliver det på en måde “for nemt”, og det er ikke den samme stolthedsfølelse jeg får, som giver mig langvarig motivation. Hvis jeg kun sætter store mål, som er langt langt ude i fremtiden, kan det være for uoverskueligt at se frem til. Hvis der går alt for lang tid mellem, at man får indfriet sine mål at drømme, får jeg ikke den samme følelse af at blive bedre, som i hvert fald for mig giver helt vildt meget blod på tanden. Derfor virker det for mig godt at have en blanding af store og små drømme.

Men disse mål og drømme behøver jo ikke kun at være bedrifter eller bestemte resultater. Det kan jo også bare være oplevelser, som jeg drømmer om få med Arne.

Billedet her er fra første gang jeg var på tur med Arne, som var et af mine mål for 2020.

Derudover har det for mig også været vigtigt ikke at sætte for mange datoer på for, hvornår jeg skal have indfriet målet. Dette kan virke stressende, og hvis jeg ikke når det inden “deadlinen”, kommer jeg til at stå tilbage med en skuffelse, som jo slet ikke er meningen med det hele, og som dybest set ikke gavner hverken mig, min hest eller vores ridning. Men! Disse mål og drømme skal også drive mig til at kæmpe lidt hårdere og prøve endnu mere, så en eller anden form for deadline har jeg alligevel, men jeg forsøger, at den skal være realistisk og presse mig til at yde uden at stresse.

Jeg vil lige slutte af med at skrive nogle af de mål, som jeg har for det kommende år:

  • Starte et distriktstævne
  • Starte 90 cm
  • Starte 100 cm
  • Tage på stranden med Arne
  • Starte Christmas show warm up
  • Få endnu flere gode stævneoplevelser med Arne
fb-share-icon

Mit navn er Thilde Koefoed, og jeg er 17 år gammel. Jeg har redet i lidt over 6 år, men kun seriøst i 2 år. Min hest hedder Feldborgs Colido, men bliver i daglig tale kaldt Arne. Han er en 5-årig springhest efter Crelido. Han og jeg er stadig godt i gang med at lære hinanden at kende, da jeg først fik ham hjem i maj 2020. Han er min første egen hest, ellers har jeg kun prøvet at have part. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *