fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2020,  Spring

⛑Man skal altid være sikker⛑

Vi kender nok alle sammen til de dage, hvor døgnet består af for få timer, og vi har lidt for mange ting man skal. En af tingene er selvfølgelig at motionere sin hest – den kan man ikke komme udenom. Men hvor kan man så spare lidt ekstra tid? Man kan vel droppe sikkerhedsvesten, når man skal springe. Ridehjelmen, når man går ud på folden. Og sikkerhedsskoene når man skal lave arbejde, hvor de egentlig burde være på. Alle de små ting gør vi, bare fordi vi føler, at vi er for travle til at gøre det. Men kan man blive for travl til sikkerheden?

Mange siger nok nej – selvfølgelig kan man ikke det. Sikkerheden frem for alt. Men alligevel slækker de lidt på sikkerheden i de travle hverdage, eller dovne weekender. Det kan alle vist nikke genkendende til. Det er ikke det oplagte sikkerhedsudstyr som slækkes på, men mere alt det sikkerhedsudstyr vi tager for givet i visse situationer. Her tænker jeg især på ridehjelmen når hesten skal hentes fra fold, eller sikkerhedssko når man skal på gåtur med krikken. 

Sikkerhed kan redde liv

Jeg kan heller ikke skrive under på, at jeg har de rigtige sko på ved staldarbejde, eller at hjelmen er på, når jeg henter Domino. Men en ting er sikker, jeg ALDRIG afviger fra er sikkerheden under ridning. Jeg er springrytter, og jeg har på diverse stævnepladser set, hvor galt det kan gå, hvis man lige lægger den forkerte afstand eller kommer lidt for hurtigt rundt i svinget. Derfor rider jeg aldrig uden en VG1-godkendt hjelm, og når jeg springer er det altid med sikkerhedsvest.

Uanset hvor bundstabile vores kære heste er, så har de stadig et urinstinkt, som sidder dybt i dem. Dette urinstinkt gør, at selv den mindste lyd, bevægelse eller forandring kan aktivere flugtinstinktet, også kan vi ryttere ellers bare forsøge at holde os på. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at huske sikkerheden skal være i højsædet, uanset hvor længe man nu har kendt sin kære hest! For en springvest eller en VG1-godkendt hjelm kan redde liv, hvis uheldet er ude.

Det store dilemma

Jeg fylder jo 18 år her til november, og her bliver det jo tilladt at springe uden vest. Dette er en ting der får de fleste til at smide vesten, for når man er over 18 år slår man sig ikke mere når man falder af… Eller det ville dog være rart hvis det hang sådan sammen. Dette bliver dog et fravalg jeg håber jeg aldrig kommer til at tage. Jeg håber, at jeg for altid vil tage en vest på, når der står springning på programmet. Det siger jeg, da jeg ser det som en unødvendig risiko at løbe, hvis man smider springvesten. Især i disse moderne tider, hvor tynde rygskjold er kommet på markedet, som gør at den klodsede lamelvest kan skiftes ud. 

Hestens sikkerhedsudstyr

Derudover er der jo også rigtig meget af hestens udstyr, som udgør en hvis sikkerhedsfaktor. Bl.a. er der sikkerhedsbøjler på begge mine sadler – som også har en ‘quick-release’-funktion, hvis nu uheldet er ude. Derudover udgår rigtige størrelser en stor del af sikkerhedsfaktor for hesten. Hvis udstyret er i den rigtige størrelse, kan det dermed ikke glide, flappe eller sætte sig fast. Gamacherne skal ikke glide ned. Fortøjet skal ikke hænge i store buer mellem benene på hesten. Og gjorden skal være ordenligt spændt. Dette er dog ting som de fleste rytter kan forholde sig til, og ikke mindst ting de fleste ryttere tjekker inden de rider.

Som springrytter mener jeg, at den vigtigeste del af hestens udstyr er gamacherne. De skal beskytte hesten meget følsomme ben mod stød og slag fra bomme. Derfor går jeg selvfølgelig ikke ned på sikkerheden lige her! Domino er derfor så heldig at have Catago Fir Tech’s gamacher, som passer Domino helt perfekt! Ikke nok med den beskyttende effekt, så forbygger de også skader! De keramiske fibre, der reflekter hestens kropsvarme, så blodcirkulationen øges og muskler, sener og led opvarmes hurtigere. Men alt det kan i læse mere om på Catago’s hjemmeside: Fir tech springgamache

 

 

Sikkerheden er vigtig, og vi BØR ikke være for travle til at sætte denne i højsædet.

Man skal jo bare huske på: at det er et levende dyr vi arbejder med, og hver dag lægger vores liv i “hænderne” på disse . 

Tak for at i læste med, dette var alt for i dag!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *