Min hemmelige passion

Som springrytter betyder dressur meget for mig som rytter, men også for min hest. I virkeligheden har dressur også altid fascineret mig lidt.

Starten på min ridekarriere

Jeg startede med at ride tilbage for mange år siden, efter jeg havde gået på rideskole nogle år. Jeg red den sødeste lille pony ved navn Lotte. Det var en pony, min familie havde lånt, så jeg og mine søstre kunne ride. Så jeg brugte meget af min tid sammen med Lotte. For det meste tullede jeg bare rundt sammen med hende på ridebane og nød en simpel ridetur. Min søster fik på et tidspunkt sin egen hest. Hun havde fået smag for spring. Nu skulle jeg også springe, men jeg var rædsel for at springe højere end en bom. Jeg ville så gerne prøve, så min søster begyndte at træne med os. Det endte med, at jeg sprang små spring på Lotte. Hvis jeg ikke var kommet over min skræk for at springe den gang, så var jeg måske blevet dressurrytter.

Springheste egner sig ikke til dressur

Jeg har været lidt uheld med at finde en springhest, som kan og ville gå dressur. Min allerførste pony kunne bestemt godt gå dressur. Men jeg trænede for lidt, og jeg var stærk nok til at arbejde rigtig med hende. Min anden og sidste pony kæmpede jeg med i 3 år i dressuren. Hun var en springhest med stort S. Hun kunne sagtens gå den fine dressur og lave en masse svære øvelser, men det havde hun aldrig tid til. Hun var en hidsigprop, som foretrak fart fremfor dressur. Vi havde både dårlige og gode perioder, men det var svært nogensinde at ride et program på hende.

Jeg ville gerne starte et enkelt eller to dressurstævner på hende, men hver gang jeg øvede program på hende, så måtte jeg give op. Nu har jeg mig en hest bedre egnet til dressur. Nogen gange skulle man tro, han var dressurhest, fordi han kan blive bange for ingenting midt i det hele. Cornelius kan sagtens sin grunddressur, og vi klinger nogenlunde i dressuren. Vi har arbejdet meget på at få det til at fungere. Vi har startet 2 uofficielle dressurstævner, som er gået rigtig fint. Det har dog ikke været uden problemer. I min daglige ridning prøver jeg at øve nogle forskellige programmer en gang om ugen eller bare få gange om måneden. Det går ikke altid som en dans på røde roser, selv til træning. Cornelius kan godt finde sin hidsige side frem, når vi rider dressur. Han kan i hvert fald godt lide vilde overgange eller pludselige overgange.

Blod på tanden?

Jeg har som sagt startet 2 uofficielle dressurstævner, som er gået rigtig fint. I går red jeg mit første officielle dressurstævne.  De sidste par uger har vi øvet et specifik program, det program vi red i går. Det har ligesom normalt haft sine gode ture og dårlige ture. Så jeg var meget spændt i går.

Stævnet gik efter min mening og mine forventninger rigtig godt. Det kunne næsten ikke været gået bedre, og min mor var helt enig. Min mor har fulgt vores kampe. Hun ved, hvordan jeg kan blive rigtig stresset over, at jeg ikke kan ride mine programmer ordentligt. Cornelius var heldigvis helt rolig og afventede alle mine signaler. Han hoppede ikke rundt, som kan ske til tider. Vi har øvet og øvet programmet derhjemme, og selvfølgelig er vi ikke redet programmet perfekt. Det havde jeg heller ikke forventet, vi ville gøre. Så vi måtte prioritere, hvad der var vigtigt for os. Jeg foretrak derfor, at Cornelius heller skulle gå stabilt, kontrolbart og roligt, men til den langsomme side. Ellers skulle han gå godt frem, men ikke stabilt. Der havde også været en risiko for, at han havde hoppet rundt, løbet, lavet voldsomme overgange eller overgange, som ikke skulle være der. Jeg ville gerne være i min komfortable zone, så det blev helt klart den sikre. Det var dommeren uheldigvis uenig med mig i. Hun gav os en lav procent, fordi han skulle været mere fremme for mig, og jeg skulle være mere effektiv for ham. Jeg kan tydeligt se fejlen, og jeg var bevist, om at jeg ikke drev ham frem.

Sådan er dressur bare. Så jeg kan i hvert fald konkludere, at spring helt klart stadig er mit fortrækkende disciplin, men stævnet har ikke skræmt væk. Jeg har stadig lidt blod på tanden. Jeg vil gerne opleve noget mere på en stævnebane uden spring, så vi må hjem og øve videre.