fbpx
PEEK 2020,  Spring

Min værste fjende

En fjende kan beskrives, ifølge den danske ordbog, som en person, der søger modarbejde. Det kan også være en person, som søger skade eller tilintetgørelse af en anden part. Min værste fjende søger modarbejde, men nogle gange i så stort et omfang at det gør mere skade end gavn.

At være sin egen værste fjenden

Jeg har udnævnt min værste fjende til at være mig selv. Det står meget tydeligt for mig og alle af mine bekendte, at jeg er ekstrem selvkritisk. Alt jeg laver og har lavet i mit liv, i en stor variation fra det obligatoriske, skole, til det frivillige, ridning, har jeg stillet krav til. Når jeg har redet en runde til stævne, som jeg ikke er tilfreds med, så er jeg altid den første til at kommentere den. Jeg nævner alle mine fejl, også selvom det var en fejlfri runde. Jeg lever under et princip som lyder, at man kommer ikke videre, hvis man fokuserer på det gode. Nogen gange vil jeg ikke acceptere, at andre siger “god runde” til mig, fordi jeg ikke er enig. En ting er vigtigt for mig. I længden er det ALDRIG hestens skyld. Det bliver vi ikke bedre af.

At skade sig selv

Jeg mener selv, at jeg kritiserer mig selv for det bedre. Jeg søger modarbejde til mig selv udelukkende, fordi jeg skal forbedre mig. Men jeg ved, at det bider mig i røven nogen gange. Når jeg er så selvkritisk, så ødelægger det min selvtillid. Jeg har oplevet, at jeg ikke stoler nok på mig selv til at levere en afstand. Jeg har redet væk fra springet istedet for at springe det. Jeg havde siddet i et tomrum og ikke fundet en god nok afstand. Afstanden var god nok til hesten, men ikke god nok til mig. Jeg har før stoppet træninger, fordi jeg i løbet af træningen ikke var god nok. Hvis jeg konstant ikke fandt en god rytme, leverede dårlige afstande eller ikke støttede hesten godt nok. Så hjælper min selvkriticisme ikke. Jeg forbedrer mig tværtimod slet ikke, så det skader mere, end det gavner.

Det bedste eksempel på for dårlig selvtillid. Jeg red ikke hele runden, fordi jeg ikke troede, jeg kunne ride og havde givet op på ridning. Cancan reddede mig runden rundt.

Aldrig giv op

At være sin egen værste fjende kan både stoppe og starte min udvikling. Men en ting er sikker. Lige meget hvor selvkritisk jeg er, så giver jeg ikke op. Selv når jeg har været på mit laveste, så gav jeg ikke op. Jeg har haft lyst til at sælge hesten af den simple grund, at hesten fortjente bedre end en dårlig rytter som mig. Men aldrig har jeg gjort det, og jeg vil aldrig gøre det. Jeg har redet de værste runder. Nogen runder har jeg grædt mig igennem, fordi jeg var så utilfreds og opgivende. Men jeg har aldrig opgivet til stævne. Nogen gange kan man lære det mest visse fra den værste tid. Det er vigtigt at lære af sine fejl, men aldrig lad det overtage.

Jeg havde engang redet en så dårlig runde første gang, at jeg var tæt på ikke at ride anden. Jeg mente, jeg red så dårligt.

 

Jeg går under navnet Mai Berens Wedervang. Jeg er 17 år gammel, og jeg danner mit snart 1 årsmakkerskab med Cornelius, min hest på 179 cm. Vores yndlings aktivitet sammen er at springe. Vi bruger omkring gennemsnitligt 2 timer sammen hver dag, hvor vi ønsker at dygtiggøre os, mens vi har det sjovt. Det kan være svært på mange måder. På denne blog skal I høre om vores udfordringer lige såvel som fremskridt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *