fbpx
PEEK 2020,  Spring

Mine ambitioner blev sat på hylden

Jeg har mine mål inde for hesteverden, og jeg stiller masser af krav til mig selv. Men jeg vil ikke beskrive mig selv som en vanvittig ambitiøs rytter. Hvis jeg havde været det, så havde jeg heller aldrig kunne klare det med Cornelius.

Følge hestens tempo

Da jeg startede med at ride Cornelius, så var han utrolig følsom og usikker. Jeg var selv helt ny på hest efter at havde redet pony i mange år. Både Cornelius og jeg startede forfra med små spring. Jeg havde sprunget op til MB på pony, og Cornelius havde sprunget op til MB. Så vi mødte
hinanden et godt sted, da vi næsten var på bar bund. Jeg skulle ikke fejle alt for meget, før Cornelius lavede en underligt spring. Jo flere gange jeg gjorde det, jo mindre kunne Cornelius stole på mig. Til sidst skulle der ikke meget til, før Cornelius stoppede, fordi han ikke stolede på mig. Jeg vidste, at Cornelius ikke var stabilt gående for tiden og var en udfordring, så jeg havde knap turde at sætte nogen mål. Jeg har altid sat mål for min ridning, så jeg har noget at træne mig frem til. Nu tør jeg ikke sætte mål, fordi hvis jeg skynder mig for meget, så kan Cornelius ikke følge med. Så går det med sikkerhed den modsatte vej.

Mine ambitioner

Jeg fik allerede blod på tanden indenfor spring i en alder af 12 år. De sidste par år med pony har jeg redet målrettet stævner. Da jeg fik min tidligere pony, havde jeg allerede sat det ultimative mål, et realistisk, men stort mål. Jeg ville gennemføre min første MB med min pony. 1,5 år senere så red vi vores første MB, og vi red masser af MB de følgende 1,5 år. Det var en fantastisk følelse at føle, når det hele gav pote. Jeg droppede mine mål og ambitioner straks, da jeg startede med Cornelius. Men han har overrasket mig, og lige nu går det bedre, end jeg havde håbet på. Cornelius og jeg springer LB til stævner med fine resultater. Cornelius har fået en selvtillid, som, jeg troede, først ville komme om nogle år. Næste år vil jeg sætte mit første mål med Cornelius. Jeg vil gerne starte min første LA med ham.

fb-share-icon

Jeg går under navnet Mai Berens Wedervang. Jeg er 17 år gammel, og jeg danner mit snart 1 årsmakkerskab med Cornelius, min hest på 179 cm. Vores yndlings aktivitet sammen er at springe. Vi bruger omkring gennemsnitligt 2 timer sammen hver dag, hvor vi ønsker at dygtiggøre os, mens vi har det sjovt. Det kan være svært på mange måder. På denne blog skal I høre om vores udfordringer lige såvel som fremskridt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *