Mit værste styrt

 

I dag skal i høre lidt om mit værste styrt til dato! Samt lidt om hvad der har hjulpet på min skade.

 

 

Det gad hun  hvert fald ikke 

Den gang da jeg var 13 år gammel (eller der omkring) red jeg på en rideskole som desværre ikke eksisterer mere. Men her red jeg på en pony som hed(dder?) Mamba. Vi to var bare gode sammen. Mamba var hoppe med stort H og hvis man ikke kunne finde ud af at ride, ja så gik hun bare ind på midten, for hun gad da i hvert fald ikke løbe rundt med en, der ikke kunne finde ud af det.

 

 

Venstre side, højre fod 

Men en vinteraften, da jeg var til undervisning, sammen med alle de andre på mit hold og vi skulle lave en volte til højre i galop, så endte det helt galt! Det ene øjeblik red vi rundt – det andet lå vi begge nede i på bunden af ridehuset. Jeg husker ikke særlig meget fra styrtet af, men åbner mine øjne i det jeg ligger ned på jorden, på min venstre side og ser at min fod ligger under Mamba, som også ligger på hendes venstre side. Mere husker jeg faktisk ikke. Det var ikke fordi jeg havde slået hovedet, og havde hjernerystelse, for jeg havde min ridehjelm på, men jeg tror bare at det er chokket over det, der gør det.

 

 

Et lille nips

Min ridelærer og alle de andre havde selvfølgelig set det og jeg tror også at der var nogle der blev bange. Jeg kunne bare mærke at jeg havde så forfærdelig ondt i min ankel – altså den som havde ligget under hesten. Mine ridelærer fortalte mig også at mens jeg havde ligget på min venstre side, var min højre fod, drejet højre vej rundt og landet under hesten, som så havde gemt den. Så min ridelærer bar min ind i rytterstuen, så jeg kunne få noget is på (var et lille nips den gang) og ringede til mine forældre, hvor min mor så kom og hentede mig. Her kom jeg på skadestuen og fik gips på foden, hele vejen op fra knæet, ned til tæerne, da man ikke kunne se om der sad en reel skade i foden, da man i vokse alderen åbenbart har et eller andet i anklen , så man ikke kunne se det.

 

 

Klikke lyde 

Men grunden til jeg fortæller jer det, er fordi at selvom det er mange år siden, så bøvler jeg stadig lidt med min ankel. Hvis den kommer ud i skæve og hurtige poses eller jeg skal gå meget, kan min ankel ikke holde til det. Jeg har aldrig fundet noget der har virket mod smerterne og skaden. Sådan et støtteting hjælper ikke rigtigt. Men så fandt jeg et mærke der hedder Catago, som tilfældigvis laver noget der hedder FIR-TECH og boy, hvor har det altså bare hjulpet! Jeg har sådan en ankelstøtteting og det har har hjulpet så meget! Min ankel kan så meget mere nu og siger ikke ‘klikke lyde’ så meget mere!

 

 

Vi elsker det 

Det er seriøst så rart at have fundet noget der endelig hjælper på at det ikke går ondt når man har gået de der 10.000 skridt man helst skal gå pr. dag, eller når jeg har gået på brosten, eller nede ved stranden, der er fyldt med sten og et meget ujævnt underlag. Det er jo noget jeg helst har undgået førhen, da det bare har haft en stor effekt på min knap så gode ankel. Elsker seriøst FIR-TECH og alle deres produkter, hvilket jeg også kan se på Gittes krop, som hun nyder at have på.

 

Så hvis man har nogle småskader, eller gamle skader, så er Catago’s FIR- TECH produkter bare så gode!