fbpx
Dressur,  Pavo,  PEEK 2019

Monday motivation // Nico, Squess & Le Mans

En skøn tur til World Cup i Herning er nu ovre

En  dejlig weekend med dem jeg værdsætter aller mest er nu ovre. Jeg er mega motiveret til at forbedre min træning endnu mere. Hver gang jeg sidder på tribunerne til store stævner med de aller bedste dressurryttere på banen bliver jeg SÅ motiveret. Jeg glæder mig til den dag jeg kan ride ind på banen og måske ride mod mine største idoler.

Som denne weekends all-time winner Dufour selv siger:

“work until your idols become your rivals”

Det begynder at nærme sig og jeg kommer tættere på for hver start. Jeg er bestemt ikke bleg for at indrømme jeg godt kan “fangirle” lidt over så dygtige og inspirerende mennesker. Dem der når toppen er dem der kæmper røven ud af bukserne dag ind og dag ud – det har jeg en virkelig dyb respekt for.

Jeg sad i går med groom/veninde Amalie og mor. Jeg sagde “jeg vil også ride i boxen en dag” – hvor det første Amalie siger er: “jeg hjælper dig, det skal vi nå – jeg kan også godt finde rundt ude bagved” What`s more to ask???

Klar til at komme i det hvide tøj igen

Jeg fik set en masse flotte programmer og fik SÅ meget gå-på-mod, inspiration og lyst til at lave en helt igennem fantastisk kür.

Heldigvis skal jeg ud og vise min stjerne hest frem til Brønderslev Rideklubs efterårs stævne på lørdag. Vi skal ride vores kun 2. MB3 hvor vi så småt nærmer os det der hedder en serie.

Squess er vildt stærk i changementer men kan godt have tendens til at blive lidt “over excited” og hans tanker flyver straks på 1’ere og piaff/passage. Det er ikke heeeelt det dommerne ønsker at se i en MB3!

Jeg har derfor købt Nerve Control fra PAVO som jeg for første gang skal prøve til lørdagens stævne, så det bliver MEGET spændende at se hvordan det virker. Jeg har læst rigtig mange gode anbefalinger omkring produktet, både her på Riders Notebook men også blandt andre hestevenner.

Pudse formen af

Squess har efter jeg har fået Le Mans nydt ikke at blive terpet i ting han egentlig godt kan finde ud af. Men som jeg halter på. At kunne øve en lille smule på det hele tiden på to heste der gør det forskelligt, gør mig mere sikker i mine signaler og evner.

Det betyder at Squess har gået lang og dyb det meste af tiden, med en masse grundridning: frem tillbage, overgange, lydighed, smidighed etc.

Den anden del af tiden veksles mellem varieret træning og genopfriskning af øvelserne så de ikke forsvinder helt. Det fungerer faktisk rigtig godt (indtil videre)

2 heste – hvordan går det egentlig?

Jeg tror rigtig meget på at det her hest nr. to projekt er en god ide. Jeg lærer rigtig meget på forskellige fronter, og ser rigtig mange gode muligheder i det.

En af de ting jeg bla. kan mærke er, at jeg er blevet langt bedre til at finde på alternative løsninger hvis noget ikke fungerer optimalt. Jeg er blevet mere bevidst om mine styrker og svagheder. Samtidig med det er jeg kommet i bedre form og hver eneste dag bliver jeg beriget med to helt perfekte gentlemens selskab. Jeg nyder det!

Der er mange muligheder og løsninger jeg er blevet mere bevidst om med tiden. Jeg kan bedre give den ene en fridag uden at føle jeg går glip af en hel masse (for selvfølgelig skal de også have fridage)og så bruge den anden til at øve på. Det er mig der hele tiden gerne vil lære nyt og gerne vil lære endnu hurtigere end hvad der en gang i mellem er realistisk – mine drenge er heldigvis med på den. Jeg bliver ALDRIG træt af at lære nyt – det er jo dét der driver mig!

Monday/ motivation = Mondays w. Maria

Hvor er det godt min motivation altid er i top om mandagen. Så længe det ikke angår lektier og afleveringer i skolen (som selvfølgelig bliver lavet) er jeg altid mega klar på de nye udfordringer og mål ugen bringer.

Oftest betyder mandag at jeg har brugt weekenden på hest, hest og atter hest. Med mig er det sådan at jo mere hest jeg får ind jo bedre. Det gør mig faktisk kun mere motiveret.

I dag red vi igen på lidt samling og nogle af øvelserne fra MB3, for at få det genopfrisket.

Jeg har fået strikse ordre på at erhverve mig en pisk da det nok ikke holder i længden at Maria render med rundt. Dog skal jeg lige have lært at ride med pisk oveni hatten(læs mange ting i hånden), det har jeg nemlig aldrig benyttet mig af.

Jeg tror bestemt på at en pisk kan være et virkelig godt hjælpemiddel, men i min verden har jeg ikke haft brug for det før nu. Noget siger mig at Squess godt ved hvad det handler om, han får lige et ekstra gear så snart jeg har pisk i hånden.

Men sådan er det jo altid med mig og Squess. Han ved lige præcis hvad der skal ske, mig: not so much, haha! Det bliver dog bedre med tiden. Nu kan vi i det mindste have det vi i dansk timerne kalder en demokratisk samtale hvor der er plads til flere meninger 😉 Der skal jo også være nogen til at underholde dem på tribunepladserne, ikke sandt?

Den største fighter, Squess

Squess var helt fantastisk i dag til undervisning. Jeg begynder virkelig at mærke han kommer op foran og får mere power i gangarterne som vi har efterspurgt. Til start var der lidt langt efter at hente dem, men han er så småt begyndt at synes det er sjovt!

Watch for yourself

Se lige min søde, trofaste elskværdige mor ved 0:55 i videoen.

Mor jeg elsker dig <3

Tak er kun et fattigt ord

Tak fordi du har læst med på dette opslag. Måske du har læst med på dem alle, måske dette er det første du har læst fra mig. Er det det ene eller andet tilfælde, så TAK! Det betyder meget mere end du tror!

 

Mange knus

Nico <33

fb-share-icon

Hej! Jeg hedder Nicoline Johansen og er 18 år gammel. Jeg rider på min 15 årige dressurhest SquareDancer DVH 907, vi er tilsammen en B-equipage og starter pt. M-klasser på lands- og distriktsplan, da jeg stadig går under juniorkategori. Min nytilkomne dansemakker er avlshingsten Kirsebærgårdens Le Mans, som forhåbentlig også snart er klar til at debutere i M-klasser efter dette års bedækningssæson. Efter nytår vil jeg fortsætte under youngrider og kæmpe mig videre derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *