fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

🚑Når alt vender på en 25 øre🚑

Vi havde meldt til dressurstævne. Det var helt revolutionerende. Efter nogle onlinebedømmelser skulle vi, springekvipagen, endelig kaste os ud i fjendens territorie. Vi havde øvet os på rosenknopper, og var nu klar til at, at vi sidste weekend skulle afsted. Eller det troede jeg i hvert fald vi skulle, men Domino havde, som sædvanligt, andre planer. Nogle gange forstår jeg ikke, hvorfor jeg har hest. Jeg siger ikke, at jeg ikke elsker Domino, jeg siger bare, at han kommer med en del besvær.  
Opkaldet lørdag morgen

Lørdag bliver vi ringet op. Domino har formået at skade sig selv i boksen, hvordan og hvorfor vides ikke, men drabeligt ser det ud. Hele venstre bagben er dækket af sår og blod, og han vil ikke støtte på benet. Søndag skulle vi have haft debut på dressurbanerne efter en længere periode, hvor dressur bare har siddet i skabet. Altså se lige, hvem skulle tro dette var en gammel stiv springhest?

Men næh nej, det mente Domino ikke vi skulle alligevel. Det var på dette tidspunkt, 6:24, jeg havde afskrevet Domino’s mulighed for at blive ridehest – IGEN. Dyrlægen blev kontaktet, men han kunne først kommer 1,5 time senere. Såret var ikke akut, der fossede ikke ud med blod eller lignende, så han havde en anden hest, hvis behandling var mere akut – dette kan man jo ikke fornægte. 

Dyrlæge-besøget

Da dyrlægen indfandt sig på matriklen, blev jeg heldigvis positivt overrasket. Sårene var overfladiske, og Domino havde mod forventning ikke ødelagt sit ben.

(Ønsker man at se, hvordan Domino have pyntet sit ben kan dette ses aller nederst i indlægget)

Så nu skulle benet bare have ro, også skal have han så meget skridt-motion som muligt for hånd. For 3 måneders trækning for et par måneder siden, mente Domino selvfølgelig, ikke var nok😒

Opdatering

Vi er nu 5 dage efter ulykken og det hele ser bedre ud. Vi kæmper stadig med at få lov at skifte bandage, da benet, sjovt nok, er ømt. Dog er Domino så meget vallak man kan komme langt med mad. Efter 5 dage uden ridning er han tilgængel blevet en pestilens at håndtere. Han er springfyldt med energi, så han bider, skubber, slikker og leger med alt. Det er sødt de første 5 minutter, men derefter bliver det en smule trættende. Så jeg tæller ned til, at jeg endelig kan sidde på ryggen af han igen🤞🏻

Det seneste nye er endnu et dyrlægebesøg, da der er gået betændelse i såret, hvilket har gjort, at han nu er på antibiotika-kur. Som om såret i sig selv ikke var nok besvær. Det er i tider som dette, jeg overvejer, hvorfor jeg har hest.. For lige nu er Domino ikke ret meget andet en besvær. Det er godt nok heldigt, at han ser sød…🤣

Alt i alt er jeg glad for der ikke skete mere, men hvor var det typisk, at han gjorde det lige inden stævnet – og lige da han var i topform😫

Måske er det Dominos måde at fortælle os på han ikke vil være dressurhest? Man ved det aldrig…

Domino & Clara

 

Som lovet et billede af Dominos “mesterværk”

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *