fbpx
Blue Hors,  PEEK 2020,  Spring

Når de dårlige oplevelser tager over

Jeg har efterhånden en god håndfuld dårlige stævneoplevelser med i bagagen, og mange gange har jeg allermest haft lyst til bare at smide håndklædet i ringen. Men hvis der er noget jeg ikke fortryder, så er det, at jeg ikke gav op, dengang det var allermest svært og hårdt. At jeg ikke lod de dårlige oplevelser overskygge det jeg drømte om.

Min gamle part tog mig helt klart igennem noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur, som helt klart har lært mig meget på både godt og ondt. Han var meget uforudsigelig, specielt når vi var til stævner, hvilket var ekstremt frusterende, eftersom han var super nem at have med at gøre derhjemme. Når vi var til stævner ville han ingenting. Han stoppede, uden der var nogen forklaring til hvorfor og forsøgte virkelig at smide mig af.


Men det der var aller hårdest, var at jeg indimellem kunne være til et stævne hvor det faktisk gik helt ok, hvor han ikke stoppede ud af ingenting og hvor han ikke smed mig af. Til næste stævne kunne vi så være tilbage ved 0, og jeg stod tilbage med den største skuffelse i maven.

Disse svingende oplevelser var klart ved at tage pippet fuldstændig fra mig flere gange, da jeg virkelig brændte for at starte stævner. Jeg havde store drømme når det kom til stævner, og derfor var det så frusterende at se mine drømme gå helt i vasken. Det påvirkede også den daglige ridning i en negativ retning, og jeg mistede lidt gejsten i det hele.

Noget som jeg synes hjalp i forhold til stævner var dog at give en “relax gel” fra BlueHors.

Dette gav min gamle part noget mere ro på, som helt klart også hjalp på mine nerver. Når jeg kunne mærke, at han var mere rolig, var jeg mere rolig. Men ligeså snart vi ikke gav Relax gel, var den gal igen.

Efter et stævne, hvor det gik helt galt valgte jeg at tale med en mental coach. I starten var det svært at komme ind på nogle af de ting, som gjorde mig så ked af det, men hver gang vi afsluttede endnu en session kunne jeg mærke, at jeg havde mere blod på tanden. Jeg fik en masse gode værktøjer som jeg kunne bruge for at komme videre fra de dårlige oplevelser. Det hjalp helt klart, og det gjorde at nogle af mine sidste stævner med parten blev gode.

Jeg har ikke længere part på hesten, men jeg bruger stadig nogle af de værktøjer i dag, hvor jeg har Arne. Jeg tager tit mig selv i at have de samme dumme selvsarboterende tanker ved stævner nu, som jeg havde med min gamle part, og det øver jeg mig hele tiden i at stoppe. Tanker som: “Nu stopper han” og “Nu falder jeg af” kører stadig inde i hovedet på mig, når jeg er til stævner med Arne. Hver gang prøver jeg at minde mig selv om, at Arne er en helt anden hest. Han er ikke min gamle part, og hvis jeg skal komme langt med Arne, er jeg nødt til at stoppe mig selv, når de dårlige tanker kører i ring.

Men hvad var det så for nogle værktøjer, som hjalp mig videre? Sammen med mental coachen brugte jeg meget tid på at få nogle af de følelser frem i kroppen, som jeg havde i kroppen til stævner. Her kunne jeg så øve mig i at kontrollere tankerne og på en måde nemmere acceptere dem. Derudover fik jeg også at vide, at det kunne være en god ide at prøve at visualisere sit ridt. Så aftenen før stævner, lå jeg og visualiserede hele stævnedagen for mig. På den måde var det som om, at jeg allerede havde prøvet det hele en gang før, så jeg blev mindre nervøs. Dette gør jeg stadigvæk, og når jeg ligger der om aftenen, kan jeg også mærke det her sus af nervøsitet, som jeg også får på selve stævnedagen. På dagen har jeg derfor mere ro i kroppen og overskud.

Alt i alt har det hjulpet mig at komme mere i kontakt med de negative tanker og følelser, så jeg kunne lære at tøjle det og nemmere lægge det fra mig, så jeg bedre kunne fokusere på at have det sjovt med at tage til stævner. Det er et helt anderledes mindset, jeg har nu, og jeg går ind i det med en tanke om, at jeg gør mit bedste, og så er det godt nok. Og nøj hvor er det fedt at tage til stævner nu!

fb-share-icon

Mit navn er Thilde Koefoed, og jeg er 17 år gammel. Jeg har redet i lidt over 6 år, men kun seriøst i 2 år. Min hest hedder Feldborgs Colido, men bliver i daglig tale kaldt Arne. Han er en 5-årig springhest efter Crelido. Han og jeg er stadig godt i gang med at lære hinanden at kende, da jeg først fik ham hjem i maj 2020. Han er min første egen hest, ellers har jeg kun prøvet at have part. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *