fbpx
Blue Hors,  Pavo,  PEEK 2019

Når de mindste slår hårdt!

Er der noget jeg elsker, altså udover heste, så er det sommer!

 

Det er de fleste der kender mig nok klar over. I skrivende stund sidder jeg i bilen på vej hjem fra vores sommerhus i Provence. Det har været to helt fantastiske uger med familien. Vi har haft over 30 grader alle dage og fuld sol, så nu tror jeg at hele familien er ladt op og klar til, at fortsætte ferien hjemme i skønne Danmark sammen med alle hestene.

 

 

For den danske sommer er nu også dejlig, lidt varme og de lange lyse aftener er bare perfekt for os hestemennesker. Det hele føles bare meget nemmere. Man er fri for 17 lag tøj, fri for at bære vand til foldene, fri for tonsvise af tunge mudderdækkener der skal løftes af og på og ja måske er humøret bare lige lidt bedre om sommeren.

 

Mennnnnnn…..!!!

For der er også et men, sådan er det næsten altid. Hver årstid har sine udfordringer. Herunder FLUER OG ANDRE INSEKTER!!!! Holy Moses siger jeg bare.. De fleste heste bliver generet af dyr om sommeren, men for nogen heste er disse væsner et større problem end andre. 

 

Min nye hest “Morfar” er en af dem der bliver virkelig generet. Hans hud er yders sensitiv, jeg tror faktisk sjældent jeg har oplevet noget lignende. Der skal intet til at han hæver op. For en måneds tid siden kom and ind fra fold og lignede en der havde være oppe at bokse med Mike Tyson. Jeg blev først vild forskrækket da jeg så ham. Han stod der i boksen med sit venstre øje rettet mod mig. Øjenomgivelserne var hævet i sådan en grad at han slet ikke kunne åbne øjet og der løb væske og pus ud af det. “Shit, hvad var der sket?”, “Var han kommet til skade?”, “Var det alvorligt?”, “kunne han blive blind?” – jeg tror jeg nåede 20 forskellige katastrofe tanker på min vej hen for at kigge nærmere på det. Da jeg kom nærmere kunne jeg se, at det højre øje også var hævet og snasket. Ikke helt i samme omfang som venstre men stadig en del. Det lyder måske lidt skørt, men “pyhaaa det var en lettelse”!. Så var det jo ikke et slag, men snarre en irritationstilstand. Det viste sig at det var dyrene i luften han ikke kunne tåle og efter 3 dage på boks og behandling med maske og fucithalmic var han fin igen.

 

 

Som om det var nok!

 

Et par uger inden vi rejste var jeg en tur i skoven på Don Juan. Det har været en af mine prioriteringer det sidste halve års tid at forsøge at få heste på skift ud og skridte godt igennem i Tisvildehegn. Før i tiden har jeg ikke været særlig god til at få det gjort – faktisk har jeg været piv hamrende ringe til at prioritere det! Når man nu ved hvor meget godt en god skridt tur kan bringe med sig, så er det jo slet og ret for dumt ikke at få det gjort. Specielt når nu man kun bor 7 minutter fra skoven. Nå, men nu jeg er om ikke andet blevet bedre til at få det gjort og nyder faktisk at koble hoved fra imens hestene trasker afsted på skovstierne. Derudover er jeg fra tid til anden så heldig, at min søde staldpige har lyst til at tage med mig på en af mine heste, og så er to heste pludselig motioneret på en hests tid.

 

 

Tilbage til skovturen for 4 uger siden på Don Juan. Vi havde en dejlig skovtur. Han er blevet super god til det. Han læsser stort set sig selv og trasker frisk afsted i et dejligt tempo uden at stresse over noget. Den dag var der ret mange dyr i skoven og jeg havde ikke fået sprøjtet ham med insektspray inden vi tog afsted. Men Don Juan var tilsyneladende ligeglad og jeg besluttede mig for at tage vores “mellemrute” på 6 km. Tænk af vi sammen skulle nå dertil, det er ret fantastisk når man tænker på hvordan han har været for bare to år siden. Dengang ville vi aldrig være kommet ned af en skovsti, hvert et træ havde været en udfordring at komme forbi og med insekter oveni kunne det have været tæt på livsfarligt. (Se evt min opslag vi tabte klassen men vandt over fluerne fra sidste år). Efter foderskift og en mere struktureret træningsplan er der på det nærmeste sket mirakler. Det er simpelthen så vildt, faktisk er vi nu nået så langt at han ikke længere får Nerve Control men bare basis foder af Aase & Excel og Sports Fit.

 

Nå men det jeg vil fortælle med denne skovtur var hvordan han så ud da vi kom hjem. For det var ikke særlig kønt. Over HELE KROPPEN OG HOVED var han fyldt med 2-5 krone store hævelser efter insektstik. Han så forfærdelig ud og det var bare så synd for ham. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed over ikke at have sprøjtet ham og samtidig havde besluttet mig for en længere tur trods de mange dyr.

 

 

 

 

 

Ugen efter da jeg igen skulle afsted i skoven var jeg blevet klogere og tog mine forholdregler (troede jeg). Jeg skulle afsted på Morfar og Selma, min søde staldpige, var søde at tage Fabienne. Vi besluttede os for at vente til kl 21.00 med at tage afsted for at der var færrest mulige dyr i skoven. Derudover blev begge heste sprøjtet med fluespray på kroppen og rullet med Buzz Off fra Blue Hors i hovederne. Så kunne det kun gå godt tænkte vi.

 

 

 

Men igen blev vi meget overrasket. Det var så VILDT så mange myg der var i skoven. Jeg sad bogstavelig talt og viftede med tøjlerne hele turen igennem for af slå myggene væk som sværmede omkring morfars hoved. Det var slet ikke nogen fornøjelse, faktisk var det mest af alt stressende. Selv om insektmidlet hjalp så myggene ikke satte sig på hestene så kom de alligevel hen og fløj omkring os og morfar var ved at gå ud af sit sensitive skind. Han gik så stærk han kunne og var på ingen måde indstillet på at vente på Fabienne når hun sakkede bagud. At lave en parade var slet og ret helt umuligt og det handlede bare om at KOMME HJEM!

 

Sikke en tur!

 

Pyha for tur…. Da vi kom tilbage til stalden åndede vi lettet op for en tid. Hestene så trods de mange insekter pæne ud og blev puttet for natten. Men næste morgen da Morfar skulle på fold opdagede vi hvordan han var blevet total spist af insekter under maven og på indersiden af baglårene. Han så om end værre ud end Don Juan havde gjort ugen for inden. Det var som om at de 2-5 kroner store hævelser lå så tæt så de var flydt sammen til store hævede plamager. Han var tydeligvis øm når jeg rørte ved ham på de hævede områder. Jeg havde simpelthen ikke været omhyggelig nok med insektsprayen! Der hvor jeg havde sprøjtet ham havde han slet ingen bid overhoved og hans hoved har også helt fint, men der hvor jeg havde glemt der var den gal.

 

For at mindske generne fra hævelserne fik han en lang kølende vask i vandspiltovet og bagefter smurte jeg ham ind i en aloe vera shampoo til heste og lod ham stå med den i 15 minutter inden jeg skyllede den af. Jeg har før haft stor succes med den shampoo fx. når de har haft kløet haler og den slags, så jeg tænkte at den måske også kunne noget her?

Aloe Vera i ren og naturlig form har i årtusinder været kendt for sine mange helende egenskaber, hvorfor flere og flere producenter med succes benytter dette i deres produkter. Så kan man finde et produkt med højt indhold af ren aloevera så kommer man ofte langt med behandling ag kløe, irritation og heling.

 


Næste dag var hans hud heldigvis allerede bedre og efter yderligere to dage var huden faldet helt til ro og han kunne få sadel og gjord på igen. Men hold da op altså en omgang. Først øjnene og så huden på to heste… Nu tror jeg at jeg har fået de lektier jeg skal have om insekter for i år. Fra nu af hedder det:

 

1. Aldrig fold uden maske og fluenet

2. Ingen skovture på de aller varmeste dage, fraset meget tidlig morgen

3. Buzz off skal benyttes over HELE KROPPEN & HOVED inden vi rider ud!

4. Jeg rider ALDRIG ud uden Roll On Buzz of (Den er GENIAL og den kan lige være i lommen!)

5. Er det meget slemt når vi kommer derud, vender vi naturligvis OM!

 

    6. DEN DANSKE SOMMER ER STADIG MIN YNGLINGS ÅRSTID!

 

Fortsat god sommer til alle!

XOXO

Rie

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *