Dette er et indlæg lidt off hestetopic. Det handler nemlig om, hvad gør man når man har valgt et studie som skuffer. Den situation er jeg selv endt i, eftersom jeg er startet på den nye linje APN (advanced practice nurse) inden for kandidat i sygepleje. Den har været til debat af flere omgange. Både inden for sygeplejen, hos lægerne, i kommunerne og på universitetet. Personligt har jeg ikke kunne finde sig meget om hvordan den skulle foregå på dansk grund. Så jeg har læst en del om hvordan den foregår i Norge, Holland og Storbritanien – hvor den allerede kører som en stor del af deres uddannelsessystem.

Fagene

1. semester (første ½ år)

Sygepleje & Samfund, Epidemiologi & Biostatistik samt Kvalitativ Metode

Sygepleje og samfund har som formål at skabe forståelse for sygepleje i en institutionel og samfundsmæssig kontekst. Der arbejdes f.eks. med etiske, institutionelle og politiske spørgsmål. Der inddrages sociologiske teorier og epidemiologiske aspekter i undervisningen. Desuden lægges der vægt på sundheds- sygdomsbegreber, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i et samfundsmæssigt perspektiv, ligesom der specifikt sættes fokus på sygeplejefagets professionsudvikling.

Metode fagene epimiologi og biostatistik samt kvalitativ forskning er der, hvor der introduceres til forskningsmetodologiske del af forskningsprocessen og dens begreber både ud fra en kvantitativ og kvalitativ forskningstradition, så de studerende kan opnå en helhedsforståelse af forskningsmetodologi og tilhørende metoder. Ved epidemiologi og biostatistik skal der opnåed et basalt kendskab til statistiske og epidemiologiske principper og metoder, så at man bliver i stand til at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelig litteratur på dansk og engelsk, hvor der er anvendt epidemiologiske og/eller statistiske metoder til at understøtte konklusionerne. Mens der ved kvalitativ forskning skal opnåes forståelse for principper og metoder inden for kvalitativ forskning, så man bliver i stand til at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelig litteratur på dansk og engelsk, hvor der er anvendt kvalitativ metode.

2. semester (andet ½ år)

Sygeplejens Teoriudvikling & Kernefaglighed samt Helhedsvurdering af borgere med komplekse problemstillinger

Sygeplejens teoriudvikling og kernefaglighed skal skabe forståelse for teoriudvikling inden for sygepleje og for den sammenhæng og kontekst, som teoriudviklingen indgår i. Kurset retter sig derfor mod sygeplejefagets begrebs- og teoridannelser og de hermed forbundne ideer og værdier. Der opnåes således et solidt sygeplejefagligt og idéhistorisk fundament. Endvidere fokuseres på problematikker knyttet til teori-praksisforholdet. Der arbejdes i et samtids- og historisk perspektiv, med fokus på sygeplejens grundlagstænkning og teoriudvikling både nationalt og internationalt.

Helhedsvurdering af borger med komplekse problemstillinger har til formål at sætte en i stand til på et avanceret sygeplejefagligt niveau at foretage helhedsvurdering af borgere med komplekse problemer (fx multisygdom, kronisk sygdom, psykisk sygdom og social udsathed) samt at foreslå teoretisk baserede interventioner. Der fokuseres på udvikling af de avancerede sygeplejefaglige kompetencer (klinisk udredning og beslutningstagen – herunder patofysiologiske og polyfarmaceutiske problemstillinger), patientforløb, patientsikkerhed og sygeplejefaglig diagnosticering inden for afgrænsede sygdomsgrupper med henblik på at iværksætte og gennemføre borgerrettet intervention og pleje. Helhedsvurderingen tager afsæt i borgerens perspektiv, og der fokuseres på borgerens samlede situation og muligheder, herunder ressourcer, mestring, rehabilitering, livet med sygdom, ulighed i sundhed, familie og netværk.

3. semester (tredje ½ år, 1 år er nu gået og man er halvvejs)

Klinisk Projekt, Organisering og koordinering i det nære sundhedsvæsen samt Valgfag (mit er Sygeplejefaglig Ledelse og Klinisk Ekspertise)

I det kliniske projekt undersøges og formidles en selvvalgt og klinisk relevant problemstilling inden for det nære sundhedsvæsen. Formålet med det kliniske projekt er for det første at opøve en evne til at afgrænse og analysere kliniske, sygeplejefaglige problemstillinger. For det andet har det kliniske projekt til formål at træne i evnen til at formidle en sygeplejefaglig analyse til en selvvalgt målgruppe, eksempelvis borgere eller sundhedsfagligt personale.

Organisering og koordinering i det nære sundhedsvæsen har som formål at skabe forståelse for de organisatoriske, politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer og processer for det nære sundhedsvæsen. Der arbejdes med problemstillinger og cases vedrørende sundhedsøkonomi, tværsektorielt samarbejde, sundhedsaftaler, serviceloven, tværprofessionelt samarbejde samt kommunernes styringsvilkår. Der inddrages ledelses- og organisationsteori samt teorier vedrørende offentlig styring fra et borger-, sundhedsprofessionelt- og forvaltningsperspektiv.

Sygeplejefaglig ledelse og klinisk ekspertise er mit valgfaget. Valgfagene bygger videre på kompetencer til at forholde sig kritisk og analytisk til sundhedsvidenskabelige problemstillinger. Formålet med kurset er, at opnå videregående kompetencer til at anvende og kritisk vurdere teorier og metoder i forhold til sundhedsvidenskabelige problemstillinger. Sygeplejersken som leder bliver gjort til genstand for særlige iagttagelser. For det første sættes fokus på ledelsesstile og jobtilfredshed i dansk hospitalssygepleje. For det andet fokuseres på relationen mellem ledelse og faglighed, og på samspillet mellem afdelingssygeplejerskeniveauet og de dygtige kliniske sygeplejersker og oversygeplejerske- samt chefsygeplejerskeniveauet. Ligeledes i hjemmepleje og sundhedspleje.

4. semester (fjerde ½ år, slutspurt)

Kandidatspeciale

Specialet har til formål at udvikle evnen til selvstændigt at beherske teorier og metoder inden for sygeplejevidenskaben gennem udarbejdelse af en dybdegående undersøgelse af en selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens emnekreds. Specialet er en individuel fri skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af mundtligt forsvar på 45 min. Omfanget er på max 120.000 anslag (tegn inkl. mellemrum) svarende til 50 normalsider.

Mulighederne

Er ret mange og alligevel ret få. Der er fra start af lagt op til at APN-sygeplejersker kan være ansat inden for mange forskellige områder og inden for alle sektorer, fx kommunernes akutte enheder, hjemmesygeplejen, plejeboliger osv. Det regionale sundhedsvæsen inden for fx psykiatri, kroniske sygdomme, medicinske afdelinger, fælles akutmodtagelser m.v. – både på ambulatorier og sengeafsnit. Tværgående enheder, fx inden for palliation. Eller den private sektor, fx almen praksis. Dog er der en del skepsis fra nogle af disse områder. Fx mener PLO ikke APN-uddannelsen er svaret på kompetencebehovet for sygeplejersker i almen praksis. Samtidig er der ikke i regionerne i begejstring for at skulle have akademiker ind i stillinger, med mindre det er for at forske, lave udviklingsarbejde eller kvalitetssikring af arbejdsgange. Så det er på med arbejdshandskerne og så må man ud og skabe mulighederne for sig selv.

Rettighederne

Kompetencemæssigt er det der, der virkelig skal arbejdes for at få lov til at gøre det vi faktisk har taget ekstra uddannelse i. Lønmæssigt skal der også arbejdes, men det skal der jo generelt for sygeplejerskers løn, arbejdsmiljø og vilkår. Job skal man nok finde, spørgsmålet er så om man synes man kommer til at lave det man har uddannet sig mod. Så hvad fremtiden bringer er spændende, men også rimelig angstprovokerende.

Hvad så nu?

Nu har jeg besluttet at gøre den færdig og så har jeg den. Også selvom jeg muligvis ikke kan komme til at bruge den med det samme. Jeg tog den primært som en fremtidssikring, da jeg har dårlig knæ efter et styrt med hyphesten tilbage i 2017.

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

• PEEK anno 2020 – Præsentation  #1 – @camillawitte
• Happiness how?  #2 – @camillawitte
• Lånehest og mulighederne 🐴 #3 – @camillawitte