Når man mister..

Når alt bare går for stærkt, og man på få sekundter må tage en drastisk beslutning, hvad vælger man så?

I går søndag, var en af de frygteligste dage overhovedt. Ud over mine to rideheste, Pari og Immi, så havde vi også vores maskot Peanut. Den dejligste shetlænder hoppe på kun 85 cm! Hun var primært min mors som kørte med hende for vogn, meeen nøj hvor jeg også holde af hende. Pludsligt blev hun taget væk fra os på et split sekund, og man står tilbage helt magtesløs..

Vi vil gøre alt!

Om morgnen spottede jeg, at hun skiftevis lå ned og stod op ude på folden. Hun har været igennem
on/off forfangenhed de sidste 2 måneder, så hun stod på en lille sygefold lidt endnu. Hun var faktisk ved at komme over det, men var stadig lidt øm, så hun var ikke helt klar til at komme ud på en stor fold. Vi fik hende ind på staldgangen og tjekket hende igennem. Vi kunne hurtigt se der var noget galt med hendes mave, og hun skulle til at lægge sig på staldgangen. Vi fik ringet til højgaard hestehospital som heldigvis hurtigt kom. Hun blev tjekket igennem, og vores mistanke var rigtig, hun havde fået en slem omgang kolik/tarmslyng. Han gik givet hende noget smertestillende og tramafslappende.

Når man er fortabt og magtesløst

Timerne gik og selvom Peanut havde fået smertestillende, fik hun det rigtig skidt. Min mor og jeg sad inde i boksen hos hende hele eftermiddagen. Hun smed sig ned, satte sig op, og havde tydligt tegn på ubehag og smerte. Det var så forfærdeligt, at stå og have den følelse at man intet kan gøre. Hun er normalt en pony som gerne vil side på skødet af os, men ville faktisk ikke rigtigt snakke tilsidst. Heldigvis fandt hun ro inden dyrlægen kom, og jeg kunne side ved hendes side imens hun lå ned, nusse hende og berolige hende imens hendes hoved lå i mit skød.Dyrlægen fra højgård kom igen ca. 4 timer efter han var her første gang. Det var desværre ikke de bedste nyheder, og vi måtte tage en svær beslutning..

Vores vigtigste opgave

Vores vigtigste opgave når vi anskaffer os et dyr er, at vide hvornår nok er nok. Vi kan sikkert godt hive dem igennem en masse undersøgelser, og de vil leve et liv på medicin. Men er det et værdigt liv? Det er ikke dyret som vælger at bo hos os, men os der vælger det for dyret. Derfor er det også vore opgave, at give dem et så godt liv som overhovedt muligt. Det var forfærdeligt at se Peanut i den smerte, og det var ikke noget hun skulle opleve igen.

Hun kom godt herfra, og selvom det kan lyde åndsvagt, fik jeg en følelse af, at hun var klar. Jeg bliver aldrig god til sådan noget her, og det var rigtig hårdt, men jeg ønsker kun mine dyr har det godt.

Vi vil savne Peanut, hun var en meget speciel lille pony. Selvom vi kun fik æren af hende i lige knap et halvt år, har hun fået et særlig plads hos os alle – heste såvel som mennesker. One of a kind, Peanutski 🌟