fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

NY HEST?!! // Nico, Squess & ???

Kirsebærgården’s Le Mans

Endelig (!!!) kan jeg dele det med jer jeg har gået og bagt på længe. Jeg har over de sidste par uger haft kontakt med Tine fra Stutteri Kirsebærgården omkring deres avlshingst, Kirsebærgårdens Le Mans.

Vi prøvede ham i søndags, og jeg kan nu officielt kalde mig hans nye rytter.

!O.B.S! Vi har ikke købt ham, jeg er bare rytteren der skal fremvise og videreuddanne ham.

Det var rigtig spændende at skulle ud og prøve ham i søndags. Det var noget af en tur da de bor i Hillerød og vi i Aalborg, den lange tur gjorde bestemt ikke ventetiden kortere… Derudover var Le Mans ikke blevet redet siden bedækningssæsonen startede, så jeg måtte finde min modigste side frem og sætte mig op og prøve.

Han var virkelig sød, gjorde sit absolut bedste og var enormt ridelig. Jeg var solgt og vi har i de sidste par dage skrevet frem og tillbage med at få det til at fungere og fået skrevet kontrakt. Nu er det hele på plads og de afleverer Le Mans herhjemme på søndag.

Hvordan kom hest nr. 2 på tale?

Vi har i lidt tid gået frem og tillbage med tanken omkring at få en hest nr. 2 – mest af alt for at jeg kan fortsætte min videreudvikling som rytter, men også for at spare Squess for lidt kilometer i benene.

Derfor har vi søgt frem og tillbage og fået en del tilbud på fine heste fra gode stutterier, men alle meget unge heste. Vi ville gerne finde en på samme niveau som Squess, desværre så det ikke lyst ud. Vi fik heldigvis kontakt til Tine der stod med skønne dejlige Le Mans.

Nu har jeg 2 heste der kan konkurrere på næsten samme niveau og som forhåbentlig snart er klar til youngrider, det arbejder vi i hvertfald hårdt på.

Det betyder rigtig mange gode ting for os: flere stævner, mere undervisning og mere videreudvikling for mig.

 

Hvem er Le Mans?

Kirsebærgårdens Le Mans er en 10 årig avlshingst, der har gået en smule m-klasser. Han er 3* fløjlshingst og materialeprøvevinder. Han er forædlet oldenborger efter Lauries Crusador XX med Enzo til morfar. Han er 169 høj, en rigtig kælepot og den største charmør. Derudover er han vanvittig ridelig og en fornøjelse at styre rundt på. Han er bare MED og gør sit absolut bedste.

 

Fremtiden

Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad fremtiden bringer os. Den næste uges tid skal jeg bare bruge tiden på at lære Le Mans at kende og så går vi ellers i skarp træning.

Derudover skal der lyde et kæmpe tak til ejere og avlere af Le Mans, Tine og Lars Petersen. Tusind tak for at i overlader Le Mans i min varetægt og tror på at jeg er den rigtige til at videreuddanne og fremvise jeres skønne hingst <3

Jeg håber rigtig meget i vil følge med, indtil da kan i se lidt video.

Og husk på, det er første gang jeg sidder på hesten og første gang i 4 måneder han har haft rytter på.

fb-share-icon

Hej! Jeg hedder Nicoline Johansen og er 18 år gammel. Jeg rider på min 15 årige dressurhest SquareDancer DVH 907, vi er tilsammen en B-equipage og starter pt. M-klasser på lands- og distriktsplan, da jeg stadig går under juniorkategori. Min nytilkomne dansemakker er avlshingsten Kirsebærgårdens Le Mans, som forhåbentlig også snart er klar til at debutere i M-klasser efter dette års bedækningssæson. Efter nytår vil jeg fortsætte under youngrider og kæmpe mig videre derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *