Op på hesten igen

Jeg er ret sikker på at de fleste ryttere kender følelsen af at gå 1 skridt frem og to tilbage. For en er ting er sikker, når man samarbejder med et levende dyr, op- og nedture er uundgåelige.

I lørdags var Hankey og jeg til stævne, dagen startede lidt anderledes, vores stævneplaner blev nemlig vendt på hovedet. Planen var at ride 2 LA’ er i Vejle, men i stedet endte vi med at ride distriktsmesterskab i Vasehus. Jeg blev nemlig ringet op, at et af holdene havde mistet deres rytter, og de ville derfor have mig til at ride. Derfor måtte vi ændre planerne og i stedet skynde os i stalden. Her fortsatte dagen på hektisk vis, da Hankey ikke ville have grime på, og blot vendte røven til, præcis ligesom da han sparkede mig. Jeg må indrømme, at det virkelig krævede nogle dybe vejrtrækninger, da hele situationen mindede meget om dagen hvor det gik galt. Men heldigvis lykkedes det efter 20 min at få ham ud, og vi fik ham hurtigt gjort klar og læsset i traileren. Men her stødte vi ind i næste problem, lyset på traileren virkede ikke. Her var jeg rimelig opgivende og træt af det hele for at være ærlig. Jeg vidste at der stod et hold og ventede i den anden ende, og afsted det skulle vi simpelthen bare. Det kom vi heldigvis også!

Selve stævnet var heller ikke nogen udpræget succes. Hankey gloede desværre en hel del på banen, og da det var et mesterskab havde jeg kun kort tid på banen inden start. Jeg var derfor nødt til at prioritere min tid, og valgte at bruge tiden på at få ham vist vandgraven. Dette resulterede desværre i at jeg ikke nåede ned i den ene ende af ridehallen, det kostede en fjern-refusering på 1’eren, da Hankey ikke havde været nede i hjørnet bagved. Resten af turen bar ligesom resten af dagen præg af at være lidt for hektisk. Jeg måtte ride til for at få ham rundt, på bekostning af at han blev for flad, og vi fik derfor nogle bomme med på vejen. Anden tur var langt bedre, men desværre med 2 nedslag, da jeg fik over redet en anelse oven på første tur. Selvom disse klasser resultatmæssigt er noget af det dårligste Hankey og jeg har præsteret, var det 2 meget lærerige runder! Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, er en vigtig del af det at blive bedre, at man er i stand til at lære af sine fejl. Selvom skuffelsen var stor over ikke at præstere bedre, særligt nu hvor det var en holdkonkurrence, er der ikke noget at gøre ved det, andet end at komme op på hesten igen! “Sometimes you win, sometimes you lose”.

https://www.instagram.com/p/CGLETFlhZIX/

Nogle af de gode spring fra weekendens stævne. Det er uden tvivl vigtigt også at huske på, hvad der fungerede godt, det er vigtigt at tage det med videre.

Næste stævne er meldt, og vi må blot øve os noget mere. Det kan ikke betale sig at spilde sin energi på at ærgre sig, når man kan bruge energien på at komme videre og blive bedre i stedet for.

Mange knus

Amalie <3