Dressur,  ECCO,  Pavo

Optakt til MA1-debut om en uge

Om en uge skal Renette og jeg starte vores første MA1. Jeg er meget spændt og ‘over the moon’ over, at vi er kommet så langt nu, at vi er klar til at ride MA. Det har været en lang vej med mange bump, men sådan er historien vel nok for de fleste ekvipager?

 

Efter undervisning i går står den på fridag, en hel masse foldtid og hygge i stalden i dag – sammen med Renettes gode ven, som I kan se på billedet. Renette har meget svage hove, så de bliver skyllet og smurt hver dag, og hun får tilskuddet ‘Kerabol’, som ser ud til at have haft en god virkning. Hun er begyndt at blive varmskoet, hvilket også ser ud til at have god virkning. Jeg krydser fingre hver dag, jeg henter hende på fold, for, at hun har fire sko på. Og så glæder jeg mig over, at hun ellers er en sund, rask, glad og velfungerende hest.

 

Følg denne spændende uge sammen med os, hvis I har lyst.

 

God lørdag 😊

Renette, 14 år og Helle, 35 år. Vi har været partnere de seneste 6 år. Mit fokus er, at vi trives sammen som ekvipage, og målet er at nå så langt i dressuren, som vi overhovedet kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *