Ord rammer i ridesporten…

Det er ikke nogen hemmelighed at her har været meget stille fra min side af. Værelsesflytningen har taget hårdt på de andre piger og mig, her på Balkonen. Det har absolut været nogen hårde dage, specielt fordi vi har måtte tackle en gruppe piger, som mildest talt behandlede os ret skidt. Sådan noget finder desværre sted på efterskoler, men vi er heldige at have nogen gode lærere, som holder øje for os. Det har været en hård uge, så så snart jeg har haft tid, har jeg haft brug for at sove lidt. Nu er jeg heldigvis tilbage med højt humør!

En oplevelse fra Balkonen!

Her på Balkonen hvor de andre og jeg bor, er de fleste af os hestepiger. Heriblandt har vi en ny elev, Hannah, som startede på efterskolen i forrige uge. Lynhurtigt er Hannah og jeg blevet rigtigt gode veninder, og hun har også ridelinje. Hun har dog ikke redet i godt tre år, men er dygtig trods alt. Før i tiden havde hun også egen pony. Hun låner en sød skolehest nu, og har kun redet den få gange. I torsdags så jeg Hannah ride dressurundervisning, og der var desværre lidt miskommunikation mellem hende og hesten. Hun havde ikke lige den bedste ridetur.

Efterfølgende kom Hannah op på Balkonen og fortalte, at det bare havde været noget værre møg til undervisningen. Jeg kom til at sige: “Når han (hesten red.) gør det der (slår med hovedet red.), skal du bare ride ham frem. Det hjælper ikke noget at stoppe op.” Jeg mente intet dårligt eller ondt med det, men kunne godt se, at hun blev en smule ramt af mine ord. Vi kommer fra lidt forskellige stalde, og jeg har altid fået at vide at hesten ikke gør noget, den ikke er blevet bedt om. Hannah havde lært, at hesten også kunne have en dårlig dag. 

Jeg måtte lige bide det i mig

Dér gik det oprigtigt op for mig, hvor forskellige hestefolk og stalde er. Hvordan ord kan ramme ryttere. Jeg ville på intet tidspunkt træde nogen over tæerne, virke bedrevidende eller nedgøre Hannahs ridning. Alligevel opstod der en lille vridning i Hannahs og min kommunikation, så jeg måtte lige sætte mig ind til hende, for at vi kunne få snakket ud. Der gik ikke fem minutter før at det var løst, for jeg så med det samme at det ramte, og når vi endnu ikke kender hinanden vildt godt, kender vi heller ikke helt hinandens grænser og svagheder.

Jeg fik sagt undskyld og fortalt, at det slet ikke var sådan ment, som Hannah havde hørt det. Det er svært at være ny, så det der havde ramt hende var, om andre nu tænkte at hun var dårlig til at ride i forhold til dem. Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at hun reagerede fordi hun troede at jeg mente, at hun var dårlig til at ride. Måske jeg bare skal huske at komplimentere først, for da jeg så hende ride, havde jeg en hel masse komplimenter i mine tanker. Jeg var faktisk ret så positivt overrasket. 

Det psykiske er noget af det sværeste ved ridesport

Vi kender nok alle følelsen af at føle, at vi ikke er gode nok. Det har jeg også svært ved. Jeg er ikke god til at ride med nye mennesker, fordi jeg får lidt en følelse af præstationsangst. Det har jeg efterhånden nævnt en del gange. Ridesporten er en sport hvor ryttere godt kan hakke lidt ned på hinanden. Virke bedrevidende og være en lille smule egoistiske på den mørke side. Til gengæld er de fleste også så heldige at møde deres absolut bedste venner og veninder igennem ridesporten, træninger og stævner. Det er svært at ride, hvis ikke man har styr på sine tanker og følelser. Hestene mærker os så tydeligt, så som alle ryttere nok har hørt før, mærker hesten eksempelvis når vi er nervøse. Det tror jeg bestemt på. 

Oplevelsen her på Balkonen var lidt et “wake-up-call” for mig, for nu har jeg realiseret hvor vigtigt det er at give rytterne omkring mig, komplimenter. Komplimenter hjælper mig, så jeg kan ikke forestille mig at de ikke hjælper mine kammerater. Generelt gør et lille smil eller en sød bemærkning meget. Både i dagligdagen og ridesporten.

Dertil vil jeg også knytte en kommentar til den typiske: “det er nemt at ride, man sidder der bare”. Det hørte jeg nemlig fra en dreng her på efterskolen. Jeg vælger at tage det som et kompliment, for det jeg arbejder frem imod er jo netop at det ser nemt og ubesværet ud. Det er irriterende at nogen tror at det er nemt, for det er hårdt arbejde. Det er dog et kompliment at det ser nemt ud, fordi det er det jeg kæmper for. Sådan tror jeg hurtigt at man kan vende den negative bemærkning til lidt positivitet. 

Tak for at have læst med! Jeg håber at det gav lidt stof til eftertanke. Følg med i Sols og min hverdag på efterskolen her. 

Video fra springundervisning onsdag