fbpx
Blue Hors,  Pavo,  PEEK 2020,  Riders NOTEBOOK

Pels sæson – fældning og klipning 🧸 – @camillawitte

Shit efteråret er på vej. Selv om det lader vente lidt på sig med solskin i dagstimerne, er den mørke og kolde tid er ved at komme, og vejrets skift påvirker de fleste heste på den ene eller anden måde. Nogle heste får pludselig en masse ekstra energi, efterhånden som vejret bliver koldere, og det kan give en del udfordringer i ridningen. Nogle heste kan derimod blive trætte, det tager lidt på dem at skifte til vinterpels, eller immunforsvaret driller lidt, og de har måske brug for et boost. Og selv om Turbo har haft sit summerseries dækken på ved regnvejrsdage og et insektdækken på, på de meget varme og insektplagende dage. Så er det skisme alligevel lykkedes det hende at sætte en vinterpels mens jeg var på ferie. Så jeg frygtede for en periode med lavere energi, og derfor har jeg måttet tænke lidt over hvad jeg kan gøre for at holde energiniveauet hos hende. Jeg vil derfor gerne dele lidt tips til, hvad der kan være enhver hesteejers “efterårs-kit”:

Efterårskittet

Pelsskiftesæsonen

Både forår og efterår, når hesten sætter ny pels, er det en rigtig god idé at give et tilskud af B-vitamin, da det tærer på dem under pelsskiftet. Jeg har fundet 2 gode produkter hos hhv. Pavo og Blue Hors, som er rigtig gode til formålet, og kan bidrage til lidt ekstra energi under pelsskifte:

  • Pavo MultiVit15, som er et komplet vitamintilskud med bl.a. fuld spektre af B-vitamin.
  • Blue Hors B-Express, som er et flydende B-vitamin.

Selv bruger jeg Pavo MultiVit15, da det er piller som man nemt kan blande i fodret og have til at stå. På mit opstaldningssted blander vi nemlig foder til flere dage og sætter frem. Har man en mere kræsen hest, kan man med fordel bruge den flydende B-vitamin fra Blue Hors, noget de fleste heste elsker at få fordi det er velsmagende. Evt. kan man blande den op i mash. Og har man en hest, der er mere nøjsom, kan man med fordel bruge Blue Hors B-Express Zero.

Klipning

Turbo er en hest som let sveder og med vinterpels allerede, så synes jeg hun er for længe om at tørre og i risiko for at stå og blive våd og kold og dermed måske ende med et nyreslag eller andet. Derfor har jeg allerede her 1. september klippet hende første gang. Hun får altid en fuldklipningen, som er god til heste, der bliver redet meget, og som ikke går på døgnfold. Det er der, hvor hele hesten klippes – dog efterlader jeg et stykke pels under sadlen, da de små klippede hår generer hendes hud, når hun har sadel på. Det heldige med Turbo er at hun er virkelig sød at klippe, så om jeg skal klippe hende 2, 3 eller 4 gange i er næsten lige meget. Det mest generende er alle de hår jeg ender med at have over alt når hun nu bliver klippet.

Booster til immunforsvaret

Som vi kender det fra os selv, kan hestene også gå og skrante lidt her om efteråret og immunforsvaret kan være svagere. Derfor giver jeg hvert efterår min hest en booster kur til immunforsvaret. Her har Pavo lavet HealthBoost, der er en rigtig god dækkende booster til immunforsvaret. Hos Blue Hors har man lavet Hip C-Boost, der er hypen og vitaminer, som hjælper immunforsvaret, eller man kan give Garlic & Honey, der er et hvidløgstilskud med honning og C-vitamin der støtter et sundt immunsystemet.

Undgå sandkolik

Med efteråret stiger risikoen for sandkolik væsentligt. Hestene komme på folde med meget lidt eller ingen græs, mudrede folde og til regn der har slået sand og jord op på den smule grønt der nu er. Hestene vil uundgåeligt komme til at spise lidt sand, som så kan ophobe sig i tarmene og til sidst vil kunne give sandkolik. Derfor er det en rigtig god idé at give loppefrøskaller, som hjælper sand ud af tarmene. Til dette har Blue Hors 3 produkter til formålet, nemlig alminde Psyllium, Psyllium Pellets og Psyllium Sweet Apple. Og her er det er jo lidt en smagssag, hvad ens hest er mest til, og man må prøve sig lidt frem. Turbo er mest til pilleformen.

Jeg håber det måske har givet lidt stof til eftertanke. Hvis ikke du har nået, at læse nogle af mine tidligere indlæg, kan du læse dem her under. Og eller kan du følge med i de finurlige ting, som jeg lægger ud på min instagram @camillawitte 😻

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

fb-share-icon

Hej alle, jeg er en 28 år gammel. Springrytter og bosat i Aarhus. Udover at være en inkarneret hestepige, der bruger alt min tid på hest, så læser jeg en Kandidat i sygepleje på linjen avanceret klinisk ekspertise på Aarhus Universitet og er færdig i Juni 2021. Sideløbende arbejder jeg som sygeplejerske i akutmodtagelsen i Skejby og på hjerte sengeafsnittet i Herning som vikar. Hesten jeg primært bruger min tid på, er min galme konkurrencehest Le'Anna, som jeg har købt tilbage dec. 2020. Hun er 18 år og Dansk Varmblod efter Leandro og med Royal Z II som morfar. Jeg deltager i PEEK 2020, og håber du har lyst til at følge med - vi ses! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *