fbpx
Plagskue med Alfred
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Prøv noget nyt, det skader ikke! (video)

I april valgte jeg at prøve noget nyt. Noget jeg aldrig har gjort før og ikke rigtig vidste hvordan jeg skulle gøre det. Så jeg valgte bare at springe ud i det og gøre mit bedste.

Køb af 1 års hingst

I 2018 købte jeg Alfred, en 1 års hingst. Alfred købte jeg fordi, jeg gerne vil have en hest og tilride. En hest jeg kunne starte forfra med og lære ham det hele selv.

Året gik og Alfred blev 2 år. Plagskuer og følskuer poppede op flere steder. Så jeg fik den ide at tage Alfred med.

Min mor og far spurgte mig hvad jeg dog ville med det? Det jeg ville med at tage Alfred med til Plagskue, var at han kom ud og så noget nyt. Samtidig ville jeg også prøve noget, jeg aldrig har gjort før.

Plagskue

Jeg valgte at tage til Plagskuet på Rideklubben birken. Fordi jeg kender stedet og folk er søde og hjælpsomme.

Alfred fik en boks ved siden af en sød lille hoppe. Han var opmærksom på hvad der skete omkring ham. Men han tog det meget stille og roligt. Vi valgte at gå en tur med ham ude på ridebanen, inden han skulle vises frem. Udenfor var han meget opmærksom og lyttede efter de andre heste.

Fremvisning

Alfred blev vist frem med vallakerne. Han tog det meget stille og roligt inde i opvisnings hallen. Vi holdt god afstand til hinanden, så der ikke skulle ske noget.

Han tog det faktisk meget pænere end jeg havde regnet med. Han gik meget ned i tempo og slappede af.

Først skulle vi trave ind til dommeren og lave en parade, så de kunne se ham.
Derefter skulle vi skridte på en trekant bane, hvorefter vi travede den rundt. Så stod vi foran dommeren igen. Da vi var færdige med det skulle han vises løs i hallen.
Alfred havde så travlt at han var lige ved at falde. Der skete heldigvis ikke noget. Da han var færdig med at spille smart i en fart, skulle vi foran dommeren igen. Det var sidste gang og så travede vi ud.

Bedømmelse

Dette var hans bedømmelse af dommeren. Alfred løsvisning

Type 7
Hingsteplag af let god type, middel bredde.Typisk hoved. Middellang kraftig hals. Stejl skulder, lidt kort manke.
Rammer 7
Muskuløs overlinie. Stram lænd. Velformet middellangt kryds.
Fundament 7
Passende ført. lidt fransk for. Lidt korte koder
Bevægelse 6
Ret god skridt. Middel. Knap energisk trav.
Helhed 7

Af at jeg aldrig har fremvist en hest, synes jeg det gik meget godt. Nu har jeg ikke sååå meget styr på det. Men tænker hans karaktere er okay.

Mønstring

Man blev også bedømt på mønstring.Mønstring af Alfred
Her blev det:
Opstilling: 8/10, han var lidt urolig, så jeg fik ikke skiftet hånd.
Skridt: 9/10
Trav: 8/10
Vendinger: 8/10, lidt store vendinger
Hestens velplejethed og optømning: 5/5
Mønstrerens påklædning og optræden: 4/5, mørke sko men flot med hjelm
Ialt 42/50

Alfred fik en sløjfe og ærespræmie.

Helt ærligt så tænker jeg, at jeg godt kunne finde på at gøre det igen.
Jeg synes det var sjovt og spændende. Samtidig får man også et syn bagom og får lært noget omkring avlen.

Vi ses i næste indlæg!

,

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *