Ridestævnet der bare gik galt…

Alting er ikke lut og lagkager med de kære heste.

Det måtte jeg selv erfare til weekendens stævne. Jeg havde lige fået trailer kort, og havde lokket min ven med til ridestævnet. Belondo og jeg havde haft nogle dårlige stævner de sidste par gange. Så jeg havde meldt ham ned til at gå nogle lavere klasser. Lansing havde været flyvende. Men havde ikke været med til træning de sidste par gange, da Belondo havde været i fokus, og jeg ikke havde mulighed for at have 2 med.

 

Starter godt, slutter skidt.

Belondo var en engel og leverede to fantastiske runder, og var endelig sig selv igen.

Lansing derimod…

Ugen forinden havde han været en engel, det samme til træning 2 dage før (derhjemme). Jeg har altid haft problemer med at Lansing han trykker sig, også kan han ikke nå afstandene fordi han ikke svare ærligt frem, dog troede jeg at vi var kommet ud over det.

Dog havde vi en dårlig runde i første klasse, hvor vi endte med at udgå, fordi han kiggede så sindsygt.

Uheld med uheld på.

Jeg snakkede kort med min træner, og han ville hjælpe mig ved opvarmningen til MB’en. Lansing var langt bedre, og jeg troede på det.

Vi kommer ind på banen, og rider Lansing rundt. Han trykkede sig langt mindre. Vi rider de første spring, og han springer som en stjerne. Jeg rider hen mod linjen med 4 galopspring. Kommer for tæt på lodretten, og trykker ham frem alt hvad jeg kan mod oxen, dog svare han ikke ærligt. Han går rigtig tæt på et ekstra galopspring, og lander lige ned i bagkanten. Han får bommen under hans gjord, og spasser helt ud. Jeg stopper ham op, og får af vide at jeg skal hoppe af (af min træner). Jeg skynder mig at hoppe af, men glemmer at klikke min airbag af. Den siger puf, og i det sekund jeg lander losser Lansing ud med sit bagben, og rammer mig (heldigvis) lige på låret.

  

Lang tur hjem

Første ridestævne afsted uden mutti på sidelinjen. Også kan man knap kører hjem. Jeg haltede afsted mod bilen. Min ven havde taget hesten, og jeg kæmpede mig der ud. Vi kørte stille afsted, og jeg kunne ikke flytte benet mere end få centimeter uden at det gjorde smertefuldt ondt. Hjem kom vi, og skammen tog over.

Ridning og følelsernes magt

Jo mere tid der gik efter uheldet. Jo større blev skuffelsen. Hvorfor skal JEG! altid fåcke det op med Lansing. Igen IGEN havde jeg ødelagt ham. Jeg bliver ALDRIG god nok. Tankerne strømmede rundt, og alt var bare røv og nøgler på godt dansk.

Et par timer efter han sparkede mig. Kan hilse og se det er blevet meget meget værre.

Ugens træning

Jeg havde fået redet ganske lidt, og haltet rundt hele ugen (gør det stadig) men træning det skulle jeg til. Jeg havde forventet det værste fra Lansing, men han var bare en kammerat som om intet var sket.

En god træner ved baghånden.

Jeg fik snakket det hele igennem med min træner, og jeg fortalt ham om min plan jeg havde lagt.

Jeg har meldt til to LB’er til stævnet i weekenden, og har kun fokus på at få ham fremad, og i en god galop, også rider han igen to små klasser næste weekend inden warm up på Vilhelmsborg.

Det rigtige Christmas show springer vi lige over i år, som ellers var planen. Også træner vi en hel masse, og rider første ridestævner igen til februar.

 

Summer sumarum

Alle gør deres bedste, og bruger så lang tid på de heste her. Normalt vil man ikke vise de dårlige ridestævner, men så dårligt som jeg har haft det den sidste uge med mig selv, og min præsentation. Hvor flov jeg har været, og træt af at jeg ikke kan gøre det bedre. Så må jeg tro at jeg ikke er den eneste der oplever sådan noget. Så ved at dele det med jer, vil jeg vise at det ikke går godt altid, men at vi gør vores bedste, og elsker de kære heste her.!!