fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Rideturen der blev væk :-)

En dejlig dag i weekenden startende med brunch sammen med familien. Det kan jo ikke gå galt. Det regner ikke engang. SKØNT!!

Når lige at hyggeputte lidt i sengen inden turen går ud til hestene. Kommer lige præcis så sent, at hestene er lukket ud, men pyt for det er Rach, jeg skal ride, og han vil altid gerne med ind og lave noget. Også i dag 🙂

En af de helt unge piger, har på ridelejren prøvet Rach. Det er min undervisers niece Alberte. Vi har forsøgt at lokke hende til at starte ham i en LC til et klubstævne her til november, og i dag havde hun så atter tid til at prøve ham. Han er så sød ved hende, reagerer pænt for hendes signaler og er generelt en god dreng. Så min ridetur blev væk i dag.

Alberte har lige fået en ny pony, som er ung og skal gøres klar til hende. Så vi har besluttet, at hun skal ride Rach lidt engang imellem, og så må vi se, hvor langt det kan række. Han er en stor hest, så ikke lige den oplagte childrenhest.

Man kunne forestille sig, at det er lidt trist at tænke, at en anden skal ride hesten engang imellem. Men faktisk har jeg det lige omvendt. Tænk engang, at det arbejde, jeg har lagt i hesten, nu kan bruges til at lære en ung rytter nye rutiner og øvelser. Hun skal ikke overtage ham, men med min hjælp vil hun stille og rolig kunne vænne sig til at ride hest, og dermed vil overgangen efter pony ikke være så stor og voldsom, som det ellers ofte kan være.

Efter denne formiddag med heste, hunde, frisk luft og gode grin, så kan resten af søndagen bare komme an.

fb-share-icon

Jeg er 19 år og har redet siden jeg var 7, hvor min lillesøster fik sin første pony. Siden da har jeg haft flere forskellige ponyer. Den sidste solgte jeg i 2018. Nu har jeg en 3-års hoppe, som lige er tilredet og nu skal stå på fold de næste par måneder. Derudover rider jeg en 12-årig vallak efter Romanov. Vi rider MB-niveau for nuværende. Endvidere er jeg ved at uddanne en hoppe, som har gået som følhoppe og derfor først er startet op i ridning nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *