fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Ridning efter julefrokost :0)

Endelig mandag…

Ok, jeg overgiver mig til en alder der ligger en del over gennemsnittet for vores stald :0) I fredags holdt vi fælles julefrokost sammen med dem i stalden og ALLE var med… Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt… Altså lige indtil søndag morgen vel og mærket…. :0)

 

Sammenhold der bare virker…

Jeg er simpelthen så lykkelig for det sammenhold vi har i stalden. Det betyder bare så meget, at man kan kombinere sin hobby og passion med samvær med mennesker man virkelig nyder. Det der med at man kan småsludre, støtte og hjælpe hinanden, motivere hinanden og generelt bare være der for hinanden er alt afgørende når nu det er en hobby, man bruger så meget tid og energi på.

 

Derfor var det også bare skønt at det lykkedes os at finde en dag til julefrokosten hvor ALLE kunne være med, det er jo ikke altid helt nemt når man nærmer sig december måned. Men igen så tænker jeg at det skyldes det gode sammenhold at folk virkelig prioriterer og planlægger sig til at det kan lade sig gøre. Selve festen blev holdt i Hillerød hos en fra stalden som havde været så “modig” at ligge hjem til. Personligt synes jeg at det var ret hyggeligt, at vi kunne holde det hjemme hos en i stedet for at skulle ud i byen fra starten af. Vi havde hver især en ret med til et fælles julebord samt MASSER af drikkevarer.

 

Det var virkelig en succes! Der blev spist, drukket, spillet spil, drukket, “lært” Rie at bruge snap-chat, drukket endnu mere samt grinet en hel masse.  Ved midnatstid fortsatte festen på Old Irish Pub på tovet. Jeg siger det bare “hold op der var mange mennesker” og gang i den…. Men det var VIRKELIG SJOVT, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har danset så meget… Tøserne gav den MAX gas på det dansegulv, selv Per fik de overtalt til at trække sine danseben frem. Jeg tror jeg kan tælle på en hånd hvor mange gange jeg har oplevet ham give los på et dansegulv, så det var virkelig skønt at se…..

 

Dagen derpå…

Jeg siger det bare…. Da vække uret ringede næste morgen kl. 8.00 så HADEDE jeg mig selv og måske hadede Per mig endnu mere. I min på daværende tidspunkt så overskudsagtige tilstand, havde jeg som det sidste inden vi forlod festen, lovet hende der havde staldvagten søndag morgen, at jeg selvfølgelig nok skulle komme og hjælpe. Og da et ord er et ord så var det bare om at komme op og igang!

Med masser at tøj på og en kop kaffe i hånden var det faktisk ikke helt så slemt. Værst var det når man skulle bukke sig ned og samle ting op fra jorden, så mærkede man da lige at kan havde et hoved :0) Bagefter tog jeg mig sammen og fik redet DJ, for det stod der i min træningsplan at jeg skulle. Jeg havde ikke lige været så smart at kalkulerer med en julefrokost og fået placeret hans fridag der. Men hvis man kan gå i byen så kan man også passe sin træning…..

Jeg kunne selvfølgelig godt have byttet om på dagene, men jeg ved jeg ville irriterer mig over det bagefter. Lige nu arbejder jeg på at styrke ham bagi for nemmere at kunne holde samling/flow rundt i programmerne samt for at komme bedre rundt i piruetterne. Så jeg rider lige nu 3 dages arbejde, 1 dags “fri”, 3 dages arbejde, 1 dags “fri” og en total fridag. Så lige præcis søndag var jeg nået til den 3. af de tre dages arbejde…….

En “fridag”?

En “fridag” for DJ betyder en skridtdag og måske et bar enkelte volter hvor jeg ligger ham dybt og helt ud i næsten i trav og galop. Han er sådan en hest som generet ikke er så god til at have fri. Han kan nemlig godt finde på at blive lidt en drillepind dagen efter. Det er som om han så lige skal overtales til at gide at skubbe numsen ind under sig igen. Derud over så tænker jeg faktisk også at de fleste heste har godt af skridtdage efter dage med meget arbejde. Når musklerne syrer til under arbejde, er der behov for at blodcirkulationen holdes igang således at syrerester og affaldsstoffer han transporteres væk fra musklerne. Præcis af den årsag vælger jeg oftest at give Don Juan sine total fridage efter en stille dag så kan ikke går og yderligere stivner til i sine muskler.

 

Idag har således været en “fridag”, så vi har bare skridtet i 40 minutter. Først red vi en tur ud på markerne og til sidst skridtede vi 20 minutter på banen for lange tøjler. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg at de her “fridage” er virkelig svære. Selv om jeg har aftalt med mig selv, at vi bare skal skridte og at jeg er 100% klar over det vigtige formål hermed, så får jeg alligevel mega meget lyst til bare at ride når jeg først sidder i sadlen. Men jeg holdt mig i skindet idag og tænkte i stedet for på, at det jo egentlig er et godt tegn at havde det sådan. Det er jo bare fordi at man er vild med sin sport og har ambitioner. Måske er det også ekstra svært at holde “fridage” lige nu, fordi Fabienne jo stadig er hos Michala på Heslegård! Så har jeg jo ikke hende at lade min ridelyst gå ud over. Men faktisk skal jeg ud og prøve hende på torsdag i denne uge.. Er I lige klar over hvor meget jeg glæder mig? Jeg har jo været forbi og besøge hende mange gang og set Michala ride hende. Det har virkelig været den aller største fornøjelse. En ting er det arbejde hun har lavet i forhold til changementerne, men derudover har hun jo også arbejdet med og forbedret mange andre ting. Jeg må sige at jeg er vanvittig imponeret og taknemmelig for det arbejde der er langt i hende. Så det bliver helt fantastisk spændende at prøve hende igen på torsdag….

 

Julen står for døren!

Nu vil jeg lige om lidt gå igang med at finde julepynten frem så ungerne og jeg kan pynte huset i eftermiddag. Jeg elsker bare december måned og den hygge måneden skaber herhjemme og i stalden. Jeg har blandt andet købt asser af æbleskiver og hestegodbid-julekalender til Sia og Celton….. Hvad har I af juletraditioner med jeres heste/ponyer? Det kunne være hyggeligt hvis I ville dele?? Det er så fedt med nye gode ideer.

 

De bedste snart december hilsener til jer

XOXO

Rie

                                                                               ___________________________

Hvis du kunne have lyst til at læse mere om os, så er her en samlet oversigt med link til de indlæg jeg til nu har skrevet i forbindelse med Peek konkurrencen…. :0) Jeg ville blive meget glad hvis du ville følge med os på denne rejse!

#1 – Peek – Tilbage til eventyret! (video)

#2 – Vi vandt over fluerne, men table klassen(video)

#3 – Ja tak! -en hest med tænding. (video)

#4 – Tilridning af søhest! (Sjov Video)

#5 – Gribskovmester 2019 – SÅDAN! (video)

#6 – Hjemmelavet hygge. (Video)

#7 – Bør’ man stikke en rask hest?

#8 – Jeg kryber til korset!

#9 – Forsiden af din krop er stærkest!

#10 – Holdet er sat til DM!

#11 – Må man presse sit barn?

#12 – #1 DM video blog (video)

#13 – #2 DM video blog (video)

#14 – #3 DM video blog (video)

#15 – Tiden er inde til en ny pilot!

#16 – STOR CADEAU

#17 – Gode tips til klipning af hest

#18 – Nyder at være enebarn

#19 – Jalousi i sporten

#20 – Godt jeg ikke gav op!

#21 – Vender op og ned på det hele

#22- Værdifulde idoler i hverdagen (video)

#23 – postkort fra Sydfrankrig

#24 – Elsker du også detaljer?

#25 – Billige og hurtige tricks til miljøtræning (video)

#26 – fyldt op på alle konti

#27 – Et billede af DIN pony (gave til dig)

#28 – Hvor klogt er det lige?

#29 – En svære tilridning (video)

#30 – Den svære tilridning – Dag 2 (video)

#31 – Landsstævne debut

#32- BRUG LAVA – ny metode til rengøring af stald (video)

#33 – wupti 2 rideheste mere!

 

 

 

fb-share-icon

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *