fbpx
Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Robin M&M – Min kommende stjerne | *4 @janniegregersen

Hej igen

Sidste blogindlæg handlede om den gamle hest, hvorimod dette indlæg kommer til at handle om den helt unge spasmager.

Robin M&M

Robin M&M – i dagligt tale Robin eller Robber – er fra 2017, og han er min kommende stjernehest.

En lille ny stjerne kommer til verden

Robin skulle være født engang midt i april 2017, og dengang havde hans mor faktisk sat vokspropper og var klar. Men lige pludselig skiftede vejret og det begyndte at blæse og regne mere, i stedet for sol og forår. Så hun valgte simpelthen at klemme sammen igen.

En hel måned skulle vi næsten vente før han endelig kom ud, så man kan vist roligt sige at han var færdigbagt efter ca. 12 måneder i ovnen.

Den 6. maj 2017 skulle Cazo og jeg til stævne i Tjæreborg og ride LA2, og inden afgang sagde jeg til Robbers mor ”hvis vi rider en god tur til stævnet i dag, så popper du det føl ud i nat”. Vi red vores program til 66,207 %, og havde et super fint ridt. Og ganske rigtigt så holdte hoppen vores aftale, og om natten den 7. maj kom lille Robin til verden.

Efter 12 måneder i maven var han jo en stor følle, hvorfor hoppens ejer Mette, og dem hun havde til at hjælpe, var nødt til at hjælpe ham ud.

Det første møde og købet

Jeg var ikke med til at hjælpe Robin til verden, så første gang jeg så ham var om morgenen den 7. da jeg kom ud og stalden for at passe Cazo.

 

Og jeg kan lige så godt sige det som det er… Jeg var solgt, og vidste at han bare skulle være min ligegyldigt hvad.

 

Den 12. august 2017 var vi på Stutteri Ask til følskue. Det var en lang dag og en lang køretur (ca. 170 km kørsel hver vej), men både hoppe og føl tog det hele i stiv arm og klarede det bare så flot.

Der skulle dog gå et halvt år fra han kom til verden før jeg fik min vilje, og fik Mette til at sælge hendes skønne føl til mig. Så den 1. januar 2018 blev han officielt min. Robin er min allerførste hest som jeg selv ejer, så selvom jeg altid har haft med heste at gøre, så er det altid noget andet at kunne sige at det er MIN hest.

Robin blev kastreret sidst i marts 2018, og de efterfølgende 5-6 uger var flokken delt op i hopper og vallakker. Robin blev meget hurtig glad for både Cazo og en anden hest, Covo, som også er hans sidemakker i stalden.

Følbørnehave eller ej

Da Robin blev et år og hestene skulle til at komme på døgnfold, overvejede jeg kraftigt om jeg skulle sende han i følbørnehave eller ej. Fordelen ved at sende ham afsted ville være, at han herved ville have andre plage at lege og tonse med. Ulempen var at de tætteste børnehaver var en halv times kørsel væk, og som den hønemor jeg er ville jeg gerne se ham hver dag, og det ville jeg ikke kunne med både arbejde og Cazo.

Jeg valgte derfor at lade ham blive stående på gården, hvor Cazo også står, og have ham i hænder hver dag. Jeg går meget op i, at han skal have lov til at være hest/plag, så der eneste vi trænede i 2018 var at han skulle kunne trækkes med og løfte hove.

Robin 2 år

Nu da Robber er blevet 2 år, er vi begyndt at træne mere frem imod at han forhåbentlig skal tilrides til næste år. Han bliver striglet hver dag og får renset hove, vi er påbegyndt bidtræning og let longering.

Jeg går meget op i at træningen skal foregå på hestens præmisser og jeg vil ikke presse ham til noget som han ikke er klar til. Nogle gang er det 2 skridt frem og 10 tilbage, men det hele er blot et skridt på vejen til at blive ridehest.

Vi træner 2-3 gange om ugen, og det er blandet longering og miljøtræning. Selvom vi træner, skal han stadigvæk have lov til at være den unghest som han er. Inden længe begynder vi at longere med hovedtøj på, med kapsun udenpå samt tilvænning af sadel. Longering foregår altid med kapsun.

Fremtiden

Planen er jo at han skal tilrides engang til næste år når han er klar, men er han ikke klar så venter vi indtil han er. Ellers så er planen at han skal tilrides og forhåbentlig deltage i championater. Jeg har store forhåbninger om at Robin kan komme langt.

10 facts om Robin

– Robin er født den 7. maj 2017

– Robin måler pt. 162 cm. (Hans mor er 160 og hans far er 170)

– Han er DV efter Romeo/De Noir

– Han har den tykkeste sorte man, pandelok og hale

– Han ELSKER sit foder fra Pavo, Podo Grow

– Han elsker at blive nusset og tror stadigvæk han er et lille føl

– Når du henter din hest fra marken er du 100 % sikker på at Robin er klar til at gå med jer

– Robin er utrolig tillidsfuld

– Han får nogle gange et energiflip på folden hvor han tonser rundet og hopper og danser

– Robin er venner med alle, og hvis ikke så skal han nok blive det.

 

 

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *