Rytterens værste mareridt…

Hvad gør man hvis man pludselig står i en situation som enhver rytter frygter, nemlig skader. I det her indlæg vil jeg fortælle lidt om hvad der skete for et par måneder siden, noget som jeg håber aldrig sker igen!

I Juni 2019 fik Celia en sceneskade, en situation som enhver rytter frygter at stå i. Vi blev nød til at aflyse en masse som jeg havde set rigtig meget frem til, som fx. bækgården. Min nye sadel var også klar til at blive hentet og tilpasset, som vi blev nød til at udsætte 2 måneder.

Det var virkelig nogle hårde uger at komme igennem. Tanken om at hun måske ikke blev klar igen var slet ikke til at holde ud, og påvirkende mig rigtig meget. Jeg gjorde alt for at passe på hende, så det ikke vil blive værre. Hun begyndte at stå med back on track og få noget tilskud til benene. Vi indhegnede en lille fold hun kunne stå på for at hun ikke skulle stå inde hele sommeren. Man kunne virkelig også mærke det påvirkende hende ikke at være igang og gøre det hun elsker.

Efter 1 1/2 måned var hun endelig klar igen! Endelig kunne vi begynde genoptræningen og jeg var mere end glad! Nu er vi heldigvis helt på toppen og Celia er gladere end nogensinde før. Det er som om hun er en meget mere fri og glad pony, hvilket gør mig utrolig glad. Vi er så  småt begyndt på stævnerne igen og hun springer bedre end nogensinde før! Glæder mig utrolig meget til at arbejde videre mod vores drømme og det er mere end fantastisk at være tilbage igen.

-Sanne, Celi og Cazino