fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

▫️Så er vi igang, velkommen til min side!▫️

Så er PEEK igang igen. For første gang med min deltagelse, og jeg kan simpelhen ikke vente med at komme igang!
Hvem er jeg?

Jeg hedder Clara Krag Storm, og jeg er 17 år gammel i skrivende stund. Jeg har min daglige gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Mere interessant er det nok, at jeg nu har redet i 14 år og dermed nærmest altid har haft heste i mit liv. Jeg startede som 3 årig på rideskole og siden da, har jeg aldrig set mig tilbage. Jeg er indædt springrytter, dog må jeg erkende, at selv den bedste springrytter har brug for sin dressur.

Jeg har nu haft egen hest/pony i 8 år. Og selvom jeg er faldet for ponygrænsen og har skiftet ponyen ud med “en rigtig hest”, bliver jeg stadig kaldt ponyrytteren i stalden. Ikke som et skældsord, men fordi jeg aldrig har lagt den indre ponyrytter på hylden. Jeg er altid den første på stubmarkerne, altid den der springer over væltet træstammer og i det hele taget den som udfordrer skæbnen en smule. Man har jo kun det sjov, man selv laver. Dermed ikke ment, at du skal gøre noget, som er farligt for hverken dig eller hesten, men lidt sjov skal man jo have – ikke alt kan være lige seriøst.

Hvem er Domino?

Min partner in crime gennem det sidste 1,5 år er Domino, som altid er med på mine mærkelige ideer. Domino er en 12-årig KWPN vallak. Han er en erfaren herre som har lært mig, hvad det vil sige at ride hest… Han har i hvert fald forsøgt. Han er ligesom jeg, springhest med stort S. Hver dag er en fest i selskab med Domino, både på godt og ondt🤣

 

Jeg håber du vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *