Så kører det endelig igen (Videoer)

Følelsen når det hele fungere igen er ubeskrivelig.

Det er ligesom at få en ordentlig mavepuster hver evig eneste gang hestene, eller vores egen præsentation skuffer os. Det er nærmest som om det sætter sig hårdere og hårdere i en. Den følelse var jeg ramt af her de sidste par måneder. Hvert evig eneste ridestævne var der nogle gode ting jeg kunne trække frem, men så fåckede (på godt dansk) et eller andet op. Følelsen af at ødelægge sine heste kom ind over mig. Følelsen for at træne blev minimeret. Mens jeg lå og kæmpede med mine kære heste, gik det mere end strygende for alle andre omkring mig.

Anderkend dit eget niveau

Det hele kuliminerede i at jeg fik et ordentlig spark på mit ene lår, der resulterede i at jeg ikke kunne gå i flere dage, og selv her 14 dage efter har jeg nærmest et ekstra knæ på mit ben.

Jeg var godt sur på mig selv, og skuffelse havde virkelig taget over. NU SKULLE DET VÆRE NOK!
Derfor havde jeg i sidste weekend meldt Lansing til to LB’er, som han bare susede igennem.

Ugens ridestævne

Så i denne weekend havde jeg meldt begge drenge til 110cm og 115cm til ridestævne i Vejle.

Begge heste var bare flyvende, og gav mig den fedeste følelse. Der var to fokus punkter “Massere af galop” og “balance”

Belondo havde en fest, og tullede rundt, Han er altid en kammerat og gør sit bedste. Selvom der røg en lille bom i hver klasse, så er han bare en fest at ride på. Så fantastisk en hest skal man lede længe efter.

Den lille grå bølle

Lansing gjorde det også så godt. Jeg har altid bøvlet med at Lansing kiggede helt vildt. Bare når jeg gik bane tidligere havde jeg helt ondt i maven, fordi jeg var bange for at ødelægge ham. Dermed at give ham en dårlig afstand. For alt hvad der var fyld under var livsfarligt i den kære skimmels øjne. Heldigvis er han blevet en stjerne, og kan springe næsten alle spring uden at ligge sig ned og dø. Der var lige et enkelt spring som var farligt, men han sprang det i første forsøg, og lyttede til mine signaler.

Her er unden fra LA. Det er fedt bare at kunne ride afsted og have en fed tur, uden at det hele skal være en kamp. For han er virkelig fantastisk.

Hak ikke dig selv ned

Jeg er verdensmester til at hakke mig selv ned. Jeg har to super gode heste, og hvorfor kan det ikke gå fantastisk ligesom det ligner! at det gør for alle andre?

Der skal vi tænke på at det går skidt for alle, der er meget som ligger bag facaden, som vi ikke får at vide. Vi hører kun om alt det gode, aldrig det knap så gode. Så jeg arbejder på at huske var gode heste jeg har, og endnu vigtigere hvor sej jeg er. For hvis vi første hakker ned på os selv. Så er der virkelig lang vej igen.