Så tæt på at miste

Det startede så godt, da jeg fik Store for små 3 år siden. Jeg prøvede ham om lørdag den 5. november 2016 og om mandagen, den. 7. november 2016, havde jeg sat traileren på bilen og min kæreste og jeg drog den lange tur til Vodskov for at hente ham. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. At jeg kunne få fingre i så fin og dygtig en hest, var simpelthen ikke til at tro – det er det stadig ikke. Vi red vores første undervisning den 12. november, var på skovtur alene den 17. november og tjuhej, hvor det gik. Mentalt, var jeg halvvejs på landsholdet allerede. Store var ret langtået, da jeg fik ham.  Efter en del misforståelser med smeden, kom han først og skoede ham en af de sidste dage i november. En masse hov blev taget af og hesten blev øm 🙁

Syg og ikke bare øm

Man har jo hørt før, at heste godt kan være ømme i et par dage efter smed. I stedet for at blive bedre over dagene, blev han værre. Jeg tilkaldte Martin fra Hørsholm Hestepraksis (kæmpe tak til ham for al hans hjælp) og diagnosen var klar; din hest er forfangen. Jeg blev knust og så alle mine drømme smuldre for øjnene af mig. Endda før vi overhovedet var kommet i gang. Vi pillede hans forsko af og lavede boksbund af spagnum og spåner. Han skulle have boksro, smertestillende og måtte kun få hø. Han tabte sig helt vildt og var ulykkelig i boksen. Det smertede mig at se. Den 24. december, juleaftensdag, besluttede jeg, at i stedet for at han gik amok i boksen, så kunne han ligeså godt stå og glo ude på folden. Mellem jul og nytår, kom Martin fra Hørsholm Hestepraksis og så til ham og sagde at der ikke var den store kliniske bedring og han var med på, hvis jeg ikke ville kæmpe mere. Det var som en mavepuster at høre.

Beslutningen var ikke svær for mig. Jeg vidste, at jeg ville kæmpe alt det, det krævede og så længe det var etisk korrekt for Store, at blive ved…

De næste par måneder

Store var stadig på skånekost og lignede mere og mere et cykelstativ. Han fik dog lov at gå på sygefold med min søde hoppe og han havde boots for forhovene. De hjalp ham rigtig meget og har måske været hans redning. Han var glad, havde liv i øjnene og kunne igen rulle sig. Det var en af de ting, han havde haft rigtig svært ved, da han var i den akutte fase. Vi tog røntgen af flere omgange, uden at det viste nogen særlig rotation eller synkning, så der var håb.

Fremgang

Den 3. februar var Store så godt gående med boots, at Martin fra Hørsholm kom og tog endnu en omgang røntgenbilleder og smeden kom ved samme lejlighed og så fik han såler, pakninger og ringsko på. Man kan se hans blødning i sålen på billedet.

Den 7. februar gik han sådan her, forsigtig, men der var håb.

Herfra gik det bare fremad. Videoen herunder er fra 14. februar, altså en 11 dage efter han fik sko på.

Videoen herunder er fra 25. april og første gang jeg sad på ham efter hans sygdom var den 27. april 2017.

Jeg behøver vel ikke sige, hvor lykkelig jeg er over, at det 7-9-13, er lykkes os at få Store helbredt ovenpå den grimme grimme sygdom. Vi har i hvert fald ikke set os tilbage siden 🙂

Tak fordi i læste med – det har været et sundt indlæg for mig, at skrive, da det er gået op for mig, hvor meget vi begge har kæmpet for hinanden og for at kunne have en god fremtid sammen. Ingen af os gav op og det er jeg rigtig stolt af.