fbpx
Dressur,  PEEK 2019

SABBATÅR // Nico, Squess og Le Mans

Et år hvor du kan gøre lige hvad du har lyst til

Jeg har brugt hele mit liv på at gå i skole. Stå op om morgenen, lave lektier, gå i seng og gøre det samme dagen efter. Selvfølgelig er der en masse i mellem de ting, men grundlæggende har mit liv været centreret omkring skole. Og skal jeg være hudløst ærlig, er jeg ikke en bognørd og den største fan af skolebænken. Det betyder dog ikke at jeg ikke står inde for at man skal have en uddannelse og et udgangspunkt.

Min holdning er dog også at brænder du ikke for det du laver, opnår du aldrig succes.

Gudskelov har jeg jordens bedste forældre der altid støtter og bakker op om mine valg. Var det et sabbatår efter 9. klasse jeg havde lyst til var det sådan det var blevet. Jeg vidste dog med mig selv at kom jeg først ud og opleve hvor fed verdenen “udenfor” var, kom jeg aldrig tilbage på skolebænken. Jeg valgte at tage en STX, og når jeg sætter mig noget for, gennemfører jeg det. Jeg ville da også lyve hvis jeg sagde at huen og friheden ikke kaldte på mig.

 

Du kan gøre LIGE hvad du vil

Hvor fedt lyder det ikke lige? Så begynder mine tanker straks at løbe løbsk.

Fik jeg det hele lige som jeg går og drømmer om fortsætter jeg mit højtelskede job i biografen og tager et par heste ind i ridning til fremstilling/ uddannelse eller salg. Dét ville virkelig være et drømmescenarie.

En anden plan der virkelig ikke ville gøre mig noget var at komme ud i en salgsstald, som rytter/groom og kunne rejse verden rundt, mens jeg gør det jeg elsker aller mest.

En ting jeg i hvertfald ikke er i tvivl om er, at jeg skal bruge mit sabbatår på at finde ud af om det virkelig er det her jeg vil leve af, netop fordi jeg elsker det.

En anden ting jeg heller ikke er i tvivl om er, at det skal handle om hest, ridning, hest, ridning, mere hest og lidt mere ridning og jeg kan ikke vente! Jeg skal fokusere en masse på min videreudvikling som rytter, samtidig med jeg gerne vil ud og skabe gode resultater.

Efter nytår starter mit år som Youngrider og det bliver SÅ spændende, hele mit sabbatår er jeg Youngrider og har god tid til at blive skarp i de klasser.

WE ARE READY TO TRAVEL THE WORLD TOGETHER

DREAM BIG

Noget jeg ikke er bange for… Jeg drømmer stort, indimellem for stort, men jeg lader mig ikke slå ud, og jeg giver ikke op! Når jeg har sat mig noget for, er det det jeg skal. Jeg lægger arbejdet i det, knokler for det og når jeg når dertil er der ingenting der kan slå den følelse!

Jeg har mange drømme, mål, planer og håb for fremtiden. Pt har jeg en masse i støbeskeen jeg gerne vil vente en smule med at fortælle om. Det er et par opslag siden jeg nævnte jeg ville skrive om mine planer og drømme, men lige nu er der et par ting der gør at jeg gerne vil trække spændingen liiiidt længere, så bær over med mig!

 

Hvis du havde et år fri….

Hvis du havde et år til at gøre lige præcis det DU havde lyst til, hvad skulle det så være?

Tusind tak fordi du læste med!

Knus Nico <3

fb-share-icon

Hej! Jeg hedder Nicoline Johansen og er 18 år gammel. Jeg rider på min 15 årige dressurhest SquareDancer DVH 907, vi er tilsammen en B-equipage og starter pt. M-klasser på lands- og distriktsplan, da jeg stadig går under juniorkategori. Min nytilkomne dansemakker er avlshingsten Kirsebærgårdens Le Mans, som forhåbentlig også snart er klar til at debutere i M-klasser efter dette års bedækningssæson. Efter nytår vil jeg fortsætte under youngrider og kæmpe mig videre derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *