fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Stævneweekend | *7 @janniegregersen

Ja som overskriften hentyder, går Cazo og jeg en weekend i møde med stævne både lørdag og søndag. Det er efterhånden et lille års tid siden at vi sidst har været ude på stævnebanerne, så derfor er der allerede en lille smule sommerfugle i maven. Ved sidste stævne red vi LB1 og LB3, hvilket gik ufatteligt godt. Så herefter blev målet  at vi skulle ud og starte LA igen efter sommerferien.

Træning mod målet

Hele foråret er blevet brugt på at få grundridningen helt på plads, samt at få opbygget den styrke der skal til for at Cazo bliver mere selvbærende. Det er ikke første gang vi skal starte LA, vi har tidligere startet op til LA4, men efter lidt stævnepause og sygdom/operation har vi gået stille og roligt frem.

Selvom sandkasseridning har fyldt en del på programmet i løbet af foråret, har der selvfølgelig også været tid til sjov og ballade. En masse gode ture ud i det blå i alle 3 gangarter og løsspringning, får at holde Cazo frisk og glad. En glad hest = en god hest 😁

Efter sommerferien påbegyndte vi undervisning igen, hvilket bare har givet udviklingen et ordentlig spark bagi. Fun fact.. så kendte min underviser Cazo inden, da hende og Cazos ejer har stået samme sted og redet sammen i hans unge dage 🐴

Ugen op til stævne

Lørdag og søndag (14-15/9) fik vi undervisning, hvor vi red begge programmer igennem (LB3 og LA2) og fik rettet de sidste småting. Så nu er vi toptunet til stævnet.  Når vi skal til stævne, “gør vi klar” hele ugen op til. Vi bruger ugen på løsgørende arbejde, tur og så lige et par dage inden stævnet, gerne torsdag, hopper jeg selv i sadlen for at mærke hvordan knapperne sidder og hvordan han er at ride. Nu er det blevet tirsdag, og weekenden nærmer sig jo med hastige skridt. Igår (mandag) havde Cazo en let dag med lidt longe, for at løsne op i kroppen efter 2 x undervisning i weekenden.  Idag får han en fridag og onsdag og torsdag longerer/rider vi med fokus på tempo og løsgørenhed.

Tidligere  red vi faktisk en del dressur ugen op til stævnet, og red programmerne igennem flere gange. Men med tiden har jeg fundet ud af at jeg har den bedste hest på stævnedagen, når han har haft en nem og stille og rolig uge. Programmerne kan vi jo godt, ellers må jeg øve lidt derhjemme på stuegulvet, som da man var lille 😝 Men i og med at Cazo jo ikke er helt ung længere, har jeg fundet ud af at jeg får den bedste energi når jeg skal bruge den, efter en stille uge. Derfor bruger vi som sagt ugen inden stævnet, blot til at holde formen og gøre os mentalt klar på opgaven 😊

Endnu engang tak til alle der læser med, og følger med i vores hverdag. Der skal nok komme et lille indlæg, med opdatering efter stævnet🐴

Indtil da er det muligt at følge med på Instagram

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *