Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo

Stjernespækket stævneweekend i Aalborg

I weekenden har Renette og jeg været til start i til et stjernespækket landsstævne i Sportsrideklubben Aalborg. Lørdag lige efter MA1, som Renette og jeg red, var der Grand Prix, hvor blandt andre Severo Lopéz, Anna Kasprzak, Nanna Merrald og Marianne Helgstrand var på startlisten. Jeg fik set dem alle, og det er bare så inspirerende og lærerigt at se de professionelle ryttere navigere hestene rundt i det super svære Grand Prix-program. Særligt zig-zag’en, synes jeg, er en vild øvelse, og jeg tænker hver gang, jeg ser den, hvem hulan der har fundet på en så vanvittige øvelse. De mange retningsskift og så på et bestemt antal galopspring og ingen barriere at støtte sig op ad. Jeg imponeres hver gang, jeg ser nogen ride den øvelse! Den skal Renette og jeg ikke desto mindre have lært næste år, hvis vi skal nå målet om Intermediare 😅

 

 

Vores første MA1 til landsstævne

Lørdag skulle Renette og jeg ride vores 5. MA1 og vores debut i MA1 til landsstævne. Mit fokus var at få en god tur uden for megen nervøsitet og spændthed. Jeg startede dagen med hele det lærte ritual fra mental coaching, som jeg skrev om i onsdags (https://peek.ridersnotebook.dk/mental-coaching-take-1/). Jeg følte mig ikke nervøs før starten, og Renette var veloplagt på opvarmningen, og vi var klar, da vi skulle på banen. Trav- og skridtprogram gik super godt, synes jeg. Hun kom fint med mig rundt i traven, og jeg kunne “ride mere til” og vise mere udtryk i traven end sidste gang. Skridten gik også rigtig godt, synes jeg – hun skridtede igennem og benyttede ikke de lange tøjler til at tage sig et kig rundt i hallen, hvilket hun ellers ofte gør. Da vi skulle springe an i galop ved C, missede galopsignalet, og vi kom først i galop hen mod hjørnet. Vi kom fint igennem de første øvelser, som er middelgalop og halvpirouette til højre, men så begyndte det at kikse. Renette spændte op i travsersen, og da vi bagefter skulle igennem fire-serien, havde jeg hende ikke ordentligt på plads. Vi fik lavet det første changement fint, men Renette mente, vi skulle lave to’ere i stedet for fire’re, så hun byttede tilbage før tid. Dyr fejl! Resten af galoppen blev spændt, og jeg glemte igen “at ride” og trykke til hende med benene i stedet for bare at holde ved tøjlen. Vi indkasserede endnu en dyr fejl efter en ellers vellykket halvpirouette til højre, hvor hun slog fra efter changementet i hjørnet.

 

Dog var galopprogrammet trods de dyre fejl bedre end sidste gang, fordi hun var lidt bedre på plads – sidste gang gik hun ovenud i hele galopprogrammet. Det samlede resultat blev 63,287 og nr. 9 ud af 14. Med de dyre fejl, vi lavede, er jeg ovenud tilfreds med resultatet.

 

 

En helt anden tur søndag men samme resultat

I dag red vi MB3, som jo er en sværhedsgrad lavere end MA1. Der er stor forskel i forhold til konkurrenternes niveau, fordi MA1 rummer MB-ekvipager og PSG-ekvipager. Fokus for ridtet i dag var efter turen i går ”ben, ben, ben” – brug nu dine schenkler på banen, Hansen! Derudover var fokus at huske den hulans parade ved A, som jeg har glemt lidt for mange gange før i MB3. Jeg huskede både ben og parade, men det blev ingenlunde ikke en prangende tur. Det lykkedes mig ikke rigtig at finde rytmen og balancen med Renette i dag på opvarmningen, og turen på banen blev derefter. Jeg fik redet alt for lavt tempo, og hun blev lidt lang og usammenhængende. Mine forsøg på at samle hende sammen ved at give hende lidt ”gummistøvle” resulterede i halve passage-skridt, som gik ud over takten. Vi fik en enkelt dyr fejl i et af changementerne, men ellers lå resten af programmet bare til en jævnt lav karakter. Samlet resultat blev 63,917 og igen nr. 9 ud af 14. En helt anden tur end i går, og vi fik ikke vist udtryk i traven, som vi plejer at kunne.

 

 

Hjem og træne videre

Mine forventninger til weekenden var noget højere end de faktiske resultater, og jeg er lidt skuffet over præstationerne. -Så meget energi, tid og penge, og så kan jeg ikke præstere de syv minutter, vi er på banen. Jeg syntes egentlig, at vi var forberedt og klar til at ’levere varen’, men det lykkedes desværre ikke denne gang. Når jeg gør status over året 2019, har det været et fantastisk godt år for Renette og mig. Vi har først og fremmest avanceret fra ikke at kunne gå i hestetrailer til at komme afsted hver gang, og så har vi avanceret fra MB0 på C-niveau til MA1 på B-niveau. Den perfekte afslutning på et super godt år, ville selvfølgelig have været to rigtig gode resultater i Aalborg, men når nu, det ikke lykkedes, ser jeg alligevel tilbage på året med stor stolthed og tilfredshed med min lille hest – hun har gjort det så godt! Udvikling er desværre ikke en opadgående, jævn kurve, hvor man bliver på toppen, når først den er nået, og vi må bare hjem og træne videre, så vi kan vende stærkt tilbage i 2020, hvor målet jo er Intermediare og Almased Dressage Amateurs.

 

Forberedelse til PEEK-finalen

Renette får to velfortjente fridage i morgen og tirsdag, inden vi begynder forberedelserne til PEEK-finalen på lørdag d. 14/12. I mellemtiden vil jeg nørde med de redskaber, jeg har fået fra coaching-forløbet, hvor jeg vil evaluere stævnet ud fra den kognitive diamant og se, om jeg har rykket mig siden første gang, jeg udfyldte den i onsdags inden stævnet. Jeg glæder mig SÅ meget til at skulle deltage i finalen på lørdag – både til den særlige oplevelse i de fine settings på Blue Hors, til at ride for Anna Kasprzak, til at møde de ti andre finalister og til road-trip med to skønne ‘hesteveninder’, som tager med Renette og mig på turen. Vi kører derned fredag eftermiddag og overnatter på AirBnB. Lørdag starter programmet kl. 8.30 på Blue Hors. Renette og jeg skal ride kl. 10.20, og så skal jeg til samtale med PEEK-panelet kl. 13.00. Hele dagen bedømmes alle finalister på en skala fra 1-5 ud fra niveau i ridning, udviklingspotentiale, mål mm. Kl. 13.45 afsløres de to vindere – én i dressur og én i spring. Det bliver en stor oplevelse i sig selv at være med i finalen, og så bliver det selvfølgelig vildt spændende, hvem der vender hjem som PEEKs sponsorrytter 2020.

 

I får selvfølgelig alt at vide om dagen, når jeg er hjemvendt fra Blue Hors næste weekend 😃

Renette, 14 år og Helle, 35 år. Vi har været partnere de seneste 6 år. Mit fokus er, at vi trives sammen som ekvipage, og målet er at nå så langt i dressuren, som vi overhovedet kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *